16 tons nødhjælp

Dyrenes SOS modtog for nylig en stor foderdonation fra Dechra på hele 33 paller hunde- og kattemad.


Omtrent samtidigt blev det bragt til vores opmærksomhed, at internatet P.A.D. i Mijas Costa var blevet hårdt ramt af oversvømmelse og havde mistet alt: foder, medicin, vaskemaskine og desværre også flere hunde og katte. P.A.D. har flere danskere bosiddende i Spanien blandt stifterne. Internatet støttes ikke økonomisk af staten, men drives 100% af frivillig arbejdskraft.

Efter oversvømmelsen, var der stadig 130 hunde, der skulle genhuses. P.A.D. skulle starte fra bunden igen. Internatet foretog en indsamling blandt danskerne på Costa del Sol og fik tilvejebragt midler til en stor del af fragtudgiften til 17 paller. Et danskdrevet autoværksted i området har tilbudt at lægge lagerplads til den store mængde foder.


Internatet Fundacion Benjamin Mehnert er ligeledes drevet af private midler og har til huse i Sevilla. Internatet er endnu under opførsel men huser allerede 170 hunde og har specialiseret sig i at forbedre vilkårene for den spanske jagthund, galgoen, den spanske Greyhound. Internatet har med kyshånd taget imod tilbuddet om starthjælp i form af foder. Også dette internat har formået at samle midler til hjælp til fragt af foderet.

Den resterende fragtregning har Dyrenes SOS fundet dækning til via private donationer øremærket til transport af foder til Spanien og således kan vi nu sende de 33 paller af sted til de sultne hunde på de to internater.

Vi håber at modtage billeder fra internaterne, så vi kan se, når foderet er nået frem.

Læs mere om internaterne på deres egne hjemmesider:
http://padcatsanddogs.org
http://www.fundacionbm.com

"`img:212125:200`()":http://www.proftag.com
"Husk hundetegnet klik her":http://www.proftag.com

Husk at registrere din hund. "Klik her":http://www.hunderegister.dk/

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner