Det er godt at børn vokser op med et dyr i hjemmet, og derfor anskaffer mange familier en kat eller en hund.
Men når i ikke allerede har en voksen velfungerende hund, som barnet på 3 år er vokset op med, og et barn på vej, så vil det være en meget stor opgave for jer, lige nu også at få en hvalp i familien.
Både børn og hund vil være meget opmærksomheds - og plejekrævende, de skal tilvænnes hinanden, hvalpen opdrages og aktiveres, får den ikke sine behov som hund dækket, så bliver den ikke en god og velfungerende familiehund. Alt for tit, ser man disse hunde skal hjemskiftes, grundet "manglende tid" og adfærdsproblemer.
Mit råd til dig, vil derfor være at i venter med at få en hvalp i familien til babyen er ca.4 år, og den ældste 7 år. De vil stadig i resten af deres barndom, da få mulighed og glæde ved at vokse op med en eller flere hunde.
Det er umuligt for andre at vide, hvilken hund, der passer bedst i jeres familie.
Det vil i også bedre kunne vide, når jeres børn er i ældre.
Alle hunde er efter min mening "børnevenlige", hvis børnene er "hundevenlige",
også min egen race, Beaglen er en god familiehund, men Labrador og Golden Retriever, er også racer mange børnefamilier vælger. Tag jer god tid - de næste år, - til at læse om de forskellige hundes behov, gå på udstillinger og snak med hundeejere i møder der.
Held og lykke med både børn og valg af hund.