Er din hund boldgal?

En hund, der er fuldstændig fikseret på at kaste bold, pind eller andet, er i virkeligheden en meget stresset hund. Men mange hundeejere ved ikke, at de kan skade hunden ved at fortsætte med lige netop den leg. De forveksler stress med glæde.


Stort set alle hundeejere kaster bolde eller pinde med deres hund. Men for nogle af hundene gør legen faktisk mere skade end gavn. For hvis hunden er så fikseret på for eksempel bolden, at den er fuldstændig ligeglad med alt andet, er det i virkeligheden et tegn på, at den er dybt stresset af legen. Og så er det på tide at holde op.

– Det er især jagthunde og hyrdehunde, der kan blive boldfikserede, men det kan ske for alle hunderacer. Årsagen er, at hundens jagtinstinkt tager overhånd, så hunden ikke har øje for andet end at jage byttet. Det frigør stresshormoner i hele kroppen, og det tager faktisk et par dage, før stresshormonerne igen er nede på et acceptabelt niveau. Så hvis du spiller bold med en boldfikseret hund hver dag, får du en hund med et konstant forhøjet stressniveau. Og det er bestemt ikke sundt, siger veterinærsygeplejerske og hundeadfærdsinstruktør Caroline Holse, der til daglig arbejder på Skovshoved Dyreklinik.

h3. Ejerne ved det ikke


I sit arbejde møder hun med jævne mellemrum hunde, der er stressede, og som har svært ved at falde til ro.
– Desværre er ejerne som regel ikke klar over, at hunden ikke kan tåle at spille bold. De fleste tror, hunden bare er glad, så derfor fortsætter de med legen i den bedste mening, forklarer Caroline.

Hunden er ofte alene hjemme i mange timer. Når ejeren så kommer hjem, er hunden fuld af energi, og for ejeren er det helt oplagt at motionere hunden ved hjælp af en bold. Måske oven i købet med bolde, som bliver kastet med en plastikarm, der sender bolden rigtig langt væk, så hunden virkelig kan spæne af sted.


Læs hele artiklen her : http://www.pressefolden.dk/boldgale-hunde-har-det-ikke-sjovt/

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner