for cirka 2 år siden
Desværre har vi været nødt til, at lade Emma få fred!
Hun har altid været meget bange for alt, børn, voksne, andre hunde, ja alt, men i de sidste par år er det bare blevet værre og værre. Hun gøede af mennesker vi mødte på vejen, og var der nogle som ville “snakke” med Paw gik det bare helt galt, så gik hun helt amok. Efter samtaler med dyrlægen og beroligende medicin i en lang periode, blev vi efter mange, og lange overvejelser enige om, at det ikke gik længere.
Både dyrlægen og vi græd, da det foregik.
Emma, vi glemmer dig aldrig. Hvil i fred.
for cirka 2 år siden
Hej Lillian
Nej hvor er jeg ked af det på jeres vegne. Det er så trist at skulle træffe sådan en beslutning – men I valgte den bedste for Emma og det er jo sådan det skal være selvom det er en forfærdelig beslutning at skulle tage.
Jeg har selv stået i den situation at skulle vælge og valgt ud fra hvad der tjente min hund bedst.
Godt I har Paw – så bliver det lidt lettere at bære trods alt. Håber I kommer godt i gennem forløbet
Hilsner Ina og beaglerne
for cirka 2 år siden
Tak, Ina.
Jeg tror inderst inde, også at vi traf en god besluning, men den er bare lidt svær at forlige sig med.
Ja, det er en lykke, at vi har Paw, for han er bare husets klovn, han får os ofte til at grine, trods alt.
Hilsen Lillian og Paw
for cirka 2 år siden
Alle vi, der har levet med hund det meste af vore liv, føler med dig. Sorgen er stor, hvergang der er en hund mindre i verden. Den eneste lille trøst er, at vi har muligheden for at hjælpe vores bedste ven væk herfra, når der ikke er anden udvej. Stod selv hos dyrlægen med en kræftramt, kun 8-årig hollandsk hyrdehund, 4. april 2008. Han fik ikke lov at vågne igen. En af de værste dage i mit liv. May they walk in beauty.
for cirka 2 år siden
åh, Lillian det var hårdt slag for jer….havde på fornemmelsen der var noget galt da du kun var på zootur med Paw.
Men det var den rigtige beslutning, for en hund der nærmest evigt er bange har det ikke godt med sig selv.
vi mindes alle dine sjove historier om Emma med glæde….og føler med jer. Jon og Ane.
for cirka 2 år siden
Det er altid svært at skulle træffe den beslutning, men nogle gang er vi desværre nød til det, tror også at det var det bedste for hende at få fred.
Hellere at de får fred end lever et liv i frygt og smerte. Føler rigtig meget med jer, det er hårdt at miste en hund man elsker. Græd selv i en uge da min bedsteforældres hund blev aflivet pga han faldt ned af trappen. Men heldigvis så vil de altid være i vores hjerter.
Knuz
for cirka 2 år siden
Hej Lillian
Det er meget, meget trist, når man skal sige farvel til en ven.
Når man køber sådan et lille væsen. Køber man både glæde og sorg.
Jeg blev helt rørt over dit indlæg.
/Anne
for cirka 2 år siden
Puha Lillian, det var da et slemt indlæg du kom med der :-( Kan næsten ikke holde det ud når jeg hører om hunde som bliver aflivet, så må jeg lige kramme mine egne to en ekstra gang. Godt I har Paw, så huset ikke er helt tomt.
Trøstende potedask fra
Gitte og Uldtotterne
for cirka 2 år siden
Rigtig mange tak til Jer allesammen, det varmer. Nu skal vi lige finde en hverdag uden Emma. Jeg synes stadig, jeg kan hører hende, og når nogen går forbi huset, venter jeg næsten at høre hende gø.
Hilsen Lillian
for cirka 2 år siden
Åeee nej Lillian, det er jeg forfærdelig ked af at læse.
Det er altid så trist når man er nød til at gå den tunge gang med ens elskede hund, men i lod Emma få fred og det var den rigtige beslutning i traf selv om det er svært.
Ja som du skriver skal i til at finde en hverdag med Paw,det vil tage noget tid at komme videre, men det er godt i har Paw.
Stort knus fra os.
Judit,Zulo og Enzo.
for cirka 2 år siden
Hej Judit.
Jeg ved ikke hvad vi havde gjort, hvis vi ikke havde haft Paw, han er rigtig god til at få os til at grine, trods alt. Han er ganske enkelt husets klovn.
I morges var han alene hjemme sammen vores søn som lå og halvsov. Paw farer op og lege-napper ham, hvorefter sønnen løber efter ham. Hunden farer derefter op i sengen og lægger sig på hovedpuden og
SOVER…… når sønnike nu alligevel står ude i gangen!!!
Jo, der er lyspunkter.
Hilsen Lillian