Mange oplever at den lille hvalp i starten ikke laver "numre", og skønner,den sagtens kan være alene hjemme i flere rum i huset med åbne døre. Når så den bliver ældre, finder den på "unoder", skraber i tapet, på døre, bider ting istykker, m.m. Så lukkes den ud i et enkelt rum, eks. entre, badeværelse, bryggers, bag lukkede døre,hvor den så skal vænne sig til at opholde sig i alenehjemme-timerne. Så er lukkede døre ikke sagen, og din Lab har som mange hunde fundet ud af at åbne døre. Jeg har også haft en "døråbner-hund" for mange år siden. Vi vendte dørhåndtaget, så opgav han den leg. Han sov i køkkenet om natten i sin hundeseng, derfor var det mest naturligt, han også var der alene hjemme. Havde så for vane, at løbe hen og bide i dørkarmen, når jeg lukkede døren. Så fandt jeg på at smide et lille tyndt tyggeben ved døren, lukkede den og gik. Han snuppede så tyggebenet, løb tilbage til sin seng, og glemte alt om dørkarmsbideriet. Sov til vi kom hjem igen efter 4-5 timer. Først to år gammel var han moden til at have adgang til flere rum, bryggers-forstue og et værelse.Så fik vi hund nr. 2, en tæve, siden flere og så lukkede vi rum af med børnegitre flere steder, istedetfor lukkede døre, så hundene kunne se hinanden, og derfor stadig følte de var sammen. Også når de var alene hjemme. Jeg synes som Ina, at børnegitre i hundehjem, og at hunden opholder sig i et rum, hvor den er vandt til, er en god ide`.Bedst hvis der er et vindue i rummet. Det er godt han kan se gadedøren, men ikke har adgang til den, du går ud af, så kan han finde på at skrabe på den. Tænd lys, hvis det er mørkt. Tænd en radio, giv et par godbidder, og gå, uden ord til farvel. Lang farvelsnak, forståes og betragtes af hunden at man vil have kontakt, og så forstår den jo ikke hvorfor man går. Held og lykke Jacob med opgaven.
