hvalp ind til en 9 årig schæfer ??

Vi har en 9 årig gammel hun schæfer, vi fik hende fra internat da hun var 5 år, og ved ikke hvad hun har været igennem tidligere. Hun reagere meget overfor andre store hunden, og kan være i tvivl om hun vil gøre dem noget alvorligt på gaden. Som regel ignorerer hun små hunde på gaden. Vi har forsøgt med en anden voksen schæfer hjemme, og de sloges virkelig voldsomt. Vi tog til et sommerhus i 14 dage, som vores ikke kendte og den nye ikke kendte, men det var en katastrofe, vi forsøgte i 6 måneder, og endte med at de begge måtte gå på plads indenfor ved henholdvis mig og min mand. Nu vil vi gerne forsøge med en hvalp, og en anden race, men vil det gå godt, eller er vi dømt til at kun have hende til hun ikke er mere ?? Er mere bange for hun virkelig vil skade den lille hvalp..... hvad er jeres erfaringer med voksen hund og hvalp ??

Hej Susanne

Rigtig mange hunde synes ikke nødvendigvis at det er "bonus" at få en anden hund inden for dørene.

Vi mennesker har ofte en forventning om at de da må synes at det er fantastisk at få en "legekammerat", men hvis hunden har været vant til at være enehund i mange år, og måske i forvejen ikke er så glad for andre hunde, er det ikke altid en god idé med familieforøgelse, heller ikke selvom det er en hvalp.

Hunde tænker, som jeg tidligere har nævnt, i indtægter og udgifter.

Umiddelbart er der ikke rigtig nogen indtægter for en ældre hund ved at få en hvalp i huset. Kun en masse besvær med små skarpe hvalpetænder, én der tager ens legetøj og mors og fars opmærksomhed og meget andet.

Hvis hun ikke tidligere har vist nogen interesse for hvalpe vil jeg ikke anbefale jer at få en sådan i huset.

Lad hende nyde sit otium og nyd at have en ældre rolig hund.

En anden grund til at det måske ikke vil være en god idé med en hvalp mens i har hende kunne være at adfærd smitter.

Hvalpen vil efter al sandsynlighed "adoptere" hendes adfærd i forhold til andre hunde, medmindre i aldrig går med dem sammen.

Så mit råd i jeres tilfælde vil klart være at vente med at få en hvalp til hun er gået til de "evige hundemarker".

Mange venlige hilsener fra
Isabella Andersen
Eksamineret adfærdsbehandler, instruktør og Veterinær Ernæringsterapeut.
Happyhound.dk

Hej Isabella

Takker mange gange for din respons på mit spørgsmål. ALtid rart at få andre øjne på en situation, som man selv er ved at sætte over styr....... :);

Så lige et lille tillægsspørgsmål, når nu vi senere skal have ny hund... vil vi jo gerne have 2, kan det være fra samme kuld, eller giver det ballade? Er det bedst at få en først som så får en vis alder før nr. 2 kommer til ???
Hvad er dit synspunkt på dette.

Med venlig hilsen

Susanne

Hej igen Susanne

Hvis du vælger at få to hunde samtidigt, hvadenten det er fra samme kuld eller ej, er der nogle ting du skal være opmærksom på.

For det første er det ganske rigtigt et meget stort arbejde rent "fysisk". Hvalpene kan være meget længe om at blive renlige da de ofte er så optagede af at lege sammen at de ikke når at "sige til" inden de skal besørge.

For det andet kræver det meget arbejde fra din side med at få dem knyttet til dig, da de ganske naturligt vil knytte sig mest til hinanden.

For at få deres tilknytning til dig så stor som muligt vil du skulle have tid til at træne og aktivere dem hver for sig, DAGLIGT.

For det tredje kan det være svært at lære dem ikke at stikke af. De har jo hinanden og er derfor, som regel, ikke så tilbøjelige til at blive hjemme.

Disse tre ting er det jeg selv har oplevet som de største problemer med at få to hvalpe samtidig. Der kan selvfølgelig være flere alt efter race og "gemyt".

Der er dog også masser af glæder ved at få to samtidigt.

De har ekstremt meget glæde af hinanden og der er altid en legekammerat i nærheden.

Alene hjemme træningen er ofte ikke så svær da de jo har hinanden.

Man får alt det "besværlige" overstået samtidig, og når de lige har overstået de værste hvalpeting har man allerede en lille, skøn "flok".

Det er utroligt lærerigt for os menensker at iagttage to hunde kommunikere med hinanden, og når de er vokset op sammen har de en helt fantastisk kommunikation som der kan bruges lang til på at sidde og lære af.

Der er selvfølgelig forskel på racer og det er ikke alle du med fordel kan vælge to af samme køn fra.

Jeg vil under alle omstændigheder anbefale dig at vælge en han og en tæve hvis du skal have to samtidigt. Det giver de bedste muligheder for et positivt resultat.

Håber i kan bruge rådene i jeres overvejelser.

Mange venlige hilsener fra
Isabella Andersen

Jeg har haft to Sanktbernhardshunde fra samme kuld. Faderen var langhåret og moderen korthåret, vi valgte henholdsvis en kort og en langhåret hvalp. Vi valgte to hanhunde for at undgå problemer med løbetiden ! - Det er jo ikke altid tvangsægteskaber går lige godt - hehe

Jeg kan ikke forstå hvorfor nogen synes, der absolut skal være aldersforskel. Hvorfor ikke få to jævnaldrende af samme race, så hundene kan opvokse sammen og har samme aktivitetsniveau o.s.v.

Hundene havde i hvert fald utrolig megen glæde af hinanden, var nærmest uadskillelige, - men kunne også opdrage på hinanden, hvis den ene hund gjorde noget, som de godt vidste de ikke måtte.

Med hensyn til socialisering hver for sig, havde jeg ikke succes med det. Hundene trivedes bedst når de var sammen i den rangorden de nu havde dannet, og som begge havde accepteret.

Som Isabella også nævner er det forbløffende,- hvordan de to hunde kunne kommunikere med hinanden uden ord, det virkede næsten som var de tankelæsere, - men har nu nok kunnet tyde hinandens kropssprog, som vi mennesker ikke forstår.

Alt i alt har jeg haft god erfaring med de to kuldbrødre, - men der har bestemt også været problemer.

Da de blev kønsmodne, begyndte førerhunden ( den langhårede ) at udvise meget stærk kønsdrift og aggression, og mente alle hanhunde han mødte på sin vej, skulle lægge sig på ryggen, - brormand dog kun, hvis der var en tæve i nærheden. Også herhjemme troede han på et tidspunkt han kunne blive ”overførerhund” og viste mig knurrende hele gebisset, så det løb mig koldt ned af ryggen. Min bedre halvdel derimod ignorerede han bare, åbenbart opfattede han ikke hende som en konkurrent.

Jeg turde derfor ikke længere have hunden og kontaktede dyrlægen, som anbefalede at prøve kastration af begge hunde. Og heldigvis for det – førerhunden ændrede totalt karakter og blev en rigtig dejlig godmodig hund.

Jeg vil dog ikke anbefale nogen at få deres hund kastreret uden grund, - andre har jo dårlig erfaring med forskellige bivirkninger - heller ikke at få to hunde, for selv om det er til fordel for hundene, er det et stort arbejde og langt sværere at opdrage to hunde, - det skal man i hvert fald være klar over.

Jeg tror hunde er som mennesker meget forskellige, - så der er sikkert andre, der har stik modsat erfaring med det, at have to hunde, end jeg har !

Bertil & Tyson kan ses her : http://design.gipote.dk/galeries/search?utf8=%E2%9C%93&race_id=202