5 indendørs lege med din hund.

Vi har fundet 5 lege, til en regn eller snevejrs dag.


Selvom det kan være koldt og vådt udenfor, vil vi jo stadig gerne lege og træne med vores hunde.


Vi har fundet 5 indedørs lege til dig og din hund.

*1) Brug næsen*

En hund har en fantastisk næse. Nogle gange skal man bare minde den om at bruge den. Denne leg skærper hundens lugtesans, og den bliver aktiveret.

Find nogle små tomme kasser. Det kan være beholdere, eller opbevaringskasser. Tag en 4-5 stykker og stil på gulvet, på hovedet. I 2 af dem har du gemt en godbid. Luk så hunden ind, og lad den snuse sig frem til de rigtige.
Efterhånden som den bliver dygtigere, kan du øge antallet af beholdere, og øge afstanden til dem. Det er også en sjov leg for børnene sammen med hunden.

*2) Gem dig*

Denne leg er brugt af mennesker gennem mange år. Men hunde er faktisk ret gode til legen.
Lad en anden aktivere hunden, mens du gemmer dig et sted i huset. Nu skal hunden finde dig. I starten har du en godbid i hånden, som hunden får som belønning når den finder dig. Men efterhånden som den finder ud af hvad legen går ud på, kan du droppe godbidden. Du vil blive overrasket over hvor intenst den vil lede efter dig, når først den forstår hvad det går ud på. Legen kræver at man er mindst 2 personer.

*3) Under, over og bliv*

Find en taburet, eller bare en stol. Hunden skal nu lære at hoppe over stolen, gå under den, og til sidst at hoppe op på den og blive siddende.
Det er en sjov leg, og her får du nok også brug for nogle godbidder til den forstår pointen :);

*4) Tricks*

Gi´pote, sit, dæk, lig død osv. Kan din hund de forskellige tricks? Ellers er en regnvejrs dag en god dag at øve dem på.

*5) Ryd op*
Din hund kan sagtens lære at rydde op. Hvis du giver den et stykke af sit eget legetøj i munden, og viser den hvor det skal ligge, så kan den også lære det. Prøv igen med hjemmesko, avisen osv.



Se flere artikler "her":http://www.gipote.dk/hunde-artikler

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner