Oprettet 8. februar 2021

Border Collie





Race
Race
Border Collie
Alder
Alder
8 uger
Farve
Farve
Sort/hvid med mulighed for røde hvalpe
Antal
Antal
5 hunde
Køn
Køn
Blandet
Kastreret/steriliseret
Kastreret/steriliseret
Nej
Salgsklar
Salgsklar d.
16. november 2021
Placering
Placering
4100 Ringsted
Stamtavle
Stamtavle
DKK
Jagthund
Jagthund
Nej



Annoncebeskrivelse

MULIGHED FOR FREMTIDIGE SKØNNE HVALPE
Vores fantastiske Border Collie tæve Una er blevet 6 år og vi har i mange år overvejet om hun skulle have mulighed for at få et kuld hvalpe.
Vi ville egentlig have fået hende tjekket med hofter mm allerede da hun var 2 år, men en personlig tragedie gjorde at der desværre skulle gå en del år før vi igen tager det op.
Vi har absolut ingen intentioner om at starte kennel, men synes jo at hun både mentalt og fysisk er en fantastisk hund, hvor vi kunne give hendes gener videre.
Hun har en meget fin stambog med flere champs i familien og vores tanke er at hvalpene skal være med DKK stambog.
Vi ønsker jo imidlertid ikke at stå med en masse hvalpe, hvorfor vi har lavet denne annonce for at høre om du kunne være interesseret.
Una har både fået excellent til udstilling og blev kåret som årets hvalp i Border Collie klubben i 2015 og hun har været junior klubmester i agility i den lokale klub. Hun er altid parat til aktivitet, men kan også hygge med familien, uden at gå på væggene. Man skal selvfølgelig sætte sig ind i racen inden anskaffelse, herunder racens behov for aktivering både mentalt og fysisk, men så får man også en fantastisk intelligent, sjov og sød hunderace. Vi synes jo det er den bedste hunderace i verden.
Vi har valgt en super god han Marley, som både er en smuk og sød hund. Marley, som ligeledes er DKK stambogsført, har allerede fået titler inden for lydighed, hvilket vi tænker er en virkelig god egenskab, og kombineret med vores Unas gode temperament, skulle give nogle afbalancerede og gode hvalpe.
Una er den 21.08. blevet parret med Marley via insemination, hvilket forløb problemfrit. Det betyder at Una vil have termin ca. den 21.10. og evt. hvalpe kan komme til nyt hjem omkring 16.12.
Vores tæve er sort/hvid men bærer et rødt gen. Det samme gør sig gældende for Marley, hvorfor vi må forvente at der kan være både sort/hvide og rød/hvide hvalpe i et evt. kuld.
Hvalpene vil blive socialiseret med både børn og katte når de kommer til verden.
De vil få sundhedsbog, vaccinationer, ormekur, øjenlysning mm samt stambogsføring i DKK inden de overdrages til deres nye familie.
Skriv til os, hvis du kunne være interesseret, og om dine præferencer til en hvalp, han/tæve, farve mm og måske lidt ord om dig/din familie, erfaringer med Border Collie racen mm.
Pris oplyses ved henvendelse.
Bliver kuldet til noget, vil vi naturligvis forbeholde os ret til at afvise købere, idet vi tænker vi har et stort ansvar for at Unas hvalpe får de bedste betingelser når de skal til nye hjem.
PS På billederne kan man se hvordan vores Una ser ud nu og da hun var 7 uger.

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.

;