Hejsa :)
Det er svært som udestående, at vide helt og aldeles, hvordan tingene foregår.
For mig at se, handler det en smule om respekt, stimulering og opdragelse.
Grundlæggende, for at undgå "problemadfærd", så er det jo med at sørge for, at hunden stimuleres ordentlig. Både fysisk, og psykisk. En Schæferhund er jo en ekstremt klog hund (Min egen hund er Schæferblanding) - og de kræver en del, for at være velfungerende. Sørg for, at han får den motion der skal til, og at de lege I leger med ham IKKE er voldsomme, som f.eks. trækkelege, eller andet, der kan øge hans stressniveau. Leg i stedet søgeøvelser, og problemløsning. Gem f.eks. nogle gode guffer i en bøtte, som han skal åbne, eller lign.
Noget andet er, at han skal have succesoplevelser med din mor, for at styrke deres fælles bånd. Selvom din mor har leddegigt, bør det ikke vanskeliggøre det for hende, at "styre" ham. Det vil det self. gøre, hvis han trækker på tur eller lign, men alm. opdragelse bør ikke blive sværere af det. Jeg har aldrig haft ved min egen hund, fysisk, og hun adlyder mit mindste vink - grundet positiv træning, samarbejde og leg.
Det er vigtigt, at din mor er vedholdende. Der skal være få, men faste grænser. Tager han f.eks. noget, han godt ved han IKKE må, så skal det tages fra ham, og med et bestemt "nej", "fy", eller lign. - og gerne lægges væk, til han har fokus på noget andet. Beløn ham evt. med en guf, når han afleverer tingen. Hopper han op, så bør hun vende sig rundt og ignorere ham, til han igen står på 4 ben. Sørg for, at din mor ikke trækker armene til sig, eller sådan, når han hopper op, for det kan fremprovokere, at han bider.
Hvis ikke disse ting hjælper - så vil jeg anbefale jer, at kontakte en professionel. Enten ved de lokale hundetræningshold, eller en anden kvalificeret. For mit at se er det et problem, som sagtens kan løses. Det er bare at tage hånd om det, og få det klaret, før det kører i hårdknude, eller din mor bliver utryg ved ham.
Held og lykke med det, og glædelig jul.