Ny velgørenhedsforening:

"hjælp til de hjemløses hunde i Danmark" www.hjemløseshunde.dk


 "Jul for de hjemløses hunde i DK 2010" er et projekt der er startet op i 2010, i forbindelse med vinterens kulde. Ideen opstod, da projektleder og initaitivtager Stephanie Egeriis, mødte en hjemløs med hans hund der lå og frøs på hovedbanegården i København.

 

Dette satte en masse tanker igang hos Stephanie og hun valgte at oprette en facebook gruppe, i håb om at nogle ville melde sig på banen med nogle donationer.

 

Responsen fra både virksomheder og private var meget stor og i løbet af  kort tid, voksede ideen sig til et landsdækkende projekt. Ideen var, at gå ind og hjælpe den hjemløse og hans hund med at gøre vinteren samt julen så rar og varm som muligt.

 

Opbakningen har været massiv og frivilllige fra hele landet har været med til at indsamle donationer til projektet. Donationerne fra de fantastiske viksomheder samt private, blev pakket om til "juleposer" og siden da uddelt ca. 30 steder over hele landet med ca. 400 juleposer til hundene.

 

Da projektet voksede ihærdigt, besluttede Stephanie Egeriis at lade ideen køre videre til et helårsprojekt i form af en forening. Foreningen hedder nu "hjælp til de hjemløses hunde i Danmark" 

Visionen er at forbedre vilkårende for de hjemløses hunde i Danmark. Håbet om at kunne få flere herberger til at åbne dørene for de hjemløses hunde, samt de alm. forhold for hundene såsom gode råd til pasning, pleje og hundetræning.

 

Vi har brug for DIN hjælp!

 

Ønsker du at blive medlem af vores nye forening og dermed give et bidrag til bedre vilkår for de hjemløses hunde eller ligger du inde med nogle ting, som du gerne vil donere?

 

Hele året rundt vil det nu være muligt at indlevere og sende donationer til de forskellige indleveringssteder uanset om du er en virksomhed eller privat person.

 

Donationerne kan være alt fra halsbånd, liner, tæpper, presenninger, seler, foder, godbidder m.m. uanset mængde, da alt vil gøre en forskel for den hjemløses hund!

Se mere på vores hjemmeside hvor du kan aflevere din donation, hvilke aktiviter vi har igang og hvordan du kan blive medlem af vores forening og dermed gøre en forskel eller kontakt formand Stephanie Egeriis på

 tlf. 61 33 67 57

www.hjemløseshunde.dk







"`img:212125:200`()":http://www.proftag.com
"Husk hundetegnet klik her":http://www.proftag.com

Husk at registrere din hund. "Klik her":http://www.hunderegister.dk/

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner