Oprettet 22. oktober 2019

Dogue de bordeaux, hund, 7 mdr.





Race
Race
Dogue de Bordeaux
Alder
Alder
7 mdr.
Placering
Placering
8310 Tranbjerg J



Annoncebeskrivelse

Sødeste Ronja, f. 04.04-2019, u. stamtavle søger nyt hjem, da jeg flytter udenlands sommeren 2020. Hun elsker børn, men forstår desværre ikke sin egen størrelse, hvorfor hun godt kan virke voldsom. Af den grund, skal hun ikke hjem til en familie, som har børn under 9 år, da hun stadig er hvalp og kan finde på at hoppe op, når hun bliver for glad. Ronja er meget trofast og følger en overalt. Hun er vant til at gå med min mors chihuahua og er derfor ikke trænet i at være alene hjemme, uden at der er en anden hund. Hun er meget underdanig over for andre hunde og har altid underkastet sig, når hun har mødt dominerende hunde i hundeskoven.
Ronja kan finde på at ’snakke’, hvis hun keder sig eller der er noget hun vil. Hun er vant til at gå i sele og at blive sluppet fri på fodboldbane. Hun er racetypisk og kan derfor være ret stædig. Hun er meget følsom og blid af sind, og reagerer kraftigt, hvis man skælder hende ud, hvor hun typisk gemmer sig under spisebordet. Det er derfor vigtigt, man ikke er for hård, da hun skal opdrages med positiv læring. Pt kan hun ’sit’ og kommer ved indkald. Hun er vant til at færdes med andre dyr omkring sig, og går ikke i ’blodrus’, men har en almindelig interesse, hvor hun godt kan lide at observere, som var det tv hun sad og så. Ronja snorker, og hun snorker højt. Som alle store racer, savler hun også, så man skal kunne leve med ’sneglespor’ på sofaen og på tøjet. Hendes prutter kan slå enhver ud og modsat små hunde, skal hun have væsentlig mere at spise. Hun fodres med Royal Canin gigant puppy i en slowfeeder, da hun ellers forsluger sig. Ronja hader er at få klippet negle og at komme ind i en bil, hvilket vi træner med og er noget, man fortsat skal træne med. Der medfølger hundesnor, sele, hundekurv, foderskål, negleklipper, legetøj, RC foder etc. Prisen er fast, den kan hverken forhandles eller afbetales. Jeg forbeholder mig retten til at afslå evt. interesserede, hvis ikke jeg føler eller fornemmer det vil være et match.

Oplysninger:
Racer: Dogue de bordeaux
Alder: 7 mdr.
Type: Hund

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.

;