Aktivering af den gamle hund

Aktivering af den gamle hund

At se ind i øjnene på en gammel hund går lige i hjertet – den livsvisdom der ligger, den ro som udstråles, og på en eller anden måde rummelighed. Ligeså skønt er opvakte hvalpeøjne – men i denne artikel er fokus rettet mod den gamle hund. Selvom skægget er ved at være lidt gråt, eller tempoet er for nedadgående på turen, så har den gamle hund stadig brug for at blive aktiveret og stimuleret. Hvornår er gammel… faktisk allerede omkring otte års alderen går det den vej. Det er naturligvis vigtigt at du kigger på lige netop din hund, og hvilken formåen den har. Og ikke mindst hvilke ting I har gjort sammen, i hvalpetiden og ungdommen. At vide hvilke aktiviteter din hund synes er absolut de bedste, og hvilke der ikke ligger på første pladsen. De fleste hunde er glade for at bruge deres næse, nogle er så bedre end andre – alt efter racemæssig baggrund og træning. Men søgeøvelser af forskellig karakter kan du altid lave. Spred nogle godbidder som hunden kan gå at søge i sit eget tempo. Undlad at skynde på den gamle hund – eller heller den unge for den sags skyld – lad dem bruge den tid som er nødvendig for at løse opgaven. Gem guffer i en brændestabel, og lad hunden søge efterfølgende. Én af fordelene ved en gammel eller blot ældre hund er, at grundlydigheden eller vi kan kalde det grundvanerne ligger bedre, end når der er tale om en hvalp eller unghund. Så det med at sætte hunden af og kigge på, mens der gemmes guffer, kan være noget nemmere – forudsat det er noget man har gjort i før. Det kan også være indendørs legen laves. Her kan hunden sættes af i et rum, mens man går rundt og gemmer guffer i de andre. Hvis hunden ikke har prøvet det før, så start med få skridt væk ad gangen. Her kan guffer gemmes bag ved stoleben og andet i gulvhøjde. Hvis man har ting i hjemmet hvor det ikke skader der kommer en hundesnude på, kan guffer også lægges der. Ydermere kan du gemme guffer under viskestykker/håndklæder som så skal flyttes før godbidden frigives. Hvis din hund er rigtig dygtig til dette, så øg sværhedsgraden ved at folde stofstykket omkring godbidden. Der er ingen grænser for at øge sværhedsgraden, det er blot fantasien der begrænser. Du kan gemme små pakker, inde eller ude, hvor der er godbidder i, og hunden skal finde. Kødben med fyld er også gode – ja, alt hvad din hund vil snuse sig frem til, og den ser som en belønning. Hvis forbrændingen ikke er høj nok, og det er skidt med for mange guffer, så duer forskellige legeting ganske fint. Og så måske blot mikroskopiske små guffer indimellem. Sådan noget som tørret torsk er fedtfattigt, og kan deles i meget små stykker. Udendørs kan du bruge buske og små træer til at gemme guffer i. Det lader sig sagtens gøre indendørs også, hvis du vil ofre en stuebirk eller andet☺ Så findes der naturligvis også alle de aktiveringsspil som hjertet begærer, de er også rigtig gode til den gamle hund, men også hunden som er kommet til skade, og ikke kan få den samme fysiske stimulering som tidligere. Bevægelse er også nødvendigt for at holde gang i kroppen. Igen alt efter race, alder og evt. skavanker skal det hele med i overvejelserne, men en god gåtur i roligt tempo er godt. Både for at holde gang i blodcirkulationen, komme ud og få nogle indtryk men også det samvær der er på turen. I nogle tilfælde må du skåne din gamle hund for de yngre og vilde hunde, det er synd hvis ikke den kan følge med. Så hellere vælge nogle enkelte legekammerater ud, som så ses med jævne mellemrum. Hunde der er blevet gamle sammen, har ofte blot glæde af at trisse en tur i skoven sammen, og snuse til det som nu er der. Nu vi er ved det kropslige, så kan det også være en vældig god idé med massage til den gamle hund. Det behøver ikke være hos en massør, det kan sagtens være hjemme. De fleste hundemassører holder små kurser i massage til husbehov, hvor man kan lære det mest basale. Men man kan også blot bruge sine hænder og sin indføling, når man berører hunden. Der er en anden vigtig faktor i det at berøre sin hund dagligt. Man mærker hurtigere hvis der sker ændringer. Det at lade sin hænder løbe hunden igennem fra nakke til bagben, hen over ryggen, og samtidig på hvert ben, det giver en fornemmelse af om de er spændinger, virker hunden kold eller varm nogle steder, eller er der steder hvor hunden ikke vil berøres. Alt dette er med til at holde ”fingeren på pulsen” i forhold til hundens velbefindende, og man kan hurtigere reagere hvis noget ikke er som det plejer Men for at vende tilbage til den mere mental del, så er det vigtigt at hundens hjerneceller også holdes ved lige. Der kan være en tendens til man glemmer det når hunden bliver ældre, og af sig selv søger sin kurv eller sofaen oftere, fordi trætheden er en anden. Her er det i lang udstrækning op til os, at sætte gang i nogle ting, så der er indhold i tilværelsen selvom det er i et andet tempo. Hvis man er til den mere træningsmæssige del, så kan klikkertræning være fint, eller blot træning hvor man lærer hunden nogle forskellige tricks, som kombineres med den aldrende krop, og hvor det ikke er den helt store bevægelse som er i fokus. Jeg kan varmt anbefale Anders Hallgrens bog ”Den gamle hund”, hvor han beskriver en del omkring aldringen, både i forhold til mentale øvelser, men også hormonerne, maden og hvad der ellers sker når alderen er fremskreden. Skriv gerne en kommentar under artiklen.

Powered by Froala Editor