Et bedre hundeliv

Fødevareminister Dan Jørgensen lancerer nu handlingsplanen ’Et Bedre Hundeliv’. der skal forbedre forholdene for hunde i Danmark.


Med fire nye initiativer vil fødevareminister Dan Jørgensen forbedre hundenes velfærd og give hundene et bedre hundeliv.

”Det forpligter at have et kæledyr. Man skylder både hunden og sig selv at vælge sin hund med omhu og gøre sig klart, om man har tid, penge og plads, inden man anskaffer sig den. Det er forkert med en køb-og-smid-væk-kultur, når det handler om dyr,” siger Dan Jørgensen.

*Et bedre hundeliv*
Hvert år registreres der ca. 70.000 nye hunde i Danmark, og samtidig aflives der årligt flere tusinde raske hunde – i mange tilfælde fordi ejeren ikke længere magter at have hunden. Samtidig importeres hunde illegalt fra lande, hvor de er avlet ofte under kummerlige forhold på såkaldte hundefabrikker.

Dan Jørgensen vil derfor indgå et partnerskab med Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub og Den Danske Dyrlægeforening om en kampagne målrettet folk, der overvejer at købe hund, så de gør det på et mere oplyst grundlag. Derudover vil han forbyde salg af hunde på markeder.

”Hunde skal ikke være ofre for impulskøb. Køb og salg af hunde skal ske under ordnede og gennemskuelige forhold, og hundeejere skal vide, hvad de går ind til, når de får en hund, så det bliver et lykkeligt bekendtskab både for hunde og mennesker,” siger Dan Jørgensen

Derudover vil ministeren indføre en bestemmelse i dyreværnsloven om, at kæledyr skal avles, så de ikke får uhensigtsmæssige karakteristika, der giver velfærdsproblemer for dyrene. Fx avles nogle hunde, så de får så flade snuder, at de har svært ved at trække vejret.

”Det skal ikke være modediller, der dikterer, hvordan hunde bliver avlet. Derfor ændrer vi nu loven, så dyr fremover bliver avlet, så de undgår vejrtrækningsproblemer eller medfødte skavanker, der hæmmer dem på anden måde,” siger Dan Jørgensen.

Sådan skriver Dan Jørgensen på "fødevareministeriets hjemmeside":http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/alt-for-mange-hunde-lever-et-vaerre-hundeliv/

Der er ikke registreret et eksakt tal på hvor mange hunde der bliver aflivet men forskellige medier skriver at det er imellem 10-15 hunde hver eneste dag.

Her på gipote redaktionen bliver vi meget bekymrede når vi hører sådanne tal. Vi mener at alle hunde har fortjent en ekstra chance. Vi har hver dag besøg af flere tusinde der søger et nyt familiemedlem og der er stor variation i hvilke hunde/hvalpe der bliver søgt efter.

*Før du køber Hund*
Et godt råd er at du skal give dig rigtig god tid til at sætte dig ind i hvad det kræves at have hund. Hvor meget tid kræves der af dig, hvad skal den have at spise, hvad koster det at have hund osv. Det er en god idé at læse artiklen "før du køber hund":http://www.gipote.dk/hunde-artikler/2-Foer-du-koeber-hund

Hvis man har svært ved at finde tiden til sin hund eller af en anden årsag har valgt at skille sig af med sin hund, vil vi gerne opfordre til at prøve at formidle hunden til en anden familie i stedet for at aflive den. Den har fortjent en ekstra chance.

På gipote.dk bliver der oprettet "hunde købes":http://www.gipote.dk/hunde-annoncer/search?utf8=✓&ad_search%5Bcategory%5D=hunde-kobes&ad_search%5Bad_kind_id%5D=2&ad_search%5Brace_id%5D annoncer fra familier der søger et nyt familiemedlem. Og der er også mulighed for selv at "oprette en annonce":http://www.gipote.dk/annonce2/new hvis man har en hund til salg.

_Gipote 20. Februar 2014_

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner