Til de specielle hunderacer.

Her er et nyt kapitel i vores føljeton om specielle/sjældne hunderacer


Dette afsnit handler om jagthundene Arawakh og Shikoku.

*Arawakh.*
Hurtig nok til at fange en Gazelle, modig nok til at skræmme et rovdyr, utrættelig som en kamel og smuk som en arabisk hest, sådan beskrives Arawakh hunden.

Arawkh er en korthåret greyhound lignede hund med lidt ekstreme proportioner. Den vækker opmærksomhed på grund af, at den fra naturen af er meget slank. Den er også kendt som den afrikanske mynde.

Den har en højde fra 64 til 74 cm og vejer kun fra mellem 20 til 25 kg.

*Historien.*
Den stammer oprindelig fra området syd for Sahara og er også her kendt som bush hunden, hvor hundene lever sammen med nomaderne. Racen er avlet så den kan bruges til jagt.

Azawakh hunden er en nøjsom robust, uafhængig enlig jæger med et enormt jagtinstinkt, og med en tophastighed på 65 km i timen, er den også en meget hurtig jæger. Samtidig er den utrolig udholdende, når den går på jagt.

I dens naturlige omgivelser vokser Azawakh hvalpene op sammen med kvæg og andre husdyr, så det bliver derfor også naturligt for den at vogte og beskytte territoriet mod vilde dyr og andre ubudne gæster, ved at give hals.

Racen er desværre en truet race, med fare for at miste sine oprindelige egenskaber som jagthund. Vesten er interesseret i at ændres dens gener, så hunden kan tilpasses vores normer for kæledyr.

Heldigvis findes der dyreorganisationer som gør deres bedste, for at beskytte og redde denne 1000 år gamle race, så den kan få lov til at beholde sin primitive adfærd og leve i sit oprindelige territorium, sammen med de muslimske nomader.

*Mentalitet.*
Er det hunden man ønsker sig, skal man gøre sig nogle vigtige overvejelse, før denne specielle hund skal anskaffes.

Da dens smukke, men ekstreme udseende ofte tiltrækker sig stor opmærksomhed, fra andre mennesker som bare er nysgerrige og ønsker at klappe den, vil ejeren opleve at det er imod hundens natur at blive konfronteret med fremmede. Den vil, hvis den har muligheden for det, prøve at trække sig væk fra de fremmede. Har den ikke denne mulighed og har den fornemmelsen af at skal forsvare sig selv eller sin ejer, vil den antage et truende forsvar, hvor hunden knurre og viser sine tænder. Dette er klassisk rovdyr adfærd og må ikke tolkes som tomme trusler eller forveksles med aggression, da det ikke er hundens natur at opsøge en sådan situation

*Shikoku hunden.*
Shikoku er en japansk jagthund tilhørende spidshundene, men med en ulvelignende adfærd. Den er avlet til primært at jage hjorte og vildsvin, i det bjergrige område i Kochi Præfekturet. Den kaldes også Kochi-ken

Den har et enestående udseende, den ligner en Alaskan Husky fysisk, men adskiller sig i farve og størrelse. Højden ligger mellem 43 og 55 cm og dens vægt er mellem 12 og 25 kg alt efter køn og pelsen er sesamfarvet.

*Historien.*
Racen kan føres tilbage til de mellemstore hunde, der eksisterende i Japan i ældgammel tid og den blev avlet så den kunne jage i de bjergrige områder.
Der var tre varianter af racen, Awa, Hongawa og Hata. Navnene fik hundene efter den egn, hvori de blev opdrættet. Hongawa`en havde den højeste grad af racerenhed, da dens hjemegn lå i det mest vanskelige tilgængelige område.

*Mentalitet.*
Det rette menneske vil få en særdeles robust hund med skarpe sanser, en naturlig uspoleret fremtræden men også en perfekt familiehund, forudsat den mentalt udfordres og får masser af motion. Det er en passioneret jæger, men lydig overfor sin ejer. Den kan dog være aggressiv overfor andre hunde og det på trods af at Shikoku hunden er en forsigtig hund med en god dømmekraft. Ude er den meget aktiv og inde er den stille og rolig.

Gipote April 2015

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner