En hvalp på kun 6.mdr, der nu skal begå sig i sit fjerde hjem, ikke så mærkeligt at den er forvirret. Tænk hvormange indtryk, opdragelsesmetoder, den i sit korte liv, har skullet tilpasse sig. Den skal på alle måder genopdrages, tilvænnes jeres hunde-husregler evt. unoder skal pilles ud af den, roligt, kærligt, men bestemt. Jeg håber i er gode til at læse hundesprog. Måske har den behov for noget beroligende, i en periode, eks. baldrianpiller eller et af de midler dyrlægen anbefaler og sælger. Hvis jeg var jer ville jeg også lige lade den få et sundhedstjek hos dyrlægen,hvor i kan nævne drikke-tisseproblemer.Den kan f.eks,have blærebetændelse.
Vi har engang overtaget en 7.årig kennelhund. Den gik ned af sofaen, ind i den anden stue, satte sig på gulvtæppet og lavede en "kæmpesø". Især når familien og hunde hyggede sig i sofaen med kaffe og TV. Vi kunne i starten gå lange ture med hende, hvor hun intet lavede. Først når vi kom hjem på egen grund tissede hun. Jeg startede helt forfra med hvalpetræning. Lokkede hende ned af sofaen, med et par godbidder hen til havedøren, ud samme sted. Først når hun havde snuset færdig og sat sig, fik hun godbidden. Det passede hende fint, hun var jo en Beagle, så efter nogen tid, gik hun selv til havedøren, og ventede på jeg hentede godbidder, og så havde hun lært, det gav "gevindst" at tisse udendørs. Derefter kunne vi sende gulvtæppet til rensning. Og jeg sagde stop, hun fik ikke flere godbidder, problemet var løst. Men al af-og tilvænning tager tid, ved povertagelse af en "genbrugshund".
Held og lykke, vær tålmodige. Hunden fortjener nu et blivende hjem.