Oprettet 2. februar 2018

Rottweiler





Race
Race
Rottweiler
Alder
Alder
7 mdr
Køn
Køn
Han



Annoncebeskrivelse


Race: Labrador / Dværgpincher / Rottweiler Farve: Sort Køn: Han
Vægt: 26 kg Alder: 7 mdr Pris: 3000,00 Charlie er landet hos os, da hans tidligere familie slet ikke har kunnet håndtere hans meget høje energi-niveau, og han er derfor med tiden blevet mere og mere understimuleret. Det var en ekstremt stresset Charlie, der ankom her til Dyreværnet, fordi al den indestængte og ubrugte energi, der bare kriblede og krablede i hans krop aldrig rigtig er blevet forløst. Heldigvis er han allerede nu efter blot få dage med træning, masser af oplevelses-ture ud i det blå og udelt opmærksomhed, i en rivende og positiv udvikling, og han finder mere og mere ro, nu hvor han bliver aktiveret korrekt både fysisk og mentalt.  Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Charlie dog en let uopdraget krudtugle, og han skal adopteres som en hvalp, hvor man skal starte helt forfra med alt. Han er dog renlig, skal lige siges, men der ligger en trænings-opgave på andre fronter foran hans nye ejere. Man vil dog blive belønnet i tifold, er vi helt sikre på. Han er SÅ modtagelig for træning, men han er ikke egnet som førstegangs-hund. Han kræver en familie, hvor træning er i højsædet og der er både masser af plads, tid og kærlig tålmodighed til at få formet den fantastiske hunde-basse, han er. Han er aldrig sådan for alvor blevet socialiseret med andre hunde, da han har været for voldsom for tidligere ejere at håndtere, og Charlie derfor enten også har været for voldsom overfor andre hunde (i glæde) eller er blevet forskrækket i mødet med artsfæller. Tidligere ejer har dårlige erfaringer med Charlie og børn, netop fordi Charlie har været så understimuleret, "uregerlig" og jaloux. Vi tænker, at han blot er en stor hvalp, der gerne har villet lege, men aldrig har lært hvordan. Alligevel ønsker vi at eventuelle børn i hans kommende familie er store, hundevante og selvkørende, så al fokus er på at få Charlie på rette spor. Charlie kan endnu ikke være alene hjemme, og måske ville det faktisk ikke være dårligt, hvis der var en godmodig og velafbalanceret tæve, der også kan opdrage lidt på ham i hans kommende familie. Charlie fortjener i den grad en frisk start hos en familie, som før har haft energiske hunde, og som glæder sig til at arbejde med en "lille" ny, og den kæmpe belønning det er, at se sit arbejde bære frugt i form af en velstimuleret hundebasse i balance.

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.

;