Hej Alle,
hele denne debat ang. kamphunde og forbud, så har jeg nu 2 gange oplevet at 2 forskellige schæfer har overfaldet min nu 7 måneders gamel hvalp.

Hvorvidt Sif blev bidt ved jeg ikke, men 2 gange har disse schæfer kraftigt dommineret/overfaldet ved at være meget gøende, kfratigt knorrende og med fritlagte tænder tage fast i pelsen af min hund over dens ryg.

Det er nok “bare” en gang overodentlig kraftig dominans, men for mig sætter det spørgsmåltegn ved, om ikke Schæfer også bør tages i betragtning i den hundegruppe der altid skal holdes i snor!

Er Schæfer kendt for at være bidske, eller er det bare jeg og Sif der har været uheldige?

mvh, klaus

Hvis man skal gå ud fra det, så vil jeg mene at de fleste hunde skal gå ind under hunde, der altid skal holdes i snor. Jeg har oplevet hunde inden for mange forskellige racer, som opfører sig som de scæfere i har mødt, selvfølgelig er det ubehageligt ikke okay, men i min verden, så er det alm. skik, at tage sine hunde i snor, især når der er andre tilstede.

Jeg ved ikke om Schæfere er kendt for at være bidske, min opfattelse er, at de på lige fod med Rottweilere o.lign, nemt kan blive opdfostret forkert, forstået på den måde, at ukyndige nemt kan komme til at give dem dårlige ‘vaner’, og er en sværere hund end ex en C.K. Spaniel.

Jeg kan udmærket forstå din frustration, jeg har selv oplevet noget af det samme med min Engelske Cocker Spaniel. Og det er bare ikke okay!!

Vi bor på en helt alm. lukket vej, og Siggi og jeg var på vej hjem fra vores vanlige aftentur, idet vi møder genboens løse Amstaff/Pitbull(kan ikke se forskel, medmindre det er red/bluenose)-lignene hund, 20m væk. Ejerne er ikke at se.
I løbet af et splitsekund kommer den, hurtigere end lynet, farende i struben på Siggi, væltede hende opkuld. Jeg slap snoren, bevægede mig med hastige skridt baglæns. Den bed. Løb 10m væk, vendte sig om, hvorefter den løb tilbage igen af deres lange indkørsel.

Jeg løb alt hvad jeg kunne, hen og rev Siggi til mig. Kastede hende over hegnet, og sprang selv efter, hvorefter jeg løb op til døren og smækkede den i.

Modsat kender jeg så en Schæfer, også på vejen, som er den mest velopdragne hund. Han er så også politihund, så der er helt andre boller på suppen.

Jeg oplever også at min kærestes schæfer (af politi-linje avl) på KUN 7 mdr!!!! er kraftigt dominerende overfor min 5 års dalmatiner. De er begge tæver. Den bider sig fast i nakken på den og løber efter den mens dalmatineren forsøger at løbe væk.
Jeg kunne virkelig godt bruge et redskab til at få det afhjulpet. Schæferen reagerer desværre hverken på skældud eller når vi prøver at distrahere den for at aflede dens opmærksomhed. Ved skældud er den stadig opmærksom på den ældre hund og så snart den slippes løber den over og forsætter.
Hvad skal jeg gøre? Help!

Hej Camilla.
Du skriver at schæferen er din kærestes hund, bor du sammen med kæresten og hans hund, eller kommer den/de kun på besøg ?

Hvis Schæferen og Dalmatineren ikke bor sammen, er det en naturlig reaktion, at din hund reagerer ved at løbe væk, når schæferen, der vel endnu ikke har været i sin første løbetid bliver for voldsom, i sin leg, da en voksen hund normalt ikke giver sig til at slås med en hvalp.
At hvalpen fortsætter legen, og ikke reagerer på jeres skældud og afledning, er ikke unormalt. Den vil jo hellere lege med en anden hund end jer. Og din hund får så ikke chancen for selv at sige STOP overfor schæferen.

Hvis schæferen har været i løbetid, udviser aggressivitet, i sit kropssprog, og bevidst går efter nakke og strube på Dalmatineren, så er problemet en anden sag, der kræver professionel hjælp af en adfærdsbehandler. Hvis de to hunde fortsat skal kunne bo sammen eller besøge hinanden. Så er det en alvorlig “leg”, der vil ende i slagsmål.

Hvis de to hunde har boet sammen, fra schæferen var lille hvalp, er det normalt at den voksne hund, sætter hvalpen på “plads”, og på “hundsk” bestemmer, hvornår legen er slut, noget hvalpen også allerede opdrages til af sin hundemor hos opdrætteren.
I så tilfælde, bør der ikke normalt opstå leg eller dominansproblemer mellem en yngre og ældre hund, selvom de er af samme køn. Slet ikke mellem en 7.mdr. hvalp og 5 år gammel hund.

