Den perfekte hundesele…

…findes desværre ikke!


Der findes ellers et ganske stort udvalg af hundeseler i Danmark. Der er mange mærker, modeller, mange forskellige materialer og rigtig mange farver.

Og alligevel er der ikke én model, der skiller sig ud, fordi den passer til alle hunde. Vores hunde er simpelthen for forskellige. Nogle er tykke, nogle er tynde, nogle har stort brystparti, nogle har lange ben, nogle har meget pels osv.

*_Næsten_ perfekt*
Så når du skal finde den (næsten!) perfekte sele til lige netop din hund, så får du det bedste resultat ved at prøve dig frem blandt mærker, modeller og størrelser.

En hundesele skåner hundens nakke og ryg under gåturen, men det forudsætter, at selen sidder korrekt på hunden. Her er et par ting, du bør holde øje med:

•Selen skal lægge presset midt på hundens bryst og ikke i halsregionen.

•Selen skal give god plads omkring hunden skuldre, så den har fri bevægelighed

•Selen skal sidde godt fast på hunden, så du ikke kommer til at trækken den om på siden af hunden under gåturen

•Selen må ikke være for stor. En for stor sele kan nemt trækkes skævt eller komme op i hundens halsregion

•Selen må ikke være for lille. En sele skal være behagelig for hunden at have på, den må derfor ikke stramme nogle steder.

Og vigtigst af alt – kig på din hund og se om den ser glad og tilfreds ud!

*Nyt på marked*
I Danmark er der kommet en ny sele på markedet. Tre Ponti er navnet, og den er designet og produceret i Italien. Producenten har kun nogle ganske få års erfaring med at sy lige netop hundeseler, men ikke desto mindre er de i dag markedsledende i Italien, hvor du kan finde Tre Ponti selerne hos 80% af dyrehandlerne.

I Danmark får Tre Ponti selerne også mere og mere plads på hylderne ude hos dyrhandlerne.
Selerne passer nemlig rigtig godt på rigtig mange hunde.

*Fantastisk pasform*
Tre Ponti selen har en fantastisk pasform, så bringestykket presser korrekt på hundens brystparti, når hunden trækker frem. Dens udformning giver god plads til hundens skuldre, så den ikke er generet af selen, når den går og løber. Den er nem og hurtigt at give hunden på. Og så er den lavet i et helt specielt materiale (inspireret af klatresporten), som både er let, slidstærkt, smidigt og skånsomt for pelsen.


Ud over de funktionelle egenskaber, så er selen nem at gøre ren – også selvom din hund ruller sig eller tager en tur i vandet.

Og så skal man heller ikke glemme det enkle og stilrene italienske design, og den super gode kvalitet.

Så måske skal Tre Ponti selen være én af de seler, du prøver, næste gang din hund skal have en ny sele. Det kan jo være at det er den (næsten!) perfekte sele til lige netop din hund.

Kontakt "Qpet.dk":http://www.qpet.dk for at finde forhandlere af selen

_Billeder af produktet_


`img:376133:650`

`img:376134:650`


`img:376135:650`

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner