Hunde-gode nyheder i Hirtshals

Center for Dyreterapi giver fra efteråret nye og bedre vilkår på uddannelsen som hundeadfærdsinstruktør. Samtidig introduceret centret et vandløbebånd, der kan bruges til træning og genoptræning af hunde




_Af Helle Møller Riis_

Center for Dyreterapi i Hirtshals åbner efter sommerferien op for et nyt kuld studerende til uddannelse som hundeadfærdsinstruktør. På 14 måneder går instruktør-uddannelsen i dybden med hundeadfærd og er for dig, der har lyst til at undervise og træne dine egne og andres hunde.

`>img:324108:300`


Som noget nyt har vi til de kommende studerende gjort meget ud af at veksle mellem teori og praksis, så undervisningen ikke bliver for tung, ligesom vi vil bruge flere video-eksempler, end vi har gjort på tidligere hold, siger Bettina Hvidemose, fra Center for Dyreterapi, der ser frem til at tage imod efterårets nye hundefolk:
-
Vi har fået bedre faciliteter i forbindelse med vores træningshal, og så er teorilokalerne blevet gjort større og renoveret. Det giver ganske enkelt bedre plads og arbejdsvilkår.


*Nyt træningstilbud*
Har du ikke mod på at tage en hel hunde-uddannelse, men vil du alligevel gerne gøre noget godt for dig og din firbenede ven, så tilbyder Center for Dyreterapi fra juli noget helt nyt: Genoptræning og træning på vandløbebånd:
-
Vi har længe vidst, at træning under vand er effektiv træning og genoptræning. Det er godt efter en skade, men kan også bruges, hvis man for eksempel vil styrketræne sin hund op til agility og andre konkurrencer, fortæller Bettina Hvidemose.
Hun har i løbet af foråret fået special-fremstillet et vandløbebånd, som skal give den bedste komfort og tryghed for både hund og ejer:
-

Det er lavet, så det er let for hunden at komme ind i, og så ejeren samtidig kan have kontakt med hunden under behandlingen og give godbidder. Vand-påfyldningen sker lige så stille fra bunden, så hunden ikke bliver forskrækket, forklarer Bettina.
En behandling på vandløbebånd, som kommer i gang fra 1. juli varer typisk 30 minutter og individuelt tilrettelagt efter hunden. De første to gange koster 450,- per gang. Herefter er prisen 200 kroner.

*Fakta*
Uddannelsen som hundeadfærdsinstruktør hos Center for Dyreterapi har, som den eneste af sin art i Danmark, fået det europæisk Pet bc stempel(Pet Education Training and Behaviour Council).
Den trækker studerende fra hele landet, og er ”berømt” i både Sverige og Norge.
Prisen for det 14 måneder lange forløb er 29.500 kroner. Undervisningen er primært i weekenderne, derud over er der 5-10 timer hjemmearbejde hver uge.

Læs mere om på www.dyreuddannelser og www.dyreterapi.dk

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner