Jeg er vildt frustreret over min hunds opførelses - jeg har gjort alt, det man bliver rådet til at gøre, men intet hjælper.
Siden vi fik Chili for mere 13 måneder siden(hun er nu 20 måneder)har vi skiftet tørfoder 7 gange. Årsagen er at hun NÆGTER at spise sit tørfoder efter ca. 7 dage. Så har jeg i en periode blandet det op med menneskemad, og så har hun spist det i en periode. Så kommer der en længere periode med total faste - hun nægter at spise (men giver vi hende derimod rent menneskemad, spiser hun med stor appetit) Jeg tolker det, som at hun vil bestemme, for hendes appetit fejler intet, hvis hun finder rester af råddent mad(tidligere også andre dyrs ekskrementer)når vi går tur. Til tider har hun været så desperat sulten (selvom der er blevet serveret hundefoder hver dag - også med lækkerier iblandet, men dog så hun ikke kan adskille tørfoder fra lækkerier)at hun har gravet blomsterløg op og ædt dem. Det er et held hun ikke er død eller er blevet syg af at spise det. Ud over jeg har et helt bed der er ryddet for blomsterløg, har jeg også brugt hvad der svarer til ca. 3 kg. peber, for at holde hende væk! Dette har stået på siden sidste løbetid i juni. Nu er hun kommet i løbetid igen. Dagene op til nægtede hun så igen at spise sin mad totalt (det hjalp bestemt ikke, at hun kunne lugte al den dejlige julemad. Men hun fik intet, for hun skulle spise sin tørfoder) Så siden d. 23.12 har hun nærmest ikke spist. Når sulten har været for påtrængende, har hun spist sit tørfoder - ca. hver 5/6 dag. Nogle taler om kræsne hunde, men det mener jeg ikke findes, det er jo et rovdyr. Og hun spiser som sagt med glæde mad, der er gået i total forrådnelse!! Jeg mener, hun er stædig. De seneste dage har jeg brugt metoden, kun at lade maden stå fremme i 20 min. og med meget lidt mad af gangen. Når hun så havde spist det, fik hun ros og en belønning i form af lidt leverpostej eller lignende. Dette gik i 2 dage, så "hoppede" hun ikke på den mere. Men nu har hun også mad nok i systemet til at overleve i nogle dage. Så hun er nok også klog ud over stædig. Hun får meget få godbidder - jeg bruger kun 2 hundekiks, som jeg brækker i bidder, når vi går tur. Hun får kun een tur på 1 time dagligt, ellers bliver hun lukket ud i haven. Derudover leger min mand og jeg med hende i ca. 1 time dagligt. Min datter leger også med hende, så hun får masser af kontakt og opmærksomhed. Hun er en blandingshund; 1/2 Lhasa Apso(og de ER stædige) 1/4 dansk svensk gårdhund og 1/4 nova scotia duck tolling retriever. Hun er ret lærenem. Vi har bl.a. lært hende, at hun ikke skal gø (unødigt) og normalt gør Lhasa apsoen konstant. Hun kender rigtig mange kommandoer og hun bliver af familie og venner betegnet, som en ualmindelig velopdragen og rolig hund. Vi fik hende da hun var 7 måneder. Før da, havde hun været alene 18 timer i døgnet. Dvs. hun var hverken præget af mennesker eller dyr. Og derfor giver det nok mening, hun vil bestemme. I andre sammenhænge (det betyder dog ikke noget i den store sammenhæng) accepterer hun ikke nødvendigvis en kommando/ordre i første omgang. Hun prøver ubemærket at snige sig ud af kurven o. lign. Men når jeg skruer bissen på, accepterer hun det. Og når hun virkelig har lavet noget uacceptabelt, bliver hun sendt i bryggerset og ignoreret i et par timer - det plejer at hjælpe. At hun ikke har været præget af mennesker eller dyr, fra hun blevet taget fra moren til hun kom hos os, som 7 måneder, er sikkert også årsagen til, hun er ekstremt nervøs og angst for bl.a. nye mennesker, mørke og steder hun ikke før har gået og særligt hunde, der er større end hende selv. Det sidste har jeg gjort meget ud af at afhjælpe. Da vi fik hende var jeg sygemeldt, og derfor var jeg sammen med hende hele tiden. Jeg gik kun ture med hende, hvor jeg var sikker på, der var andre hunde. Og i løbet af 2 måneder, var hun ikke længere bange for hunde og selv store hunde. Hun er en meget glad hun og personlighed - det har hun i udpræget grad. Hun ligner resten af familien - når hun ikke får sin vilje, kan man nærmest se hun siger; ” Hans Christian, jeg går i seng!”, og så lægger hun sig i sin kurv. Hun er selvfølgelig præget af mig og opfatter mig som førerhunden. Derfor er det også mig hun hopper på og jutter mit ben. Men nu har det taget overhånd. I den løbetid hun er i nu, går hun totalt amok på sin kurv. Vi flytter den, så hun ikke kan komme til den, når vi er hjemme. Men får hun øje på den, piver hun. Jeg har lagt den op, men ikke højt nok. Hun er hoppet op og taget den ned og gennemjuttet den, så hun var totalt udmattet bagefter. Jeg mener ikke, det er normalt for en hunhund. Og det er klart blevet en besættelse for hende. Jeg har vasket kurven, hvis det var lugten der var årsag, men tilsyneladende ikke. Hun har været ganske aldeles neurotisk i den periode, hvor det var muligt at hun blev parret. Vi har ikke kunnet genkende hende(sikkert hormoner) Nu er hun over det, men alligevel parre hun sig konstant med kurven. Hun forsøger ikke længere med mig. Jeg har skammet hende ud og fjernet kurven, men det virker ikke!
Så hvad skal jeg gøre for at afhjælpe hun konstant jutter sin kurv og få hende til at spise sin tørkost????
Hilsen
Jinja Helstrup
