Indlæg: 18

Oprettet af | Oprettet: 24-10-2010, 16:39

Vil meget gerne have en hund: HJÆLP!

Hej Kamillia

At få en hund er en stor beslutning og et stort ansvar, som man har døgnet rundt. Det betyder at man skal være mere end motiveret for at tage sådan et ansvar.
Det er altid en fælles beslutning at få hund og selvom du er 13 år vil hunden blive dine forældres ansvar - de skal betale til hunden, både hvad forsikr, foder, dyrlæge og alle de andre udgifter der løbende følger med.
Det er fint du kan gå tur med hunden - men det er kun en meget lille del af det, at have hund.

Ingen hunde er billige - heller ikke blandingshunde. En racehund koster flere 1000 kr og selvom det er mange penge er det intet i mod hvad hunden vil koste gennem hele dens levetid.

Hvis din far er i mod og han syntes det er besværligt - ja så vil det nok ikke komme til at fungere, før han omstiller sig og det kan hverken du eller din mor sikkert gøre ret meget ved.

Skriv et svar til indlægget



26-10-2010, 19:30

Ina, jeg kan ikke være mere enig!

26-10-2010, 19:47

Hunde er og bliver de voksnes ansvar - uanset hvor meget du kan snøre din far rundt om din lillefinger. Vent dog de få år til du er flyttet hjemmefra og har dit eget lille hjem. Brug tiden på at sætte dig ind i alt om hunde, hjælp andre med at få deres hunde passet, og prøv at henvende dig i den lokale afdeling af DCH eller andre, der træner hunde. Det kan være de mangler en hjælper eller hjælpetræner. ER der et hundeinternat i nærheden, så er det meget muligt at de vil være glade for frivillig arbejdskraft.
Jeg er selv opvokset med hunde - men jeg er fra et hjem, hvor mine forældre valgte, at vi skulle have hund. Hunden var nummer eet, selv om vi også havde kaniner, duer, undulater mv. Jeg er bare så heldig at være opvokset et sted, hvor man slet ikke kunne forestille sig at leve uden dyr.
Man har beregnet, at en gennemsnitshund koster ca. 182.000.- i løbet af sin levetid! Så fylder selve anskaffelsesprisen jo ikke ret meget i den sammenhæng.
Men god fornøjelse og held og lykke, uanset hvad du og dine forældre finder frem til.

26-10-2010, 19:51

Hov - så har du skrevet, mens jeg skrev. Jeg er meget, meget uenig i din sidste sætning! ALLE skulle gå til træning med deres hund, lige fra hvalpekursus inden hvalpen er 6 mdr, til lydighedstræning, kørekort til hund osv. Det burde efter min mening været et lovkrav, da mange problemer kunne undgås ad den vej.

26-10-2010, 20:36

Til Kamilla
Jeg er 28 år og kan SAGTENS huske hvordan det er at være 13 år og gerne vil have et kæledyr:) Jeg ville også gerne ha' en hund og skulle også nok selv tage ansvar for den, men mine forældre stod heldigvis fast på deres beslutning og jeg fik først en hund som 23 årige.
Når man er 13 år har man brug for sin nattesøvn, og det får man altså ikke det første stykke tid med en hvalp. Den skal ud midt om natten, og den kan bruge lang tid på at finde det helt perfekte sted at tisse.
Hvem skal passe hunden og lufte den når du om få år hellere vil bruge din tid på drenge, fester osv.? Så er hunden lige pludselig ikke så interessant længere.
Hvem skal betale dyrlægeregninger, foder, legetøj, forsikringer, træning osv.? Og hvad hvis I skal ud at rejse? Hvem skal så passe hunden?
Jeg må desværre give de andre ret i, at du burde vente med at få hund indtil du bliver noget ældre, for jo.... den ene dag vil en teenager ha' en hund og den næste dag er det en kæreste som er det vigtigste i hele verden.

27-10-2010, 19:59

Må give dig ret Ina..man kan kun svare ud fra det skrevne...

Kamilla..når man henvender sig i et forum for råd,så nytter det ikke at blive "tøsemobset" bare fordi vi ikke giver dig ret,eller skriver det du gerne vil høre.du bad om råd til at blødgøre din far,det var der ingen der ville,så blev teksten anderledes,for så ville din far godt hund.du skrev du selv skulle betale,osse der blev teksten anderledes,så nu var det en fælles ting,hen af vejen er der kommet en søster til,mormor og morfar,ja stort set hele baglandet der var ok.
bare ud fra det du selv skriver,ville jeg aldrig give dig hund,hvis du var min datter.
og sidst men ikke mindst-selvom en hund har et sødt ansigt og lytter er det ikke ensbetydende med den ikke behøver træning,at du kender en klub der gratis er selvfølgelig ok,men langt fra en garanti for det er det rigtige for den hund du får..visse hundeejere har bare brug for at få proff vejledning hva opdragelse og socialisering,og ud fra det du selv skriver ville jeg mene at du er i den gruppe,fordi hunden lytter er det ikke ensbetydende med man kan klare tingene selv.
undskyld jeg siger/skriver det,men i mine øjne virker du bare ikke moden og ansvarlig nok til at få hund selv.
for hundens skyld og din egen,så vent til du etableret og et fast sted i livet...så frygtelig mange hunde ender på internater eller blir aflivet,alene fordi et menneske tog et egoistisk valg.

Venligst Sally
Vuff fra de lyttende,men ikke altid artige hunde Rikke og Abbey

30-10-2010, 22:14

Jeg forstår ikke lige, hvorfor signaturen er lavet om til .. - men hvis ellers baglandet efterhånden er i orden (ændrer ikke ved den grundholdning, jeg udtrykker i mit første indlæg) - så synes jeg det er en god ide at studere racen Islandsk Fårehund nærmere. Det er en meget alsidig hund, som er dejligt fri for jagtinstinkt. Mellemstor, kærlig, venlig og sød. Men super til agility, spor, lydighed og alt det andet sjov, man kan træne med sin hund.
Det er jo ikke, fordi vi vil forhindre nogen i at få en hund. Alle vi amatørrådgivere vil jo kun det bedste for både menneske og hund!

31-10-2010, 12:12

hej Kamilla, tab endelig ikke humøret der er stor sandsynlighed for du og familien får alletiders hund....der er i øjeblikket en serie om børn der brændende ønsker hund...ser du den.....og race jeg har seks pomeranians og de fire er "familien rødtop"(hende jeg sidder med på billedet)og de er meget forskellige .....men synes som andre herinde ikke det er en begynderhund.....derimod en collie som Trunte.....en lassiehund.....alle de hvalpe hun har haft er blevet børne og teenagerhunde....så måske en schetland scheepdog, nummeret mindre var noget......Ane

31-10-2010, 15:25

hej Palle såmænd på dr 1 kl 19...30 og hedder så er der hund.....Jacob fra i går var 11år og kunne vælge mellem tre hunde fra et internat, valgte syv måneder gamle Perle og havde tre uger til at bevise han kunne magte opgaven.....flot.
Næste uge er det en pige på 10.

mit billede viser to dansende hunde....søde ikke?
Ane

31-10-2010, 21:50

Kamillia - du er sgu en sej een. Du udtrykker stor viden og iver omkring det der med hunde.. Hvis du er interesseret, så skal vores islandshund parres i februar-marts - dvs. hvalpe i maj. jeg turde godt sælge en hvalp til dig. Men studer racen først, for vi vil heller ikke sælge hvalpe til hvem som helst...