Den rastløse hund

Findes der mon noget mere stressende (for hund og ejer), end den rastløse hund som traver rundt, har svært ved at falde til ro. Læs med her


Findes der mon noget mere stressende (for hund og ejer), end den rastløse hund som traver rundt, har svært ved at falde til ro, vågner når en knappenål rammer gulvet, eller som konstant søger kontakt….
Jeg tror det ikke… man kan selvfølgelig vænne sig til meget, men som regel hører jeg at dette kan drive enhver til vanvid.

Hvorfor er hunden rastløs?
Det er det gode spørgsmål, for der kan være rigtig mange gode grunde til det.
Dels kan det være indlært, at hunden er vant til at der sker noget hele tiden, uanset om det er ejeren eller hunden selv der sætter gang i det.
Det kan være både under- og overstimulering helt generelt.
Smerter, angst, mavepine og andre indre ting, kan også gøre en hund rastløs.
Og sidst men ikke mindst, kan det også være en fordel at kigge indad som ejer, og se hvordan man egentlig selv opfører sig…

Det indlærte
Hvis vi starter med at kigge på den uvane at være rastløs, som kan være indlært. Så kan det hænge sammen med at der i starten er sket en masse, folk som kommer og går i et væk, børn der leger og kaster med bolde og andre ting, hurtige bevægelser når man rejser sig.
En ”fantastisk” god indlæring kan komme når hunden de første gange rejser sig og følger med, og man fristes til at finde en lille godbid, når man nu alligevel står op, og hunden så fint søger kontakt. Som udgangspunkt er det jo dejligt med en hund som søger kontakt, men det er naturligvis bedst med balance i alting. Får man belønnet mange gange, når hunden blot har rejst sig, og er fulgt med i køkkenet, på toilettet eller andre steder, så er kimen lagt til en rastløshed, et vågent øje når man rejser sig, og dermed en hund som kan have det lidt mere svært ved at slappe af.

En anden indlæring er også når hunden kommer og puffer til en, måske piber lidt, eller smågør, og vi gør noget. Det kan være at lukke hunden i haven hvis vi har en sådan. det kan også bare være det at vi kigger på hunden, og måske siger ”nå ven, keder du dig lidt”? – vupti, så er der givet kontakt, og hunden kan lære at det giver noget.
Det betyder bestemt ikke at vi skal ignorere vores hunde når de søger kontakt, men igen tilbage til balancen, så har man en rastløs hund, som får en del opmærksomhed på denne måde, så er det værd at tænke over hvor man kunne undgå det.

Under- og overstimulering
Man har i mange år haft mest fokus på understimulering af hunde. De keder sig for meget, og der sker generelt for lidt. Men faktisk er overstimulering ligeså slem og slidsomt for dem.
Med understimulering menes at hunden ikke får opfyldt sine behov i det daglige. Alt efter race eller blanding, er der et medfødt behov for at blive brugt. De fleste hunde skal have mulighed for at bruge næsen dagligt, om det er strukturerede søgeøvelser, spor eller blot mange gode gåture med dufte, kan være forskelligt fra den ene til den anden.

Med overstimulering menes at alle sanser får for mange indtryk at bearbejde. I bedste mening går vi måske til både lydighedstræning, agility og hundeleg med vores hunde, udover vi laver en masse hjemme. Hvis ikke der er tid nok mellem sanseindtrykkene til at de kan bearbejdes, så bliver det en overstimulering, og kan dermed give en rastløshed.
For megen boldkast, pindekast, trækkelege og slåslege kan også være overstimulerende.

Smerter
Her kan være flere ting som spiller ind, og det er værd at kigge på om hunden pludselig har ændret sin adfærd, eller det faktisk har stået på hele tiden.
Det er altid i samråd med dyrlægen og evt. adfærdsbehandler, at disse ting skal klarlægges, så er der en mistanke om hunden har smerter, er det der starten sættes ind. Man kan observere om hunden går anderledes, kun vil ligge på den ene side, har øreproblemer, ændret appetit m.m. disse observationer kan dyrlægen bruge, når en undersøgelse skal startes.
Handler det om angst, kan man tage fat i en adfærdsbehandler, og få vurderet hunden, og lagt en plan, og dermed arbejde med tingene målrettet.

At kigge indad
En meget vigtig faktor i forhold til rastløsheden, er naturligvis også hvordan man selv har det. Det er jo ikke helt forkert når det gamle ordsprog ”som ejer så hund” høres. Vi har en utrolig påvirkning på vores hunde, og de bliver ganske tit en kopi af os selv. Der er selvfølgelig forskel på hvor sensitive hundene er, og hvor meget de tager ind, men helt upåvirkede er de aldrig.
Hvis man selv hører til typen som er lidt rastløs, og ikke sidder stille så længe ad gangen, så vil hunden oftest ”efterligne”. Hvis det giver anledning til irritation, kan man selvfølgelig gøre noget, ved selv at blive mere rolig, og evt. lave nogle seancer i dagligdagen, hvor man bare sidder stille med hunden, og får ro på begge parter☺

Løsningsforslag til den rastløse hund
Når man er kommet nærmere hvorfor hunden er rastløs, kan man begynde at planlægge hvordan det skal ændres.
Er hunden blevet vænnet til at få opmærksomheden ved egne initiativer, skal det stoppe. Kig samtidig på om der ligger en understimulering til grund, for så skal hunden naturligvis stimuleres på andre tidspunkter, så energien bliver brugt – bare til noget mere konstruktivt.

Hvis man havner i kategorien overstimulering, er det om at skære ned på nogle af aktiviteterne. Find ud af hvad der bedst kan undværes, eller tænk på der helst skal gå dage imellem aktiviteterne.

En anden overstimulering er også hvis der kastes meget bold, pind eller andet som hunden skal fange. Det bliver en overstimulering når det sker mere end 1-2 gange om ugen. Her kan det være nødvendigt at stoppe helt i en periode, og erstatte kastelege med søgeøvelser i stedet. Helt kort kan man faktisk sige at hunden jo ikke bliver klogere af at hente en tennisbold igen og igen, og derfor bruges der ikke mental energi med det. Så find på noget som gør hunden klogere i stedet, der bruges energien og en anden træthed opnås.

Er man usikker på om hunden har ondt, så start med dyrlægen inden andre ting forsøges.

I alle situationer gælder det at hunden ikke skal skældes ud, der er en grund til den er rastløs, og løsningen hænger oftest sammen med ejeren, og derfor kan hunden ikke klandres for rastløsheden – og dermed heller ingen skæld ud til den – uanset hvor irriterende det måtte være.

Skriv din kommentar herunder

Skrevet af Merethe B. Olesen. "Hundepoten.dk":http://hundepoten.dk

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

avatar

Annette Klingenberg skrev d. 03-september-2014

Rigtigt godt skrevet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vores daglige mønster selvfølgelig præger vores husdyr, rigtigt meget. For meget støj og uro, er der ingen dyr som befinder sig godt i. Dyr kajo ikke sige fra, og derfor skal vi som ejere kunne spotte når hunden er enten ked af det, eller trækker sig ind i sig selv, eller lægger sig steder, hvor den kan være lidt for sig selv. Jeg har lagt mærke til at min dejlige hund ikke kan lide, når jeg hæver stemmen, hvis jeg sidder sammen med enten en go eller flere venner, og vi taler højlydt. Måske tror hunden at man skælder ud, og det er jo forfærdeligt for hunden, at den tror det er den der er skyld i , at den har gjort noget. Her hvor jeg bor, er der efterhånden kommet flere og flere børn, og genboens dejlige hund Suma, har nu trukket sig tilbage fra førhen altid at komme luntende for at snakke og få en godbid, til at søge væk. En af de små piger Medina kunne før aee hunden på snuden, nu kommer , den ikke mere, da der er for mange børn der nu råber, og skriger for meget, og larmer, som børn jo ofte gør :-)) Ja det er ikke let. Man har jo som hunde ejer en pligt til at sørge for at ens dyr befinder sig godt. Kram fra Nette.

Log ind for at kommentere og give stjerner