Når hunden hunden stikker af

Der kan være flere grunde til det sker. Manglende indlæring, negative oplevelser, udpræget jagtinstinkt, mangelfuldt samarbejde i dagligdagen.
Meget kan man rette op på, og nogle ting må accepteres, og de rette forholdsregler må tages.

`img:387746:300`

*Træning af hvalpen*
Hvis vi starter med at se på hvalpens træning i at blive, og ikke mindst at komme når der kaldes.
Begynd allerede her, med at lave matriklen til det mest spændende sted at være. Søgeøvelser sjove lege, i det hele taget en ren fest for hvalpen. Man kan evt. gå rundt på ”indersiden” af matriklen, og rose hvalpen så længe den bliver inde på området. Hvis poten kommer på den forkerte side, kan du blot sige ah-ah, og igen rose hvalpen når den er inde. Denne træning er optimal inden hvalpen bliver alt for gammel og selvsikker. Start tidligt, og hold det ved lige.
Der er naturligvis forskel på racer, nogle har en stor såkaldt aktionsradius, og mener at det nærmest er hele byen som er dens område. Der kan man være nød til at have indhegning, eller snor på i haven.

Bor man i lejlighed, er der selvfølgelig ikke samme behov for træning i at blive. Der vil det foregå på diverse luftesteder, hvor hundene jo oftest skal være i snor. Med mindre der er en indhegning. Derfor kan hunden naturligvis stadig tage sin egen tur…

*Løb aldrig efter*
Det værste man kan gøre hvis hunden stikker af, det er at løbe råbende efter. For det første giver det hunden en fornemmelse af vi følger efter, måske har gang i en jagtleg, og dermed kan farten øges. Det næste er at vi ikke er særlig fornuftige i hundens øjne, hvis vi mister tålmodigheden og bruger stemmen for højt.
Og er hunden først stukket, så er det faktisk for sent. Vi skal nå at ”fange” den mentalt, der hvor den overvejer at smutte.
Skæld ud når den endelig kommer hjem, er fuldstændig forbudt. Det gavner absolut ingenting, men har i stedet den stik modsatte effekt. Hunden bliver bange/utryg eller uvillig til at komme hjem, for det er ikke rart. Hunden kan IKKE kæde hændelserne sammen, at det var fordi den stak af vi skælder ud. Hunden er her og nu, og vil kæde situationen sammen med at den kommer tilbage.
Så det er virkelig om at bide sig i kinden, og være neutral når hunden kommer tilbage.
Jeg vil klart anbefale at hunden roses når den kommer tilbage, men der er naturligvis forskel på hvor hurtigt den kommer, og hvor stor ros vi skal give. Men helt afgjort – _ALDRIG_ skæld ud!

*Indlæring fra starten*
Det optimale er at vi laver en indlæring fra starten. Der går vi lidt væk, kalder på hunden, vender evt. siden til, eller går den anden vej. Roser og belønner når hunden kommer. Nogle gange giver vi hunden fri igen, så den kan løbe ud og lege videre, andre gange giver vi snoren på. Undgå helst at ethvert hjemkald bliver lig med at snoren skal på, og festen er forbi. Det lærer vores hunde nemlig også, og det er jo ikke altid vi er enige om hvornår festen er forbi.
Så ved den variable tilvænning af belønning, fri og snor, så er succesraten større i at hunden kommer.
Det kan godt betale sig at have de virkelig gode guffer med i denne træning, og så kun bruge dem her. Eksempelvis lever eller kogt kylling, det kan de fleste hunde rigtig godt lide. Ved kun at belønne med de absolut gode ting, får vi en hund som bliver rigtig glad for at komme.
Når det sidder godt fast, så er det vigtigt man drosler lidt ned med gufferne, og kun belønner på den måde nogle gange. Det giver den bedste indlæring med variabel belønning, det er bevist at konstant belønning eller udfasning af belønning, ikke holder hunden ligeså godt i situationen, som når vi belønner variabelt.

Hvis man går på områder hvor hunden må være løs, og det er muligt at gemme sig med mellemrum, er det også en god måde at træne hunden til at holde øje med dig, og ikke omvendt. Ved pludselig at være væk, øges opmærksomheden omkring dig, samtidig med at der naturligvis belønnes når du findes. Om det er med guffer, eller sjove lege eller andet er underordnet, bare det for hunden synes at være rigtig godt.

