Når hunden gør

Der er ingen tvivl om det kan være til store gene og irritation, både for en selv og ikke mindst for naboerne og andre i nærheden, hvis hunden gør meget.

Der kan være flere grunde til at vores hunde gør mere end vi synes er i orden, og dernæst er der også forskel mellem de forskellige racer, hvor nogle fra naturen er mere støjende og vagtsomme end andre.
Der er også nogle linjer i de forskellige racer, som avles med formålet at gø. Det være sig både hos vagthunde og jagthunde.
Så har man en hund der er genetisk disponeret for at gø, så kan det være svært at komme helt af med, men meget kan selvfølgelig trænes.

*Naturligt med lyd*
Det er naturligt for vores hunde at give lyd fra sig, når nogen ringer på døren, kommer for tæt på matriklen, eller andre pludselige lyde som hunden synes der skal advares imod.
Tilbage i tiden var det jo netop hundens gode høresans, og tendens til at advare som bl.a. startede samarbejdet mellem hund og menneske.
Det bedste er naturligvis at hunden stopper hurtigt igen, når der blot er givet nogle enkelte bjæf – men det er desværre ikke altid sådan at hverdagen ser ud.

*Råb ikke*
Det værste man som ejer kan gøre er at råbe af sin gøende hund. Hunden vil opfatte det som om ”koret” er med og som oftest fortsætte eller ligefrem intensivere sin gøen, for virkelig at være god.
I de tilfælde hvor det er muligt er det bedste vi kan gøre, at ignorere hunden, og når den tier stille roser vi den. Det optimale er at kunne aflede hundens opmærksomhed med noget som er mere spændende end at gø, men det kræver gode godbidder, eller interessant legetøj eller problemløsningsting, som står klar til formålet.
Men her er timingen naturligvis vigtig. Hunden må ikke opleve det som en belønning for at gø, men skal helst sættes i gang med noget inden den er begyndt.

*I haven*
Et problem kan være når hunden er i haven alene. Til en start har den måske gøet når nogen bevægede sig langs hækken eller hegnet. Det kan være pga. utryghed den starter. Den oplever så at folk forsvinder, så der skal ikke mange gange til før her er skabt succes, og en hund som ser det som sin fornemste opgave at holde matriklen fri for uvedkommende. Gøen intensiveres, og succesen vil ingen ende tage.

Så har man muligheden allerede mens hunden er hvalp, så vil jeg klart anbefale at den ikke er alene i haven. Det kan være for sent når vi først kommer ud når skaden er sket, og stressniveauet er kommet op i aktiviteten.

Hvis man nu står med en hund der er over hvalpestadiet, og har skabt sig de dårlige vaner, så er det om at være med i haven altid i en lang periode. Det er den eneste måde det er muligt at aflede opmærksomheden på, og få indlært nogle nye vaner for hunden.

Hvis hunden har en tendens til at patruljere i haven, og gø så snart en lyd høres, eller noget pirrer synet, kan det også være nødvendigt at man har hunden i snor i haven, for at stoppe den adfærd. Så en masse små ture i haven, hvor du som ejer er med, og samtidig er udstyret med gode guffer eller andet der kan aflede opmærksomheden. Således at hunden finder ud af den kan foretage sig andet i haven, end at gø af de forbipasserende.

*De gode vaner*
For at få de gode vaner etableret, er det vigtigt at finde noget som hunden sætter pris på. Det handler både om aktiviteten og de godbidder der evt. skal bruges.
Start i det små, det vil sige i kort tid ad gangen så ikke hunden mister interessen, og går tilbage til den uønskede adfærd.
Hvis hunden vil søge, eller måske endda er vænnet til det tidligere, plejer det at være en rigtig god beskæftigelse. I starten kan der smides godbidder på et lille område, og brug de absolut lækre ting. Tørfisk, tørret kød, kogt kylling eller andet – det må godt være noget helt andet end hunden ellers plejer at få, så lysten til at snuse efter det er størst mulig.

Efterhånden som hunden lærer hvad det handler om, kan området øges, så det bliver mere og mere svært at finde, og der kan gå mere og mere tid med at finde det. Vær opmærksom på at øvelsen skal brydes inden hunden kører træt i det. Således at det er en succes, som der stille og roligt bygges videre på.

*Er der noget at gø af*
Der er også hunde som gør af absolut ingenting, set med vores øjne. Vi kan ikke være helt sikre på om den virkelig hører en lyd, eller har set noget. Nogle hunde kan gø af flyvemaskiner eller fugle som flyver over matriklen. De er jo ikke sådan at holde væk, så også her skal man i gang med en afledning inden hunden er gået i gang.

Også her kan søgeøvelser bruges, start med at have hunden i snor og smid guffer med det samme, så hunden ikke når at følge den gamle vane.
Fremgangsmåden er den samme, at øge sværhedsgraden efterhånden.

*Keder hunden sig*
Sidst men ikke mindst, er der naturligvis også de hunde som keder sig bravt (også i haven), og derfor selv starter en ”fest” ved at begynde at gø. I bedste fald kommer ejeren løbende ud og siger noget, og det kan være nok belønning for hunden, så adfærden fortsætter når den keder sig.

Her skal man ind og kigge på hele hverdagen, og hvilke rutiner der ligger. Der er givetvis en hund som skal stimuleres mere i det daglige, så der ikke er så meget overskudsenergi, til at lave det uønskede.
Og hvis det eneste festlige der sker, er når hunden selv begynder at gø i haven, så kan man med fordel sætte ind med noget mere spændende.

*Stimuleringen*
Det er meget individuelt hvad der skal til for den rette stimulering, men som tommelfingerregel kan man undlade de vilde ting, så som at kaste med bolde og pinde, lege trækkelege og andre vilde lege med hunden. Ikke at det aldrig må gøres, men blot skabe en sund balance mellem noget hovedarbejde, hvor hunden skal bruge sin næse eller tænke og løsninger – helst dobbelt så lang tid som der bruges på de vilde ting.
Har man en hund som er stresset op, og laver mange uønskede narrestreger, kan det være nødvendigt at skrue helt ned for de vilde ting, inden man igen tilføjer dem i hverdagen.
Lidt groft sagt kan man sige at alt det hunden ikke bliver klogere af, det skal der kun gå et minimum af tid med. Der hvor de bliver klogere, og man kan øge sværhedsgraden, det må gerne fylde noget i dagligdagen.

*Bog om gøen*
Sidst men ikke mindst, så er der jo også forskellige måder at gø på. Der er skrevet en hel bog om at gø, den er skrevet af Turid Rugaas, og findes så vidt jeg ved på engelsk og norsk.
Den beskriver de forskellige typer af gøen, der er både den vagtsomme, den bange, kedsomheden m.m., og kender man sin hund godt, er man jo selv tit klar over hvad det præcist er at hunden gerne vil fortælle med sin gøen.

Der er helt sikkert nogen former for gøen, hvor det kan betale sig at anerkende hunden siger til, når blot det ikke handler om kedsomheden. Men der hvor hunden faktisk siger ”hey, der kommer nogen”, kan det være godt at sige noget, for at fortælle hunden at man har hørt den siger til. Det er min oplevelse at det mest handler om inden døre, når nogen banker på eller er meget tæt på døren.

_Når hunden gør.
Af Adfærdsrådgiver Merethe Børgart Olesen – hundepoten.dk_