Hej Isabella
Kan se du får mange spørgsmål angående ændring i hundens adfærd og nu kommer der et til.
Jeg har en labrador på 1 år og 9 mdr, muligvis med whippet i blodet. Hun bliver luftet mellem 15-30min 3-4 gange om dagen, nogle gange flere lufteture. Vi bruger jævnligt hundeskoven, hvor hun får lov at tonse rundt og hun er begyndt at gå på jagt.
Hun begyndte for en måneds tid siden, da al sneen kom, at bide papirer, sko, tæpper osv. i stykker. Det har hun aldrig har gjort før. Begyndte efterfølgende, at gå med hende minimum en halv time inden jeg skulle gå, netop for at hun kom ned i gear igen, hvilket hjalp i 1½ uge, så begyndte bideriet forfra. Hun valgte sågar også, at bide i stearinlys, mens jeg var i bad. Jeg har snakket kort med en dyrlæge, der mente hun havde udviklet et savn til mig og derudover også mente hun skulle medicineres. Dette er jeg ikke glad for og tænker på om du har nogle gode råd?!
Venlig hilsen
Tina