Sultne hunde, og dem med meget jagtinstinkt
Hvis hunden har et veludviklet jagtinstinkt, og det er det som er baggrunden for den stikker af, kan det være nødvendigt at hunden har snor på i en lang periode. Tænk på at jo flere gange hunden får succes med at stikke af, for at jage og evt. finde noget godt, eller blot have fantastiske oplevelser, jo større risiko er der for den adfærd bliver ved. Det er god belønning, og hundens motivation for at stikke af bliver større og større.

For at få den dårlige vane brudt, er det nødvendigt at muligheden helt fjernes fra hunden. Og der kan det være nødvendigt med snor på i en periode.
Kronisk sultne hunde, kan jo have masser af succes med at stikke af og finde mad. Det kan være ting som er lagt til fuglene eller andre dyr, lave skraldespande med godter m.m.
Når man så skal i gang med at være løs igen, er det nødvendigt at finde områder hvor hunden IKKE har vaner på rygraden i at stikke af.

*Indkald med snor*
En indkaldstræning kan også starte med snor på, så lang en snor som muligt, og lave indkaldet inden hunden når ud i det strammer. Så absolut ingen ryk i linen, men en sikring så ikke hunden helt fravælger en.
Det kan evt. også gøres hvor der er indhegning, så hunden ikke har mulighed for at løbe alt for langt væk. I det tilfælde har man også selv mere ro i maven, og når hunden så på et tidspunkt kommer hjem, er der ros og belønning.

`img:387744:300`

*Gør det til en fest at komme*
Når vi kigger på et andet fundament i det at komme, og at hunden gerne skal synes vi er de bedste i verden, så er der flere ting vi kan gøre.
Det at sætte hunden på forskellige mentale opgaver, som den formår at løse er én af dem. På den måde hjælper vi hunden til en god selvtillid, og den ser en stjerne i os, fordi vi igangsætter noget spændende. Det kan både være i form af søgeøvelser når hunden kommer tilbage. Balance og kropskontrol er også en god ting, hvis området tillader det. Det er jo måden at etablere det gode ”lederskab” på. At vi er stabile og rolige, ikke mister besindelsen, og er igangsættende for gode og spændende oplevelser. Så jo mere vi kan finde på, jo bedre. Kig naturligvis også her på at opgaven kan løses af hunden, så det netop bliver et positivt og opbyggende resultat.

Brug gerne halvdelen af madrationen til forskellige små opgaver i løbet af dagen. Suppler gerne med gode guffer også. Samtidig er det vigtigt at hunden får muligheden for at spise sig mæt i et måltid også, om det er morgen eller aften, afhænger af hverdagen, og hvordan det bedste fungerer for hund og familie.

`img:387745:300`

Når vi stille og roligt bygger dette fundament op, som de spændende og igangsættende overfor hunden, har vi også et forspring når vi snakker hjemkald. Der kan naturligvis være perioder hvor hunden har mere selektiv hørelse, er fyldt af hormoner og andet, som gør succesraten lavere. Men ved at være vedholdende og positiv, så bygges det langsomt op og tilbage igen.

*Spild ikke dit indkald*
Kig også på de situationer der kan være, er hunden midt i lege med en anden, eller i gang med at følge et godt spor, så undlad at kalde der. Vent til der er ophold i legen, eller opmærksomheden igen er rettet mod dig som ejer. Kald der, og vend dig evt. om, pil i græsset eller andet som er spændende – og husk at gøre det godt når hunden så kommer, enten ved at smide lidt guffer hunden kan søge, eller blot rose.

Hvis der er fuldstændig lukket i ørerne hos hunden, skal vi nogle gange hen og prikke den på skulderen, før vi får hul igennem til at kalde. Så undgå de spildte hjemkald, der hvor man alligevel kan se at der ikke vil være succes. Det er specielt i hvalpetiden, og måske som unghund også. Der kan det være en fordel at tjekke situationen først, og hvis man ikke er rimelig sikker på succes, så vente med at slippe hunden.

Men det er helt naturligt at der kommer perioder, hvor alt det indlærte er forsvundet som dug for solen. Men fortvivl ikke, det skal nok komme igen. Men undgå for guds skyld at straffe – det har alt for store konsekvenser på sigt, og hjælper absolut ingenting.

God tur ud i naturen, og husk det er en livslang træning at holde hjemkald ved lige.

_Skrevet af: Merethe Børgart Olesen
Adfærdsrådgiver for hund og menneske_
"www.hundepoten.dk":http://www.hundepoten.dk

Skriv din kommentar herunder