Oprettet 18. maj 2018

Rottweiler





Race
Race
Rottweiler
Alder
Alder
9½ år
Køn
Køn
Hun
Placering
Placering
2610 Rødovre



Annoncebeskrivelse


Race: Rottweiler-blanding Farve: Rødbrun Køn: Hun
Vægt: 32 kg Alder: 9½ år Pris: 3000,00 Hvis man leder efter ældre hund med en fuldkommen vidunderlig personlighed, og har mulighed for at give hende det skønneste og mest fantastiske otium i hus uden trapper, så er Tub det absolut allerbedste bud. Tub kunne desværre ikke følge sin ejer, der stod overfor en akut flytning, og vi skal have hjulpet denne hårdt prøvede pige videre til en vidunderlig familie, der vil tage i mod hende med åbne arme.  Denne smukke rødbrune skønhed viste sig ved ankomst til Dyreværnet at have livmoderbetændelse, så vores dyrlæger måtte akut sterilisere hende. Denne operation er hun nu kommet sig over, og hun kan slet ikke vente med at få besøg. Vi forventer, at hun hurtigt skal få charmeret den helt rette ejer/familie for hende. Hun har aldrig været vant til at være alene hjemme, så hun søger en ejer/familie, der kan være sammen med hende hele tiden. Vi har fået at vide, at hun ikke kan med andre hunde, men været vant til at omgås katte og heste. Overfor mennesker er hun helt ufatteligt kærlig og hengiven, og hendes behov for nærhed er ekstremt, som om hun virkelig er i minus på den konto. Hun putter, nærmest klæber sig ind til sine mennesker og kan slet ikke få kærtegn og kærlighed nok. Der må ikke være små børn i hendes kommende hjem. Eventuelle børn skal være store og hundevante (+13 år), og så skal søde Tub bare overøses med så meget kærlighed, hun overhovedet kan rumme. Helt optimalt set med Tub's øjne, så er drømmescenariet et ældre par, der går hjemme og bare kan være sammen med Tub konstant. Tub har et markant slid på samtlige tænder, og skulle hun på sigt udvise tegn på smerte i munden, især fortænderne skal der holdes øje med, så kan de muligvis skulle fjernes helt. Smuksakkens personlighed skal opleves. Hun har smeltet samtlige hjerter på Dyreværnet med sit blide, bløde, kærlige væsen og hun håber på, at der kommer nogen gode bud på, hvad resten af hendes liv kan byde på. Vi glæder os meget til at vise denne smukke, ældre dame frem. Tub skal have foretaget en opfølgende blodprøve d. 24. maj, og kan derfor adopteres, men ikke hjembringes før denne blodprøve er foretaget. Tub er neutraliseret.

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.

;