Kære alle sammen..
Nu er gode råd dyre..
For 2 år siden købte min ekskæreste og jeg en sød lille Golden tæve. Ca. ½ år efter forlod jeg kæresten og tog min hund med mig hjem til mine forældre, der bor på landet i en stor skov, med deres egen store gamle blandings hund. Jeg var syg og kunne ikke tage mig af hende, så et ældre ægtepar der boede på en gård, fik lov at få min hund.
Her begyndte hun at strejfe og de afleverede hende til mine forældre i sommers. Meget kort fortalt…

Problemet er at hun stadig strejfer/stikker af når hun kan komme til det.
Det ene sekund leger hun med en pind det næste er hun væk. Hun er umulig at følge efter, da hun stormer gennem buske og krat, som om hun blev forfulgt, men hun kommer altid igen.
Min far og deres egen hund går meget ude det meste af dagen, men min hund er nødt til at være i indhegning eller i snor da hun ellers stikker af og de bor kun få 100 meter fra en meget trafikeret vej. Vi er skrækslagne for at hun bliver kørt ned eller er skyld i ulykke..
Hun er umulig at kalde til sig, selv med mad eller andre distraktioner, selvom hun ellers tidligere var meget velopdragen.
Min mor går til hunde træning med hende og der er der (så vidt jeg ved) ingen problemer.
Jeg synes jeg efterhånden har prøvet alt. Hun er endda blevet steriliseret i håb om at det ville stoppe hendes trang til at stikke af.

Hvorfor strejfer hun?
Hvordan vender vi hende af med hendes dårlige vane igen?

Hej,

Nu er hun jo en jagt hund, og en hund med et stort aktiverings behov, også har hun desværre erfaret at det er sjovt at følge sin næse.

Tror det bedste du kan gøre er at , hun ikke for muligheden, for at gøre det, og ellers se til at hun for brugt sin næse, lad hende gerne hente ting, som du lægger ud, gerne flere ting, og når hun ved hvad hun skal, kan du ligge det ud dagen før. hun er jo en aporterende hund.

Ellers kunne din far, ha hende i en snor rundt om maven, så hun hele tiden skulle følge ham rundt i en periode,
Eller:
Nu ved jeg jo ikke hvor gode venner de 2 hunde er, men ellers kunne man prøve at sætte snor imellem dem, også håbe at hun den vej lærte at blive, men det kræver 100 % opsyn i starten.
så hun ikke lære den gamle at strejfe, for så har du bare et dobbelt problem.

Min den lille , stikker også af, hvis han for muligheden, jeg kan dog godt slip ham ved søge øvelser, og leg. men er han ellers løs, skal jeg ha et øje på ham hele tiden, for han skal stoppes indefor de første 10 sek, når han for færden af noget, ellers er han væk, han er dog blevet meget bedre, til at komme selvom han er kommet nogle m. ud af et spor. Det er faktisk lidt vildt at se hvor meget hans næse styre ham. Men han gør bare det han skabt til.

Jeg tror vejen frem, er massere af leg og aktivering, ha hende gerne i en lang line, på gå turene, også lave masser af indkaldning, hvor hun kommer for en godbid, og så et versko eller fri, eller hvad du nu vil sige når hun ikke længere skal blive ved dig.
I rally-L, er der også mange gode øvelser som er lette at lave på en gå tur, igen er det for at hunden holder opmærksomhed på dig, og at du er sjov at blive ved, så gå lidt, lad hende til dig, lav noget sjovt, også gå lidt igen.
Hun skal jo lære det er sjovere at være hos jer, og det ta som regel lidt tid, når først de har fået smag for at strejfe selv.

Som Eva skriver skal I forhindre at hun har muligheden for at stikke af. Der er jo en del jagt og eventyr i en golden – så jeg vil anbefale at hun føres i lang snor når I er ude og her skal I øve indkald på hende – lave søge øvelser – så hun får sig brugt mentalt.

Når eller hvis hun er ude alene så skal hun holdes bag hegn eller lign så hun ikke får muligheden for at stikke af.

Det er ikke for sent at lære hende disse ting – men det kræver nok noget arbejde fra jeres side i starten.
Jeg tror dog ikke hun vil blive 100 % rettet op – når først de har haft chancen for at stikke af huse en gang, så sidder det i dem altid – så måske må i indstille jer på at hun skal luftes i lang line eller flexline – alt efter hvor I nu færdes.

Jeg har selv jagthunde – og ved hvor meget næsen kan styre – ingen af mine hunde er løse udenfor haven – men de luftes i sporliner – så de har muligheden for at bruge næsen og støve rundt.

Træning, træning. Og træn i lang line. Hun må absolut ikke få mulighed for at stikke af. Lav indkald, hver gang hun er på vej hen mod jer, og så leg med hende når hun kommer (det skal foregå i langline). Hun skal bare synes, I er det bedste på jorden. I må endelig ikke kalde, når I ved hun ikke kommer. Så vænner hun sig till at overhøre jer.
Og så aktivering og ture, hvor hun kan bruge sin næse. Hvad med at begynde at gå spor?

min fars afrikanske gade hund lærte det desvære aldrig, hun stak af hver gang hun så sit snit til det og stjal også med største fornøjelse naboens høns… tror at hvis de først har fundet ud af at det er hyggeligt at stejfe så det enormt svært at vende dem fra det, men syntes overstående lyder som nogle rigtig fine råd den ville jeg helt klart afprøve hvis det var min hund:)

Jeg er fuldkommen enig med Beaglepack 3. Luft hende kun i snor, lang når hun skal have lov til at føle sig fri, og kort, når hun skal gå “pænt”.

Uden snor, luft hende absolut KUN PÅ INDHEGNEDE OMRÅDER. Ellers mister i hende helt sikkert en dag, hvor hun bliver kørt over af en bil. Og den arme billist kommer måske til skade, får ihvertfald sit livs chock.

Det er også forbudt at lade hunde løbe løse, man ikke 100% altid kan kalde til sig. Hvilket jeg vil påstå ingen hundeejer altid kan.

Din hund på kun ca. 2.år, er også præget af miljøet den er vokset op forskellige steder, og som jeg læser dit indlæg nu hjemmehørende både hos din far og mor, i nærheden af hinanden.
At din far og hans hund, skal gå rundt med din hund i snor om maven, glem det.

Du kan ikke forvente den kan lære at blive på egen grund. Den skal indhegnes. Pas godt på din hund, det fortjener den.

bare et ord…
det er ikk pga hvor hunden har været og har fået opdragelse/eller ej at hunden er begynt at stikke af… det er naturen… retrieveren er som sagt en form for jagthund.. men det du kan gøre, er at det skal være “hyggeligt” at være hjemme… lige meget hvor sur man er på hunden, skal den over-roses når den vænner hjem igen.. (så den finder ud af det er sjovere at være hjemme) man må aldrig skælde en hund ud, som kommer hjem.. for så kommer den sq ikk hjem, som det første… (gider du måske komme hjem til skæld ud?) OG ALDRIG løb efter din hund… du skal løbe væk fra den… ellers blir det bare en leg for hunden… hunden skal nok komme, når den finder ud af du løber væk fra den…

go’ fornøjelse…

Mange tak alle sammen

Det er lidt en svært at give et svar på hvad der er det aller bedste, eftersom jeg ikke kender hunden, men det lyder som om den bestemt ikke har haft det alt for godt, hvis den var velopdragen og nem at håndtere, før du måtte give den bort til det ældre ægtepar – de var måske ikke lige det bedste match til en så ung og frisk hund.
Er dine forældre friske nok til at passe hunden (ved jo ikke hvor gamle de er)?
En løsning på det kunne jo være at den kom hen hvor den måske havde mulighed for at blive motioneret mere (som nogle af de andre også taler om).
Hvordan har den det sammen med den anden hund, føler den sig “sat til side”? (Du skriver at din far har en hund som er hans, som han går tur med.)
Måske den ville have det bedre hvis den var ene hund, så det var den der blev opdraget og fik de gåture den anden får.
Ved du om den responderer som den skal til hundetræning?
Ellers kunne træneren der måske give din mor nogle råd til hvordan hun skal være sammen med den hjemme også, for at den responderer bedst på træningen.

Løbe væk fra hunden, ej vel!? Tålmodighed lønner sig når man arbejder med hund!

Både hunden og katten ser da enomt søde ud, kan de godt sammen?