Hunden er ikke postens bedste ven

Store summer bliver brugt på at komme hunde-bid til livs ved postvæsnet.



`img:248836:640`
_Ville du gå ind til denne hund, uden at kende den?_

Postbuderundt om i verden har et udsat job. For mange hunde ser ikke venligt på at der kommer en fremmed ind på grunden, og i de værste tilfælde bider hunden.

Det koster ikke kun på den person der bliver bidt, det koster også Post Danmark store summer i sygepenge og fravær.
Sidste år blev 335 postbude angrebet og bidt af hunde. Det førte til 45 sygemeldinger, heraf var 18 postbude sygemeldte i mere end tre dage.

*Store problemer i England*
I England er problemet endnu større. Sidste år blev der registeret hele 4000 episoder hvor et postbud blev angrebet af en hund.
Det har nu fået Royal Mail i England til at lancere en kampagne der skal få stoppet de mange angreb.

Bestyrelsesformanden for Royal Mail, Donald Brydon, fortæller at man har brugt 1 million kr. på oplysningskampager for at få reduceret de mange angreb. Han anslår at hundebid har kostet Royal Mail mere end 4 millioner kr, og 4100 arbejdsdage er gået tabt. Der er brug for aktion på problemet med det samme siger Donald Brydon.

I USA blev der i 2011 registeret knap 6000 tilfælde af bid fra hunde mod postbude.

*25 Tons hundekiks*
Herhjemme kender Post Danmark godt til problemet. Hvert år forsøger de hårdt prøvede postbude at blive gode venner med hundene, og metoden til det er hundekiks.

Sikkerhedschef for Post Danmark Ebbe Andersen fortæller:
Sidste år brugte de danske postbude samlet knap 3000 kasser hundekiks, svarende til over 25 ton kiks.

Alene på hundekiks bruger Post Danmark små 400.000 om året.
Når et postbud bliver bidt, så tager Post Danmark kontakt til hundejerne og beder dem holde hunden indenfor til posten er leveret hver dag. Hvis hundeejeren ikke efterkommer det, kan det i de værste tilfælde ende med at personen ikke får udleveret post, og at situationen bliver politianmeldt.

*Hvorfor bider hunden, og hvad kan man gøre*
Hundeadfærds ekspert Betina Sabinsky fra DogWise forklarer her hvorfor hundene bider fra sig.

*Kommer og går hurtigt*
Grunden til at hunden bider postbudet, eller er meget voldsom i sin adfærd når postbuddet kommer, er at postbuddet kommer hurtigt og forsvinder hurtigt igen. Postbuddet roder med postkassen eller brevsprækken - har travlt og er meget hurtig i sin bevægelser. Alle disse signaler som postbuddet udviser er for hunden truende signaler. Jeg har observeret det hjemme hos mig selv, for at se hvordan postbuddet “opfører” sig. Et par gange har jeg oplevet chokerende observationer, både avisdrengen og postbuddet har i flere tilfælde truet mine hunde med både armbevægelser og stirrende blikke, samt så har min ene hund fået et par ganges slag i hovedet med en avis af avisdrengen.

*Vis venlige signaler*
Det er selvfølgelig ikke alle postbude og avisdrenge der opfører sig på denne måde, flere af dem har i ovenkøbet kiks med til hunden. Men for mange hunde er dette ikke nok. De viser ingen “venlige” signaler (de dæmpende signaler) - kun truende for hunden. Forestil dig selv at sidde inde i dit hus/lejlighed, og så kommer der nogen 1-2 gange om dagen og banker på din dør, meget truende, roder med din postkasse el. brevsprække. Måske har du enda engang åbnet døren og så har du fået en avis i hovedet! Så hjælper det ikke hvor mange gange efterfølgende du åbner og får en “kiks” - du vil altid huske dengang du fik avisen i hovedet, eller?

*Flyt postkassen*
Det bedste for postbuddet, er at ejeren sørger for at postkassen er udenfor haven, samt så kan man sætte et forhegn op, dette for at forhindre at hundene står ligge op og ned af lågen, da det vil øge aggressiviteten, samt postbuddets usikkerhed. Med de nye regler for postkasser der skal placeres ude ved vejen, vil gøre det meget nemmere for alle parter.

Mange postbude er blevet flinke til at give en kiks når de kommer, og det har sikkert vendt mange hunde som kigger med længsel efter mennesker i rødt :)

Hvis uheldet skulle være ude og postbuddet er i haven og opdager en løs hund, er det vigtigt at de står stille eller bevæger sig meget langsomt indtil ejeren kommer. En god ide er altid at have gode guffer med, desværre er de godbidder postbuddet har ikke gode nok. Er hunden meget stresset i situationen vil den ikke spise uanset hvad postbuddet har med sig.

Posten skal udføre et arbejde og har travlt, men som regel ved de hvor der er hunde på deres ruter. En god ide er at posten bevæger sig langsomt der hvor hundene bor, smasker og blinker langsomt med øjnene, vender siden til og aldrig front imod hunden, undgår øjenkontakt og evt. smider en lækker godbid. Ejeren bør tage sit ansvar og få sat postkassen længere ud mod vejen, så både hunden og postbudet ikke får en ubehagelig oplevelse.
Har du en hvalp, er det en god ide at stoppe postbuddet hver gang han/hun kommer, så hvalpen kan få nogle gode oplevelser med de cyklende røde. Man kan også efterfølgende lave træning på det - en kontrabetingning, det kræver et postbud der har tid og lyst til at deltage, samt masser af god leverpostej.


*Line Oftendal, hunde adfærdsbehandler ved Alpha Hundeadfærdscenter, har følgende forklaring.*

"Det kan være flere forklaringer på hvorfor en hund bider postbuddet - den hyppigste årsag er nok at postbuddet som fremmed trænger ind på hundens 'territorie'.
Heldigvis er det ikke alle hunde, der bider, men mange hunde gør voldsomt af buddet og dette holdes ved lige af forskellige ting - ofte får hunden gentagne succeser med at jage den fremmede væk; hunden bliver ved med at gø og posten forsvinder - forstærkningen er intakt.
Derudover skælder både ejer og post måske hunden ud, hvilket ofte har den modsatte effekt end ønsket - nemlig at hunden bliver mere usikker på hele situationen og finder endnu mere grund til at jage den fremmede på porten så situationen igen kan komme under kontrol".

*Hundekiks er ikke en dårlig ide*
`img:248842:300`
Line Oftedal mener at hundekiks kan være med til at bedre forholdet mellem hund og bud.
"Det bedste postbuddet kan gøre når der er hunde på en matrikel, er enten at smide en håndfuld godbidder, bede ejeren om at lære hunden at kende eller simpelthen nægte at aflevere posten hvis hundene kan komme ud til postkassen."

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner