Hund i lejlighed.

Kan man have hund i lejlighed?


Som udgangspunkt ja. Det kan man godt.

Der er naturligvis lige nogle ting man skal tænke over, inden man hiver den 4-benede ind i sin lejlighed, til sit nye liv.

*Størrelse har ingen betydning*
Nu bliver du måske overrasket, men vi mener faktisk at nogle store hunde sagtens kan bo i en lejlighed, og at nogle små hunde ikke egner sig så godt.

[img:356678:300]
Tag for eksempel en "Chihuahua":http://www.gipote.dk/racehunde/63-Chihuahua-langhåret Racen har en tendens til at gø meget. Det kan være til stor gene for naboerne.

Racen kan også være lidt nervøs, og hvis der er alt for mange lyde hele dagen lang, fra de andre naboer, kan man komme ud for, at hunden gør og er nervøs hele dagen. Så er det måske bedre i et hus, hvor der er langt til naboen. Størrelsen passer ellers perfekt til en lille lejlighed. Nu har du måske en Chihuahua og tænker "Min gør da aldrig, og er ikke nervøs" - nej, der er naturligvis altid undtagelser :)


[img:356684:300]
*Stor Hund - kan det gå?*
Ja, det kan det faktisk godt. Tag for eksempel en "Grand danois":http://www.gipote.dk/racehunde/106-Grand-danois som er en meget stor hund. Helt op 93 cm kan de højeste blive. Man vil tro den ikke passer i en lejlighed.
Men faktisk er det en rolig hund, med forholdvis forsigtige bevægelser, som ikke kræver vildt meget motion. Naturligvis skal der være plads til den, men den vil godt kunne leve i en stor lejlighed.

*Top ti hunde i lejligheder*
Vi har forsøgt at lave en top ti liste over de hunde der egner sig bedst i en lejlighed.

1) "Yorkshire Terrier":http://www.gipote.dk/racehunde/241-Yorkshire-terrier Racen passer perfekt. Den lille størrelse, personligheden og det at den sjældent gør, vil gøre at den passer perfekt. Den hilser venligt på naboer, og hvis du har trapper op til din lejlighed, så er den til at bære.
2) "Malteseren":http://www.gipote.dk/racehunde/156-Malteser. Den er lige lidt større end en Yorkshire. Men med den silke agtige pels, og uden underuld (fælder ikke så meget) samt det at det er en stille hund, gør den egnet til lejlighed.

3) "Boston Terrier":http://www.gipote.dk/racehunde/45-Boston-terrier endnu en lille hund, med et godt sind. Knytter sig til ejeren, og vil helst bare lunte rundt sammen med sin familie.

4) "Fransk Buldog ":http://www.gipote.dk/racehunde/101-Fransk-bulldog Også en lille hund, elsker at ligge i sofaen og snorke. Rolig men også legesyg. God størrelse.

5) "Cavalier King Charles Spaniel":http://www.gipote.dk/racehunde/59-Cavalier-King-Charles-spaniel: En god race som tilpasser sig omgivelserne godt. Vil altid være venlig overfor dine naboer når den møder dem. En god rolig hund.

6) "Engelsk Bulldog":http://www.gipote.dk/racehunde/84-Engelsk-bulldog En lidt større hund som er i familie med den franske. Det er en rolig hund, som ofte foretrækker sofaen frem for en tur i parken.

7) "Basset Hound":http://www.gipote.dk/racehunde/25-Basset-hound: Umiddelbart vil man ikke mene at den passer i en lejlighed. Men ligesom Bulldogen, så er det en rolig hund, som kan få meget tid til at gå, med lidt legetøj og med at blive klappet :)

8) "Bichon frisé":http://www.gipote.dk/racehunde/36-Bichon-frisé Lækker lille lejligheds-hund. Elsker bare at blive nusset, uanset om man bor i hus eller lejlighed.

9) "Labrador retriever":http://www.gipote.dk/racehunde/148-Labrador-retriever - eller "Golden retriever":http://www.gipote.dk/racehunde/103-Golden-retriever Nu tænker du måske, at det er 2 aktive racer som kræver motion og skal stimuleres. Ja det er korrekt. Men bare fordi at man bor i lejlighed, så kan man jo godt tage sin hund med på stranden, i skoven, til træning osv. Når en retriever kommer hjem efter en dejlig omgang træning, eller en lang gåtur, så vil den passe lige så perfekt i en halvstor lejlighed, som i et hus.

10) "Grand danois":http://www.gipote.dk/racehunde/106-Grand-danois Trods den store krop og det store hoved, så er det en fantastisk rolig hund. Man skal dog lige passe på kaffekopper på sodabordet, men det skal man jo også i et hus :)

Der er naturligvis mange mange andre hunde som passer godt ind i en lejlighed. De 10 her er bare et bud.

*Hvad skal du være opmærksom på?*

[img:356685:300]

*Trapper*:
Bor du højere oppe end 1. sal, og er der ingen elevator. Så er det en god ide at vælge en lille race som du kan bære. Når en hund bliver ældre, kan det få lidt bøvl med bentøjet, og mange trapper op kan blive en belastning.

*Nabo*
Husk at du har naboer tæt op af dig. Hvis din hund har tendens til at gø og støje meget. Så kan du træne det væk med positiv træning.

*Tissetur*
Mange der bor i hus, giver deres hunde den store gå tur efter aftensmaden. Men måske skal hunden lige tisse af, inden den skal sove. Så lukker man den lige ud i haven så den kan tisse. Det kan du altså ikke i en lejlighed, det er på med overtøj, ned af trapperne og afsted. Uden undtagelser.

*Regler*
Undersøg med din boligforening, eller ejerforening, hvordan reglerne er omkring husdyr. Må man have hund? Må man have 2? Er der nogle hunderacer man ikke må have?

"Husk det lovpligtige hundetegn - klik her":http://www.proftag.dk

Ellers er det ligesom med hunde i huse, sæt dig godt ind i det inden du får hund. Se på dine omgivelser, er de hundevenlige. Det lyder dumt, men prøv at gå ned på alle 4, og kravl en tur rundt i din lejlighed, og se den fra en hunds øjne :)

Skriv en kommentar herunder

_Gipote.dk - Januar 2014_

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner