Gravhund-langhåret

Racebeskrivelse, købes og sælges hvalpe annoncer for hunden Gravhund-langhåret

Gravhunden stammer fra tyskland hvor dens racenavn er Teckel eller Dachshund. Dachs betyder grævling på tysk og det passer godt på racens oprindelige arbejde, nemlig at jage grævlinge op af deres grave. Den havde også stor evne indenfor ræve- og kaninjagt g til at finde anskudt vildt.

Den blev avlet i tre størrelser, målt ved brystomfang, da det var afgørende for hvilke grave man kunne sende dem ned i.

Der findes i alt 9 gravhunderacer og de er alle meget populære familiehunde herhjemme.

Gravhunden er en kærlig, selvstændig hund, der er fyldt med liv.
Den er modig og intelligent og kræver moderat motion.

Størrelsesfacts: Den langhårede gravhund findes i tre størrelser: miniature (30 cm. om brystet), dværg (30-35 cm.) og standart (over 35 cm.). Vægten er højst 9 kg. Pelsen er fortrinsvis dyb kastaniefarvet, rødbrun eller sort/brun.

Brugernes kommentarer om racen Gravhund-langhåret

	Birgitte Wænnerstrøm for mere end 3 år siden Jeg er så heldig at være ejer af en dejlig langhåret (standard)tæve, som hedder Tulle. Hun er 4 år og har et dejligt sind. Når man får en gravhundehvalp skal man være klar på at man har fået en hund med spilopper. Jeg kender mange med gravhund hvalpe og de er mere eller mindre meget frække og kan til tider være svære at styre. Min erfaring er at selvom hvalpen er lille og sød så er man nød til at være skrap og sætte grænser ellers køre hvalpen rundt med en. Efter noget tid skal man være parat til at gå nogle lange ture og lære hunden at gå uden snor, for at hunden får mere motion, bruge næsten og hovedet. Vores store problem var i starten at Tulle kunne fornemme hvornår vi skulle afsted, også røg hun ud i haven og var umulig at fange... Hvilket var meget træls. Vi købte derfor en vandpistol og hun fandt hurtig ud af at når den kom frem skulle hun høre efter. Hun har egentlig aldrig blevet spøjtet til, men bare synet af den har været nok. Man skal finde sin egen måde at opdrage på og som virker. Vi har idag en dejlig hund som høre efter, men hun er stadig en gravhund hvor ørene hænger nedad og det er jo der lyden skal ind!. Hvis vi skal have en ny hund på et tidspunkt bliver de helt sikkert en langhåret gravhund igen...
	Charlotte Bergendorff for mere end 3 år siden Jeg har også en dejlig langhåret dværg gravhund på 8 mdr. Bobo. Vi har lige fra starten haft et regelsæt. Hvad ville vi acceptere og hvad ville vi ikke acceptere. Børnenes legetøj - nej! Strømper - nej! osv. osv. Vi har haft den allerstørste fornøjelse af at gå på hvalpekursus. Et kursus hvor alle racer var til stede. Bobo ELSKER andre hunde. Men samtidig lærte han en masse... Vi har også mulighed for at gå på hunde-legepladsen... Et sted hvor hunde mødes og leger frit. Opdragelse af hunde er ligesom med børn. MASSER AF K
	Nicoline Petersen for mere end 3 år siden Den er lang!!!!!!!!!!!!!!!!!!
	Hanne Pedersen for mere end 2 år siden Miniaturen!! Jeg har to langhårede gravhunde af miniaturene. Den ene er meget elegant og den anden super fræk. Det handler ikke kun om racen, men også om hundens personlighed. Husk det! Ved at vælge miniaturen inden for racen, slipper man IKKE for den megen motion som gravhunden kræver. De er meget krævende rent aktiveringsmæssigt. Men det er selvfølgelig dejligt, hvis man vil gå lange ture i skoven, at de så kan følge med. Dertil skal det siges, at gravhunden bestemt også er en skødehund. Jeg sidder aldrig i fred i sofaen. ;o) De vil gerne ligge varme steder, som under tæpper, direkte i solen i vinduet mv. Selvom gravhunden er lille har jeg erfaret, at de egner sig fint til agillity. Man skal dog sørge for, med deres lange ryg, at de er fuldt udvoksede inden man begynder springtræning. Gravhunden har megen tendens til at gø. Det er stort set umuligt at vende dem af med, så det skal man lige være forberedt på. På trods af langhårsvarianten er der stor forskel i deres pels. Min pige Viva har brug for et lille dækken når det er meget koldt da hun har en tynd og fin pels, mens hanhunden Teo sagtens kan holde varmen selvom han er lille. Gravhunden har et meget specielt sind. Vil den ikke mere - Så vil den ikke! Men de kan sagtens opdrages, hvis man ligger lidt arbejde i det. Tilgengæld får du en hund, der er gang i og som altid finder på løjer. De er meget legesyge og det fortsætter godt op i årene. Den langhårede variant er i tidernes morgen avlet med en cocker spaniel for at opnå det lange hår. Fra den afstamning siges det også, at den langhårede er mere mild i sindet end de to andre hårvarianter. Jeg håber, at mine informationer kan bruges når du skal vælge hvalp. Husk des mindre hundene er, des ældre kan de blive. Gravhunden bliver derfor en ven i mange år frem. God fornøjelse!!
	regina laustsen for mere end 2 år siden Ja det har du ganske ret i..Fuld af krudt og glæde,mega legesyge..Er heldig ejer af både kort-håret og langhåret i forskellige farver og alder mvh.Regina.L.
	Niels Nilsson for cirka et år siden Gravhund´ en er en lækker lille race. Dejlige jagthunde og trofaste følgere. Stor hund i lille krop :)
	Tina Rosengreen for cirka et år siden Har haft og dybt savnet dværggravhund, og har nu nr 2 langhåret, ingen af mine "piger" har gøet mindeværdigt, dog ved ekstreme lyde om natten (føles trygt og rart her i storbyen) men det er vel hundens stolte hverv, at vogte sin ejer ved potentiel fare. Reagerer man selv ved f.eks pludseligt f.eks ved at drøne op ved dørklokke/porttelefon, ja så vågner din gravhund, hidser du dig op og skælder ud, så får du dobbelt up. Selv har jeg har altid talt med dæmpet ignorerende "pjat med dig" tone, hvis hun skulle lægge an til et umotiveret gø, slapper du selv af, er der jo intet at frygte, intet at vogte, ingen grund til at gø. Men klart må hun gerne gø, når en fremmed hund gir hals derude, hund og hund imellem, men det hænder sjældent. Så enten er mine "piger" ikke som graverter er flest, eller har vi løst det uden at vide det. Har haft den vidunderligste langhårede blide elskelige og intelligende pige. Nu nr 2, som er miniature, prøver mig lidt mere af, fin frøken, kær og yndig sophisticated bandit, men som forrige, intelligent, utroligt lærenem, (bortset fra tisseriet, det er jo også koldt derude! men vist også lidt min egen skyld) Altid dagens store kysse/kæletur, meget social, glad, hun begår sig overalt, ligeledes med i flykabine samt overnatning på 4 stjernede hoteller, medfødt evne til at indordne sig nye forhold, underforstået med sin ejer. Loyal til hundepoterne, kærlig, elskelig og klog. En gravhund kræver respekt, hun er en stolt og smuk hund, man skal have rette lyst og overskud samt være indstillet til en "partner" for livet. En gravhund fordrer og udvikler suverænt ved positiv opmærksomhed. Sæt grænser, men aldrig undertryk en gravhund, så får du en vred misforstået og nedtrykt hund. Igen, meget menneskelige træk, Gravhunden er et ligeværdigt medlem af familien, som fortjener, fylder og fordrer sin plads, også i sofa og seng, elsker hygge og nærhed, en varm dyne, en solstribe, ja, og på strandhåndklædet. Forkælede, højt elskede og yderst velopdragne - sådan var og er mine langhårede. Jordens dejligste firbenede partner. Som jeg siger, spørg mine naboer, de hører hende aldrig, hun kendes som en glad logrende hale og en kold lille snude op i øret, velkomst lykke, for at at være i "flokken" når en overbo kikker ind. Min forrige pige var med aldreren mere reserveret overfor andre hunde, og det skal respekteres, som vi mennesker, vi er ikke ens men har fælles træk, jeg vil pointere, langhåret gravhund reagerer meget menneskeligt i færden, reaktioner og adfærd, omend overgår hun os med livslang loyalitet og ubegrænset ubetinget kærlighed, Du kan ikke løbe om hjørner med en gravhund, hun mærker instinkt mæssigt, uærlighed, stress eller disrespekt, hun ser dig an, præcist som hos os mennesker. Man skal yde for at nyde, og jeg har nydt hvert øjeblik med min Stella for ever, og nu hvert sekund med min frøken SophieDaisyPerlepigen. Som Superglue, en gang gravhund, altid gravhund, når personligheden matcher! hvilket er hvorfor jeg skriver mit indlæg her
	Tove Lund for cirka et år siden Danni er en langhåret dværggravhund på 3 år. Som efterlønnere har vi utrolig megen glæde af ham i dagligdagen. Han er flink og kærlig, dog lidt sky over for nye bekendtskaber. Han har bestået Kørekort til hund i bronce og er nu ved at træne til et sølvcertifikat. Vi har ikke problemer med gøen. Egentlig troede vi slet ikke han kunne gø, men nu bliver det da til et enkelt vuf, når naboens hund larmer. Vores gravhund er en lille hund med et stort ego. Sund og rask, har ikke været syg i de tre år vi har haft ham. Han hopper selv ind i sin transportkasse, når vi skal på indkøb og forholder sig stille og rolig i bilen. Vi elsker den hund over alt i verden.