Oprettet 17. april 2019

Chihuahua





Race
Race
Chihuahua
Alder
Alder
2 år
Køn
Køn
Hun
Placering
Placering
2610 Rødovre



Annoncebeskrivelse

Race: Chihuahua
Farve: Brun med hvid
Køn: Hun
Vægt: 6,6 kg
Alder: 2 år
Pris: 3000,00

Må vi have lov til at præsentere lille yndige Luna. Hun er landet hos Dyreværnet fordi hun i den grad lider af seperationsangst og slet ikke kan være alene hjemme. Heller ikke hvis hun har selskab af en anden hund, finder hun ro og slapper af. Så nu har vi lovet tidligere familie at finde hende et verdensklassehjem, hvor hendes angst for at være alene hjemme aldrig bliver et problem og hvor hun i udgangspunktet aldrig skal være alene hjemme.

Luna har som nævnt tidligere boet med anden hund og også kat - og det er gået fint. Fremmede mennesker skal hun lige se an, men hun kan som regel købes for en godbid. Hvad børn angår så har hun absolut ingen interesse for mindre børn, de siger hende ingenting. Teenagere derimod synes hun bedre om.

Tidligere har Luna boet i lejlighed, men da hun har det med at gø af lyde i opgangen (man er vel chihuahua), er vi på udkig efter en sød familie, som bor i hus med have til hende. På denne måde udelukker vi risikoen for, at hun bliver indleveret tilbage pga. støjklager m. m.

Som nævnt indledningsvist, leder vi specifikt til smukke Luna efter den helt rette familie, for hvem det ikke er eller bliver et problem, at hun på nuværende tidspunkt slet(!) ikke kan være alene hjemme uden at ødelægge. Det at være alene hjemme skal trænes forfra med Luna. Når dette er nævnt, er der selvsagt ikke nogen garanti for, at hun nogensinde finder sig til rette med at være selv hjemme. Da hun tidligere har været vant til selskabet af en anden chihuahua-dreng (skønt det ikke hjalp på seperationsangsten), tænker vi fortsat at det også fremadrettet vil være godt og en god støtte for Luna at komme ud til en familie, som i forvejen har en velafbalanceret og sød hund, hun kan støtte sig op ad.

Der er ikke nogen tvivl om, at Luna elsker, elsker, ELSKER at være tæt på sin ejer. Hun finder sig godt til at rette med at rulle om på ryggen og så har man ellers værsgo og lade nusseriet begynde.

Lyder Luna som en pige, der passer rigtig godt hjem i jeres familie og kan I dække hendes behov - så tøv ikke med at komme og besøge hende hos Dyreværnet.

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.

;