Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 25-08-2010, 11:00

Min hund blev bidt...

Hej!
Jeg har en blandingshund (boxer/flatcoated retriever)en han, som er 2 år gammel og kastereret.
Min hund blev i november sidste år bidt af en anden hund da vi var i hundeskoven.. og siden da har han ændret adfærd... Vi fortsatte med at komme i hundeskoven efter at han var blevet bidt da han elskede at komme derover og lege med andre hunde (vi var dog nød til at vente 10 dage da vi ikke ville tage derover før efter han havde fået fjernet sting og vi startede stille og roligt op) og siden da har hans adfærd ændret sig en del.. det er kommet snigende og blevet værre med tiden.. det startede med at han blev mere og mere sky og nervøs overfor nye ting som legetøj (han er bange for legetøjet) og mennesker han ikke havde mødt før, det tager ham lang tid for at acceptere fremmede mennesker, han er ikke aggresiv med bange.. han blev rigtig stresset og tabte en masse hår.. især hvis vi tog ham med nogle steder som f.eks. over til mine forældre - der kunne han slet ikke slappe af.. Da vi begyndte at komme i hundeskoven igen kunne jeg ikke se nogle ændringer ved ham - han var glad og lovrede rigtig meget med halen når vi nærmede os og opførte sig som før han blev bidt men når han kom derind og der var andre hunde var det som om han havde ændret sin adfærd overfor de andre hunde - der var flere af dem der bed ud efter ham og opførte sig aggresivt overfor min hund og det havde jeg ikke set før! så vidt jeg kunne se opførte han som han plejede før ved at underkaste sig med det samme men det lagde ikke op til at de andre bed ud efter ham før i tiden. Dette er med tiden blevet et større og større problem.. Buddy vil stadig gerne med i hundeskoven og elsker at løbe frit derover og jagte fugle men møder vi andre hunde hilser han kun kort og fortsætter derefter i sin egen verden og hvis den anden hund vil lege og kommer for tæt på afviser Buddy ved at knurre og vise tænder.. vi kommer ikke så tit i hundeskoven mere da jeg synes det er synd både for min egen hund men også for de andre hunde der gerne vil lege med min hund. Buddy har en hund som han her kendt siden han var helt lille hvalp og det er den eneste hund han stadig gider lege med dog er han stadig helt overgearet og kan ikke falde til ro.. mit spørgsmål er om der overhovedet er noget jeg kan gøre? kan jeg træne med ham så han bliver mere tryg ved andre hunde og ved at komme andre steder? eller skal jeg bare accepetere at han har det bedst i vanlige omgivelser? Før han blev bidt elskede han at lege med andre hunde og kunne sagtens ligge sig til at sove og slappe af når vi havde ham med andre steder?

Skriv et svar til indlægget



25-08-2010, 16:17

Hej.

Det kunne godt tyde lidt på at din hund har fået et lille knæk på sjælen men som så først er kommet frem nu her på det sidste. Jeg vil helt klart mene at med noget træning så kan han måske blive "glad" for andre hunde igen og sådan, jeg har ikke så meget forstand lige på det her, men der er flere herinde som har oplevet at deres hund er bleven bidt, de kan nok bedre forklare hvad du skal gøre for at hjælpe din hund.
Håber du finde en løsning på det hele. Held og lykke

Anne

25-08-2010, 17:52

Jeg skal ikke gøre mig voldsomt klog på dette spørgsmål, for jeg har heldigvis aldrig været ude for det. Jeg vil blot tilføje ét forhold, som mange overser.
I sådan en situation er det vigtigt også at se på sig selv. Og virkelig seriøst spørge sig selv om man ubevidst overfører en frygt til hunden. Husk, at hunde mærker sådan noget, selvom vi ikke viser det ved vores kropssprog.

Man kan jo efterprøve det ved at lade hunden gå i hundeskoven med en person, som enten er hundeerfaren nok til ikke at være nervøs eller måske én, der er helt ubekendt med historien. Hvis hunden pludselig opfører sig anderledes, så ligger forklaringen lige for.

vh. Per