Oprettet 1. juni 2018

Boxer





Race
Race
Boxer
Alder
Alder
1½ år
Køn
Køn
Han
Placering
Placering
2610 Rødovre



Annoncebeskrivelse


Race: Spansk Bulldog / Boxer Farve: Brindle Køn: Han
Vægt: 36,5 kg Alder: 1½ år Pris: 3000,00 Malde's "forældre" er desværre gået fra hinanden, og der kunne ikke findes ordning, så Maldes behov stadig kunne tilgodeses og han kunne bibeholde det aktive liv, han havde været vant til. Vi skal derfor have fundet en familie, der kan tage over, og tilbyde ham det vildeste luksusliv resten af hans dage. Malde er primært boxer af sind med den klovnede personlighed, når han er tryg og er i velkendte omgivelser, men man fornemmer også bulldog'en i ham. Vi kræver at man har personlig erfaring med racerne i hans blanding, for at komme i betragtning til ham.  Ydermere skal Malde ud til hus og have og da Malde har en let nervøs og forsigtig side også, så er vi blevet enige med tidligere ejere om, at han skal ud til en familie, hvor børn er et overstået kapitel. Der må dog godt komme børn/børnebørn på besøg, men børn på daglig basis kan han ikke rumme. Malde er rigtig god til andre hunde, både hanner og tæver, og han kunne muligvis godt bo sammen med en anden venlig og velafbalanceret hund, der ikke er frembrusende og dominerende. Ved første møde med nye mennesker, skal Malde lige bruge lidt tid på se folk an, men der går ikke længe før han tør op og forvandler sig til en stor kælepotte, der har et kæmpe behov for omsorg, nus og kærlighed. Han har i tidligere hjem kunne være alene hjemme på et afgrænset areal, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at han gerne vil være sammen med sin familie så meget som overhovedet muligt. Den flotte fyr mangler lidt muskelmasse, især henover ryggen, og ny familie skal træne og aktivere Malde på en måde, så den opbygges på den korrekte måde. Hvis man ønsker flere detaljer om vidunderlige Malde, så skal man møde personligt op i Dyreværnets åbningstid, og få en snak med personalet. Malde er kastreret.

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.

;