Oprettet 18. oktober 2017

Mr. Louis fra Bosnien





Race
Race
Blandet hund
Køn
Køn
Han



Annoncebeskrivelse

Louis født d. 10/5-17. Han vejer nu ( medio oktober 17) 5 kilo og er 35 cm høj.
Han har alle vacciner og er chippet.
Louis blev efterladt sammen med sine søskende på en parkeringsplads ved hospitalet hvor hundefangerne ofte kommer idet hunde bestemt ikke er velkomne der. De sov bare på gaden, godt trykket op mod hinanden, for det regnede. En sød pige fik stablet et lille hus på benene til dem, lidt væk fra p-pladsen. Det lykkedes hende også at finde plejefamilier til dem alle.
Louis var meget lille og havde store problemer med maven, så han var hos dyrlægen i 10 dage, men han klarede sig. De andre hvalpe havde været heldige og fået familier, kun Louis var tilbage. Da vi hørte hans triste historie besluttede vi at hjælpe.
Vi blev overraskede over hvor lille han var, han så meget større ud på billederne, og sådan er det stadig. Han har lange tynde ben og en lille spinkel krop.
Lige fra den første dag, uanset hans beskedne størrelse, har han været god til at markere sig over for de andre hvalpe og han har nemt fundet sin plads i vores kæmpe flok af hvalpe.
Han er sådan en glad, legesyg han, altid i godt humør og glad for at se os. Det er nemt at kommunikere med ham, det er tit som om han forstår alt vi siger til ham. Han giver os ingen problemer overhovedet. Han er god i samspil med både mennesker og de andre hunde.
Han er stadig ikke renlig, så dette skal trænes og han vil selvfølgelig skulle bruge lidt tid på at vænne sig til et nyt hjem, men hvis vi skal bedømme ud fra hvordan det gik da han kom her vil det ikke volde de store problemer.
Louis befinder sig i Bosnien og adoptionsgebyret er på kr 3000 og dækker over pas, chip, vacciner og transport.
Ved interesse kontakt os på Facebook (Friends ofBalthazar), på info@bosniskegadehunde.dk eller på vores hovednummer xxxxxxxx alle hverdage fra 8-17

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.

;