Oprettet 20. november 2020

Siberian Husky





Race
Race
Siberian Husky
Alder
Alder
2½ år
Køn
Køn
Han
Placering
Placering
2610 Rødovre



Annoncebeskrivelse

Race: Siberian Husky / Akita
Farve: Sort/grå
Køn: Han
Vægt: 27 kg
Alder: 2½ år
Pris: 3000,00

Bowies tidligere ejer skulle desværre flytte og kunne derfor ikke længere tilbyde ham så meget plads, som han havde været vant til og udover det var det også blevet en udfordring at kontrollere/håndtere hans adfærd korrekt.

Han har været så usikker, og det har naturligvis ikke været nogen hjælp at bo i tætbebygget bymiljø med alt det støj og ståhej, der medfølger, som blot har stresset Bowie endnu mere. 

Bowie kræver en moden ejer med masser af erfaring med udfordrede hunde samt spidshunde generelt, så Bowie blandt andet kan lære at hvile i sig selv, slappe af, stole på dem, han omgås og bliver bedre til at ignorere andre hunde, hvilket han i vores kyndige hundetræners hænder, allerede er blevet rigtig god til. 

Vi kan garantere den mest loyale hundemakker, hvis man har den rette forståelse for denne flotte fyr. Han skal ud til hus i landlige omgivelser, i hvert fald væk fra by-arealer. Når Bowie knytter bånd, så er han noget af det mest kælne og hengivne, men man skal gøre sig fortjent til hans tillid og kærlighed. 

VIDEO: SE DEN FANTASTISKE UDVIKLING, BOWIE HAR GENNEMGÅET ❤️Vi kommer til at foretrække at hans kommende familie har en god og stabil hundeveninde i forvejen, da en afbalanceret tæve på nogenlunde samme alder kunne være en god støtte - også i forhold til alene hjemme, og optimalt set, så er der ikke børn i hans kommende hjem. 

Lyder Bowie som LIGE det, du har gået og ledt efter, og har du den krævede erfaring og kan levere de rigtig forhold, så skal man ikke vente med at besøge denne dejlige fyr, der fortjener det BEDSTE af det bedste, og i den grad fortjener ro og træning med positiv forstærkning. 

Vores hundetræner fortæller: 

Her hos os er han utryg og alarmgøende ved første møde med nye mennesker, og trækker sig. Vejen frem med ham er igennem gode ture, der slapper han mere af og man kan komme tættere på. Han virker stadig meget reserveret, men accepterer at blive nusset af dem han kender, og kan ind imellem være opsøgende selv. Det her skal tages i meget små trin og på hans præmisser. 

Vi er super obs på at forebygge, at hundemøder eskalerer, og det går faktisk rigtig fint. Jeg har kun oplevet ham gø af andre hunde, hvis det er store, opkørte/fremme-på-poterne hanhunde. Ellers går han stille og roligt forbi andre hunde. 

Så er det også rigtig vigtigt, at han lukkes væk et trygt sted, når der ankommer gæster, og at de ikke er opsøgende, men lader ham komme frem i sit eget tempo, hvis han overhovedet ønsker det. Man vil kunne lave en del forebyggende arbejde ift. hans gøen når han bliver usikker, så den adfærd begrænses og ikke eskalerer.

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.

;