Emne: caput femons extirpation
Uh, Sofie..... Når du spørger mig direkte om hvad jeg ville gøre.......
--Jeg har haft en stor berner sennen, der via arv og forkert opfodring på alt for store mængder protein, udviklede dårlige ben. Især albuer.
Dengang var operationer for ledsygdomme stadig på forsøgsstadiet.
Men Ramses fik opereret sit ene forben. Senere skulle han have opereret det andet. Men den første operation blev ikke vellykket nok til at det var muligt at forsøge at operere den anden albue.
Ramses måtte kun luftes i snor, hvor han før var en meget aktiv og livlig hund, --for sin race. Han skulle holdes på sparsom kost, --endnu mere sparsom fordi han jo ikke fik rørt sig så meget. Og tyngde var lig med smerter.....
N�R han så fik mad huggede han det i sig i enorm fart, fordi han altid var så sulten.. --Og det, --i forbindelse med hans forringede kondition gjorde at han en aften efter maden udviklede en mavedrejning. Selv om han øjeblikkelig blev indlagt, så døde han alligevel under operationen samme nat. Han blev 4½ år.....
---Set i bakspejlet skulle vi have ladet ham aflive i stedet for at lade ham gennemgå den første operation.
Men det var dengang.
I dag ville jeg lytte MEGET til dyrlægen. Evt. få en vurdering fra TO dyrlæger. Måske kontakte Landbohøjskolen og høre hvad de anså var de bedste muligheder for min hund.. --Høre om opnåede resultater ved forskellige behandlingsformer..
Og jeg ville spørge meget til, hvor mange operationer af den slags den pågældende dyrlæge havde foretaget. OG hvordan det efterfølgende var gået med de hunde.
---Der er mange ting at tage hensyn til i jeres beslutningsproces. Jeg vil ikke engang sige, at det først og fremmest er hunden. For han vil jo komme nemmest igennem det hele ved at få en indsprøjtning og aldrig vågne mere.. -Det er ikke HAM der lider ved at blive aflivet.
Men der er osse jer andre, der har knyttet jer så stærkt til sir Arthur. Og der er jeres lille dreng at tage hensyn til.
--vi havde to børn da Ramses døde.. Den yngste var en 8 årig dreng med en lidelse indenfor autismespekteret, Aspergers Syndrom.. --Jeg ville nok ikke have magtet at V�LGE aflivning af Ramses dengang.
Vi vil helst beskytte vores børn mod at skulle miste. Men det kan vi ikke altid. --Nogle gange er tabet uundgåeligt, --men vi kan til dels styre, hvornår og hvordan det skal ske...
-----½ år efter Ramses' død havde vi i familien sparet penge nok sammen til at købe TO berner sennen tævehvalpe for. �n var ikke nok, fordi der ikke ville være nogen hjemme i en del timer hver dag.. --De var heldigvis sunde og dejlige begge to. Den ældste blev 13½ år.
---Uanset hvad I beslutter, så er det ikke nogen nem beslutning. Men man er nødt til at holde fast i, at det er den rigtige beslutning, når først den er truffet. At spekulere i, hvordan det ville være gået hvis man havde valgt anderledes, det fører ingen steder hen.
Operationen bliver en hård tid, der forhåbentlig fører til forbedret livskvalitet på længere sigt.
Aflivning sparer hunden for flere lidelser. Men både hunden og familien mister resten af hans liv. --På godt og ondt..