Menneskets bedste ven
“Hunde er vores forbindelse til paradis. De kender ikke til ondskab, misundelse eller utilfredshed. At sidde med en hund på en skråning en pragtfuld eftermiddag er at være tilbage i Eden, hvor det at lave ingenting ikke var kedeligt – det var fred.”
Således har den tjekkiske forfatter Milan Kundera beskrevet hunden, menneskets bedste ven. For det er hvad vi længe har kaldt den. Men hvorfor, egentlig? Etiketten “bedste ven” bærer en vis tyngde for det moderne menneske. Det klinger af noget vigtigt, indebærer en vis nærhed, ære. Hvordan kan det så være at vi har valgt et pattedyr fra en helt anden orden (og dermed familie, slægt, art) til at være vores bedste ven? Sandelig noget af et ansvar de firbenede skal leve op til…
Det er et faktum, at hunde har været med på civilisationens rejse sådan cirka fra starten af, og at de er kommet for at blive. De er værdsat som jagt partnere, gør tjeneste hos politi, hær og toldvæsen, hjælper mennesker med særlige behov, agerer som selskabshunde, terapeuter, følgesvende… Har deres plads i litteraturen, billedkunsten, på film. Nogle er blot elskværdige, andre er helte, nogle skal kæmpe mod andre hunde eller dyr og atter andre kan ende på vores frokostbord. Når man siger at hunden er menneskets bedste ven, er det så en bestemt hund man tænker på? Det kan godt være at de har ulven som forfader og går på fire ben, men så holder ligheden også op. Størrelse, temperament og anvendelsesområde varierer i en sådan grad at vi sommetider er i tvivl om en firbenet skabning nu også er en "Canis lupus familiaris".
Hunderacers forskellighed drager mennesket
En chihuahua vækker nogle helt andre følelser i os end en schæfer, en puddel, eller en Jack Russell-terrier. Og så er der alle blandingshundene, populært kaldt gadekryds, der er henvist til samme “gruppe”, men kommer i alle afskygninger. Så måske er det selve forskelligheden – det, at der er en rigtig hund for os alle, der gør hunden fortjent til den eftertragtede titel “bedste ven”? En af hundens mange kendetegn er uden tvivl dens ærlighed. En hund er en hund, den kan kun være sig selv. Denne autenticitet, ægthed, denne evne til hele tiden at være tro mod sin natur, kan være problematisk for dagens mennesker, men vi er samtidig fascinerede af det. En hund er for så vidt ligeglad med at du har dit nye jakkesæt på – er den glad for at se dig, vil den også vise det. Har den lyst til at dufte til en anden hunds endetarmsåbning – og måske endda smage på det der kommer ud – så gør den det. Eller, det gør den indtil vi lærer den at fy fy, det skal den ikke.
Det 21. århundredes hund har for længst lært at klare sig i byens larmende betonjungle, at gå op og ned ad trapper, at køre i bil. Ja, den kan sågar blive sat i et bur og komme med ud at flyve, ud til egne som den ellers aldrig ville have set. Fordi vi ikke vil efterlade den hos venner og familie eller på internat. Fordi vi gerne vil nyde hundens selskab. Eller begge dele.For hunden er immervæk vores bedste ven, den der kender os bedst.
Hunde aflæser dit ansigtsudtryk
Spørg nu bare videnskaben. Vi ved i dag, at hunden ikke blot er i stand til at mærke hvordan vi har det – den kan faktisk aflæse vores ansigtsudtryk. Dette gør hunden på samme måde som vi mennesker gør det: den retter blikket mod den højre ansigtshalvdel (som menes at afspejle vores følelser bedst), hvor den fokuserer på øjet. Tyder dine ansigtstræk på smerte, så kan din hund gøre brug af flere sanser til at finde frem til smertekilden. Det kan den nu også gøre uden du viser tegn på sygdom: eksempelvis sker det jævnligt, at en hund sniffer sig frem til sin ejers kræftknude. Det virker utroligt for os mennesker, men vores lugtesans kommer heller ikke i nærheden af hundens: vi er sådan cirka i stand til at skelne lort fra lagkage. At hunden kan mærke hvordan du har det er også en del af forklaringen på hvorfor den kommer til at ligne dig. Du og din hund er sociale dyader (en dynamisk gruppe på to) og I påvirker hinandens humør, følelser og stressniveau. Du vil dog i højere grad påvirke din hund end omvendt – den kan endda finde på at efterligne dine følelser. Du har altså al mulig grund til at behandle din dobbeltgænger godt. Det vil din bedste ven trods alt forvente. Hvis vejen til helvede er brolagt med gode undskyldninger, så fører poteaftryk – måske – til paradis.