Men jeg synes det er svært at vide og råde til, hvordan problemet kan løses for hundene og jer, når man ikke har set hundene sammen, så jeg vil råde dig til at kontakte en adfærdsbehandler for råd og hjælp.

mvh Bellas mor

Hej Aase

Mange tak for svaret.
Vi bor endnu ikke sammen permanent, men tilbringer tid sammen som hvis vi gjorde.
Min dalmatiner kan ikke rigtigt få sagt fra og får ikke taget kampen op. Den er også underlagt min anden tæve på 9 år som er fører – og den kan sagtens få stoppet schæferen når denne prøver på noget her.
En sjælden gang imellem får tæven på 5 år sagt rigtigt fra og schæferen stopper for 3 sekunder hvorefter den vender tilbage og så er det det samme igen. Det er som om min hund ikke kan trænge igennem. Og min gamle hund er af og til i ret voldsom opgør med schæferen. OG det bekymrer mig. For den har også svært ved at få styr på den men det lykkes og det lyder ret voldsomt. Men nej, schæferen har ikke været i løbetid endnu. Jeg er ret frustreret og rigtig træt af at mine hunde ikke bare kan ligge og sove f.eks. uden at hvalpen konstant skal hen og irritere dem.
Suk suk.

@KLAUS:
Jeg giver dig ret!

Mit generelle indtryk af Schæfere er at de er ret “voldsomme” i deres leg og sprog. Jeg er altid lidt tilbageholdene med at lade Nala lege med en schæferhvalp og holder mig altid meget tæt på, da de er alt for voldsomme til hendes størrelse. Jeg har dog også mødt søde, rolige schæfere – det har typisk været tæver …

Og jo, jeg synes også schæferen er ligeså kvalificeret til at komme på listen over “farlige” hunde hvis listen skal give mening – det synes jeg ikke den gør lige nu. Lige nu står schæferen vidst for 25% af alle bidskader mod mennesker herhjemme. Den kommer dog ikke på listen, så længe politiet bruger den som politihunde. Jeg er tilgengæld helt generelt imod en liste! Jeg kender fredelige amstaffblandinger og bidske chihuahua’er, så i mit hoved giver en liste ikke mening .- men det er en diskussion der har været igang mange gange før ;-)

@CAMILLIA:
Jeg er helt enig med Aase. I bliver nødt til at finde en løsning meget snart, så det ikke eskalerer. En adfærdsbehandler er nok det bedste bud!

Min udmiddelbare tanke, er at hvis jeres dalmatiner ikke er god til at sige fra, bliver i nok nødt til at gøre det for hende. Jeg ville ikke lade den unge søge kontakt hos den overhoved. De kan hilse, men må ellers ikke være tæt på hinanden. Det indlære i bedst ved at have den unge i snor – også indendørs.
Og så er det nok noget med at have fælles front – alle tre hunde skal respekterer jer begge lige meget. Måske kan dig og din kærste bytte hunde i et par dage så i får knyttet et bånd til hinandens hunde?

Jeg har ikke to hunde selv, men har en veninde jeg ses meget med. Min hund er 16 mdr. Hendes er 11 mdr. Når de er sammen kan de leg indtil vi stopper dem – selvom de ligner nogle der er klar til at dø af træthed stopper de ikke. Vi har nu lært dem, at være i rum sammen uden konstant at lege. I starten krævede det at vi skilte dem fysisk af, satte os på gulvet og holdte dem tilbage. Det var tidskrævende! Nu kan vi sige nej når de nærmer sig hinanden og det respekterer de :-) Arrh, det er rart!

Ved at læse dit indlæg nr. 2 Camilla, forstår jeg bedre problemerne. Du har også en en ældre tæve så din 5-årige Dalmatiner er underhund, og forventer tæven på 9 år klarer alle situationer. Og det gør hun så også, men for dig at se noget voldsomt. Uden dog at skade schæferen, og så skal i ikke blande jer i deres “opgør”. Heller ikke selvom den får et lille hak i øret, som en markering, det skyldes ikke at din tæve er aggressiv, men er en del af opdragelsen af schæferen, for at få den til at stoppe legen.
Det er klart den foretrækker så at ville lege med tæven på 5 år, som ikke så standhaftig siger fra. Men når den dog stopper i få sekunder, også overfor hende, og stadig er hvalp, tror jeg ikke legen kan betragtes som angreb. Den er ikke agressiv, men nu en stor stærk hvalp, der ikke kan styre sig selv. Som venter mere modstand før den stopper.
At hundene ikke er opvokset sammen, fra hvalpen var 8 uger alle døgnets 24 timer, har også en betydning. Havde de gjort det, var hvalpen blevet holdt “nede” fra dag.1. i jeres hjem, af begge dine hunde. Så havde den bedre kunnet vænne sig til at leve på jeres præmisser og vaner.
Nu er den stadig gæst, og tænker “juhu!” her er to hunde at lege med. Modsat hjemme hvor den vel er alenehund. Og hver gang oplever den så, at det gider de to “gamle” ikke.
Det forstår den ikke.
Om det i jeres hundes situation, er klogt og nok at i stopper hvalpen ved stemmen og ved at holde den fast, når den vil lege med hende på 5 år, er jeg ikke sikker på.
Din 9.årige vil derimod være den bedste opdrager af hvalpen, og det kan være en god ide`at i roser den på 5.år, når hun siger fra.
Ellers kan jeg kun tilråde, søg råd og hjælp fra en adfærdsbehandler, der ser alle tre hunde sammen hjemme hos dig. For løser hundene, der alle er tæver ikke selv problemerne, kan det give alvorlige dominansproblemer, både ved besøg, og hvis de flytter sammen en dag.

Schæfere kan være ret voldsomme – og kræver absolut en ejer der ved hvad h*n går ind til. Mine beagler får ikke lov at lege med denne type hund, da vi desværre har set tilfælde af voldsom adfærd. Ikke at jeg ikke syntes en schæfer er en flot hund, men jeg har oplevet så meget negativt også op gennem min barndom med denne type hund.

Dalmatineren er en meget selvstændig race (har selv haft en) – de er utrolig lærenemme, og vil gerne lære, men de er også meget deres egen. Så måske kunne din dalmatiner pige lide lidt under, at hendes fred nu forstyrres af denne hvalpede, voldsomme schæfer.

Jeg ville som de andre også er inde få få nogle redskaber hos en adfærdsterapeut, så I gennem det kan lære at håndtere jeres to meget forskellige hundetyper.

Min dalmatiner blev i øvrigt overfaldet og bidt af en schæfer da han var 5 måneder gammel. Schæferen bed også mig, så det kom der lige en sag ud af. Min dalmatiner forblev at være bange for den type hund hele sit liv igennem!

Jeg blander mig heller ikke når den lille en gang imellem bliver sat på plads af min gamle – det tør jeg slet ikke. Det er bare utroligt at der skal så meget til for den lille giver sgu igen af samme skuffe!

Men dominansen af min 5års hund er det der generer mig mest, fordi den i forvejen er så blød. Vi blev rådet til at stoppe hvalpen når den gør det (af vores klub, DCH), men det er svært når de er fri på en gå-tur eller blot er i haven, så snor vil nok være et godt sted at starte.

Jeg kæmper ihvertfald videre for fredens skyld =)

Mange tak for jeres svar =)

Det er rigtigt at schæferracen er en hund, der som voksen udover megen motion, fra hvalp af kræver en ejer der med interesse, tid og tålmodighed opdrager og passer sin hund. Det er jo en stor hund, med mange kræfter.
På vores vej, havde vi også engang en schæfer, der var voldsom, og bed flere andre hunde. Også mine og min mand gik det udover to gange. Men det var fordi den var opdraget til at være aggressiv, aldrig lærte at gå i snor, blev luftet af en 10-12 årig dreng, der bare gik og drillede den med en bold imens den jagtede bolden i lang line.
Moderen luftede den altid enten med pighalsbånd på, hvor piggene vendte indad, eller helt uden snor, uden overhovedet at have styr på den. Jeg havde faktisk ondt af den hund.
Men da den en dag kom løbende løs, med drengen langt bagefter sig og overfaldt min mand og 3 af vores tæver, bed ham og to af tæverne, i hænder, hoved og nakke, anmeldte vi hund og ejer til politiet. Den fik så pålagt altid at bære mundkurv på udenfor hjemmet.

Efter den tid, gøede vores Beagler altid, når de mødte en schæfer, og det gør Bella også, selvom den schæfertæve, der nu bor på vores vej, er en fredelig velopdragen yngre hund, der ikke gør nogen fortræd. Den lever ovenikøbet sammen med en kat.

Vi har heller aldrig ladet vores hunde lege med meget større hunde, især som hvalpe, skal man passe på, hvis den større hund ikke bare lægger sig ned og lader hvalpen springe rundt på sig. Og det gælder ikke kun schæferracen.
Iøvrigt har vores hunde været såmange sammen hjemme, at behovet for leg med andre hunde ikke har tiltrukket dem.