Balder er Danmarks sødeste hund

Familien Kragh Martinussen fra Odder har aldrig været i tvivl, men nu har seks måneder gamle Balder også vundet Det skriver Stiften.dk


Egentlig er Balder resultatet af et uheld hos en opdrætter, der har to racer under samme tag, men familien Kragh Martinussen fra Odder faldt for den ved første blik. Den otte uger gamle hvalp kom med hjem til Odder, og nu er Balder kåret som Danmarks sødeste hund. »For os har den jo hele ­tiden været den sødeste hund, og havde den ikke vundet, havde det været fuldstændig lige meget, men det er da en sjov oplevelse,« siger Lone Kragh. Fulgte med på nettet Seks måneder gamle Balder er en krydsning mellem en berner sennen og en border collie. Den distancerede i finalen Rosa fra Esbjerg og yderligere to hunde. I weekenden kunne man følge ­afstemningen på nettet, og spændingen var stor i ­familien i Odder: »Vi var ikke ret langt væk fra computeren søndag. Jeg tror, børnene tjekkede, hvordan det gik, hver halve time,« fortæller Lone Kragh. Hun bor med sine tre børn i Odder, og Balder har status af delehund. For også Lones tidligere mand har en aktie i vidunderet, der kom til, da familien flyttede i rækkehus. »Jeg har selv haft hunde før, men da vi boede i lejlighed, kunne vi ikke have en. Da vi så flyttede i rækkehus begyndte børnene at plage. De lovede alt muligt og det endte med, at jeg gav mig,« siger Lone Kragh. Egentlig var hun først på udkig efter en schäfer. »Men jeg er studerende, så det skulle ikke lige være i den prisklasse. Så var det, jeg fandt Balder.« Sønnen Anders på 15 år skød tusind kroner af sine egne penge i købet, og Balder kom med hjem. Her har den glædet familien lige ­siden. »For nok er den resultatet af et uheld, men det er et ­meget flot eksemplar af et uheld at være, og det er en meget rolig og god hund,« ­siger Lone Kragh. 40 procent valgte Balder For nylig tog Anders ­sammen med sin far Balder med til Vi med Hunds øst­jyske del af konkurrencen »Danmarks sødeste hund«. Egentlig bare for, at Balder skulle møde nogle andre hunde, fortæller Anders, men det endte med en ­nominering, derefter titlen Østjyllands sødeste og nu Danmarks sødeste hund. Balder fik omkring 40 procent af stemmerne i finalen og efterfølger schäferen Hannah fra Christiansfeld som Danmarks sødeste hund. Omkring 35.000 deltog ifølge »Vi med Hund« i afstemningen på nettet. Der følger ingen præmie med titlen. »Men Balder har fået sit griseøre i dag,« fortæller ­Lone Kragh Billede tekst. - Sødest. Balder distancerede i finalen tre andre hunde og har nu titlen Danmarks sødeste hund. Det har Lone Kragh og børnene Anders og Sofie Kragh Martinussen også ment lige siden, de hentede den i Vordingborg.Foto: Flemming Krogh


Fra stiften.dk



"Husk lovpligtigt hundetegn":http://www.proftag.com
"[
0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner