Jeg har 2 dejlige DS-gårdhunde. 1 tæve på 13 mdr og 1 hanhund på 4 mdr. Vi overtog tæven efter et dødsbo da hun var 7 mdr gammel. Hun var sky, og “turde” feks ikke lege.

Efter kun 1 mdr blomstrede hun op, blev aktiv og leger nu gerne med hanhunden eller børnene i haven. Hun er nu en glad hund, og hund spiser hvad hun skal, hvilket hun ellers heller ikke gjore i starten.

Men der er et par ting vi ikke kan få skik på.

Der er ingen problemer i at fodre hende. Hun sidder pænt og venter til vi siger værsågod. Det samme gør vores hanhund. De spiser af hver deres skål, men hun er ret ligeglad med om han spiser af hendes eller omvendt. Tilgengæld opstår der problemer, hvis jeg feks gemmer en godbid under en kop til dem hver. Så vogter hun over dem begge og knurrer højlydt af ham, hvis han nærmer sig. Hun stiller sig truende an og knurrer. Hun kan også finde på at knurrer af ham hvis jeg træner “sit” med dem, og jeg har en godbid i hånden til dem hver. Hun har før bidt ham, hvis han overskred grænsen. Ligeledes hvis jeg giver dem et tyggeben hver, så ligger hun hendes og snupper straks hans, som hun så står med i munden mens hun vogter over det hun har lagt. Har I nogle gode råd eller tips til træning her?

Hun er en glad og social hund……men hun gør af alt og alle der passere forbi huset eller når vi er ude og gå. Har forsøgt at aflede med godbider under gåturen, men hun er total ligeglad, har også forsøgt med et raslebæger med perler for at aflede hende når hun gør, men hun hører intet. I haven fræser hun frem og tilbage langs hegnet og gør og gør. Hun virker nærmest uden for rækkevidde når hun begynder…..gode råd tak?

Hun er ellers en lydig hund. Hun kan de almindelig komandoer, hun tigger ikke ved bordet, men går i kurven når hun bliver bedt om det……men ser hun en cykelist, så kan jeg gøre hvad jeg vil, hun ser det ikke!

Jeg vil gerne kunne arbejde videre med hende, men jeg kan ikke knække nødden til de her problemer.

Jeg vil klart anbefale at du giver dine hunde mad hver for sig. Det samme gælder under træning og indlæring af nye ting – hver hund trænes for sig. Ben og andre lækkerier skal de også have for sig selv –
Du kan evt træne dem i haven ved at kaste godbidder, så de lærer samarbejde når de leder efter dem – det er nemmere når det er på et større areal.

Grunden til at hun vogter på denne måde er at hun stresser. Det er også stress når hun føler hun skal løbe langs med hegnet og gø af alt og alle.
I skal være i haven sammen med hende – det er vigtig at stoppe uvanen før hun begynder at gø. Som regel ser man tegn på at nu sker der noget og så stopper man det før hunden begynder at halse.
Afled opmærksomheden med søge arbejde – I starten kan det være godbidderne skal være ekstra lækre – men senere kan man anvende det almindelige tørfoder (hvis de får sådan noget)

Med hensyn til at hun gør på gå turen – så tænker jeg at noget vigtig socialisering er gået tabt da hun var helt lille hvalp. Det er simpelt hen fordi hun er usikker – usikker på sin omverden, så noget hunde motivation ville måske være en god ide.
Alternativ må du, hvis muligt gå nogle steder hvor der er roligt, så hun “kun” risikere at møde få mennesker, hunde mv. og så øge efterhånden som hun vænner sig.

Jeg har selv 3 hunde (beagler) og ingen af dem er alene i haven – der er altid nogen med derude – og bliver der ballade er det ind eller også en søge kommando. Alle mine hunde fodres for sig selv i deres bure – det gælder deres hoved måltider og tyggeting. De trænes for sig og de går tur for sig.

De får søge opgaver i haven hver dag. Men problemet er det samme. Jeg spreder en håndfuld godbider ud over et ret stort areal.

De søger straks begge to, men hvis hun ser at han har fundet noget, farer hun frem snerrer/knurrer og snuser der hvor han gjore, eller snupper det han har. Og selvom hun snuser rundt på et stort areal, så har hun altid opmærksomheden rettet mod ham. Og kommer han for tæt på hende, så knurrer hun, eller snapper efter ham.

Som sagt kan vi godt tage eventuelle godbider, gnaveben mv fra hende uden hun knurrer af os, og det kan vores børn også. Men jeg frygter jo lidt at hun skal overføre det til os, for ofte virker hun bange/utryg hvis vi tager det, og hun lunter afsted som om hun er blevet straffet.

Når jeg har øvet det her, så har jeg som oftest byttet det hun havde, ud med noget andet og bedre, men det vil hun så slet ikke have og oftest trækker hun halen mellem benene og lunter væk. Når jeg så kalder hende til mig, kommer hun rolig, men usikker tilbage. Måske hun skal trænnes lidt i hendes usikkerhed, men hvordan gør man så det?

Jeg syntes du skal lade være med at tage noget fra hende – når først hun har fået noget – et ben eller lign. så skal hun have lov at have det i fred. I mine øjne ødelægger det tillids forholdet mellem ejer og hund – og det kan meget vel være derfor at hun hugger mad fra den yngste hund og knurer/snapper efter ham.

Ang. selvtillid – så vil jeg hellere kalde det selvværd – for det er nok som du selv er inde på det der er galt.
Man kan træne selvværd på mange måder – blandt andet via kropskontrol. Hunde er er i balance vil også have deres selvværd i behold. At træne kropskontrol kan man gøre ved at lade hunden lave balance øvelser eks.vis på en træstamme eller lign. Man kan også ligge nogle stopler med mellemrum på jorden og lade hunden gå mellem stoplerne – eller anvende en stige der ligger ned og lade hunden gå mellem trinene. En anden øvelse er at gå på den rigtige side af en lygtepæl. Vi kender vist alle den med at man gå på hver sin side og så tager ejer snoren af hånden og vikler hunden fri. Her skal man øve hunden i at gå den rigtige vej tilbage til den side du selv befinder dig på.

Der er rigtig mange øvelser som omhandler den slags – så jeg kunne anbefale dig at læse: Marie Hanssons bog “Min bedste ven” hvor der er masser af sådanne ting i.
En anden bog er Irene Jarnveds “Helhjertet hundetræning”
Til sidst vil jeg også anbefale at du læser Anders Hallgrens “Alfasyndromet” det er et must når man har flere hunde. Den vil ganske givet give dig nogle redskaber at arbejde videre med i forholdet til dine to hunde.

Jeg takker mange gange for dit svar, og jeg vil straks ud og købe de bøger du anbefaler. Jeg nyder at træne med mine hunde, og ikke mindst at se , at det virker.

God weekend.

He

Jeg er meget enig i det der er blevet skrevet, men personligt synes jeg det er vigtigt at gå sammen,
da det styrke flok fornemmelsen

Det er så en god ide at træne dem hver for sig, Men om du så laver søge øvelser på gåturene, kunne du lære dem at hente en bold eller lign, istedet, så du ikke skal bruge godbider, når det nu stresser din pige. her hjemme siger jeg ofter sit og bliv til mine, hvorefter jeg kaster en bold, og den der først kikker på mig, og sidder stille for lov at hente den- beløningen blir at hente bolden, og når de kommer med den roser jeg med stemme, og med klap, også til den der blev siddende-da det er som oftes det sværeste.

Ang tugben, så har mine så mange liggende over det hele, at selvom de tar fra hinanden, så er der altid flere, men synes også det er en god ide at gi dem i hver sit bur, intil hun iikke hamstra og vogter så voldsomt.

For mig lyder det som om, hun ikke er helt sikker på at du nok skal passe på hende, og at hun derfor gør og vogter når i går tur og i haven. på gå turene er det en god ide, at ta hunden bag sig, så du går foran den, og beskytter den. Har selv en der er meget svær at få kontakt med, ibland når vi passere andra hunde, ofte for jeg først kontakt igen bagefter, og har jeg mulighed spørg jeg om jeg må gå forbi igen, har aldrig fået et nej, men har tilgengæld gået frem og tilbage flere gange, før han fattede, at han godt kunne slappe af.

Det er jo nogle små aktive hunde du har, så der er massere af muligheder for træning- og det er rigtigt man blir bidt af det.
god træning.

Hej Tina Nielsen.
Din tæve er kun 13. mdr. og hanhvalpen 4.mdr. Så de er tæt på hinanden aldersmæsssigt. Så ingen af dem er rigtig voksne endnu. Men den adfærd din tæve udviser, kan jeg kende fra når min tæve havde hvalpe. Hun ville lære dem, at “mor” bestemmer, det ligger i instinktet, at hvalpe skal lystre deres mor, og andre voksne hunde. Det kan være det der sker mellem dine hunde, når tæven tager hans ben, vogter over legetøj og advarer ham ved at knurre, og også snappe efter ham. Normalt kommer han og hun hunde ikke op at slås, men da din tæve er så ung, kan hun have svært ved at sætte sig i respekt. Det er ikke at sammenligne med aggresitivitet.
Du skriver i har fået hende 7.mdr. gammel, og da var hun sky og bange. Hun har sikkert været meget underkuet, og det har gået udover hendes selvværd. Hvilket jo ikke gør hende mere sikker til nu at blive overhund. Jeg synes ikke du skal gribe ind, når tæven gør disse forsøg på at opdrage hvalpen, det vil kun gøre tæven mere usikker, og han skal lære sin plads at kende, det er ikke synd for ham, tværtimod. Jeg har heller aldrig forstået, at det skal være godt at folk skal kunne tage mad og ben fra hunden, derfor aldrig selv brugt det i min hundeopdragelse. Som “overhund” har jeg altid kunnet tage forbudte ting fra hundene, når de som hvalpe snuppede noget de ikke måtte. Så blev det byttet med “hundelegetøj” de altid havde i en paplegekasse.
At din tæve løber frem og tilbage langs hegnet og gøer af alt og alle, kan forhindres ved at hun ikke har mulighed for det. Hegn hende inde i god afstand fra vejen, enten ved at hun kun har adgang til en baghave, eller ved at sætte ekstra hegn op fra hus til skel, på begge sider af huset. Et hegn hun ikke kan se igennem. Held og lykke med begge hunde.
V.H Bellas mor

Hej
Jeg har fire hunde.
Min tæve har lige haft hvalpe og opdragede, både på hvalpene og de andre hunde, i den periode og her i perioden efter. Det virker meget naturligt at den gamle er den opdragende.
Det er vigtigt hun får lov til at sætte ham på plads. Det er tiltagende fra hans 20. leveuge, men aftager som han forstår hendes hundesprog. Det er også vigtigt for ham i selskab med andre hunde, så hun giver ham en gave. Skåner ham for en kæmpe røvfuld fra en fremmed hund.
Hun overfører det ikke til mennesker.
Min tæve vogter også over ben og mener hun har førsteret til kæl, hun er flokleder, på de områder. De andre af mine hunde er stærkest på andre områder. Det vil din hanhvalp også blive, der bruger de hinanden forskelligt.
Om haven har vi sat at højt stakit, 180 cm, mine hunde er ikke længere stressede over nysgerrige hunde og menneskeøjne, eller cykler og knallerter. Det tidligere hegn gav ingen af og rolige stunder, jeg var konstant bange for naboklager, nu smiler vi til hinanden og alle beundre vores stakit.
Vi valgte at købe hundebure til alle hundene, da de var små. Det betyder at de aldrig har kendt til andre hundekurve end dem. Hundene elsker burene og søger dem når de har brug for fred. Burene er forbudt for børn. Hundene får alt deres mad i burene og ben og andre lækkerier. Burene kan nemt flyttes i bilen, som så også er en tryg base, derfor elsker de også at køre bil.
Vi har burene med på ferie, eks. Lalandia hvor de kan være i hytten hele dagen, med et dejligt okseben.
Jeg har en hanhund som også lukker helt af når han er på tur. Det eneste jeg har kunne trænge ind til ham med er, råt oksekød. Jeg har, (til en hel gåtur) meget små tern med og lader man få færden, når han er uigennemtrængelig, helst inden. Det er bedst at træne inden han får sit første måltid på dagen. Husk at træne kontaktøvelser.Mange hilsner Charlotte.

Ja jeg synes jo netop at det var synd for vores hanhund, at han ikke har måtte have noget i fred!

Rart at vide at det måske bare er en naturlig ting. For på andre områder fungerer de super godt sammen. De leger fint sammen, og hun respekterer hvis han giver et lille piv fra sig. Her går hun væk, og vender så tilbage og slikker ham i hovedet. Hvis han napper hende i leg, så må hun oftest ty til et lille bjæf, for at få ham på afstand….han er jo trods alt noget mere pjattet fordi han er det yngre.

De kan også sagtens ligge i samme kurv og sove, selvom de har 1 hver. Vi bruger ikke burer, og tror heller ikke jeg vil gøre det. Vi bruger kurven som de også selv fint foretrækker til, da vores børn godt ved at de ikke må forstyrre dem når de sover.

Vi har tidligere haft hunde, men aldrig flere på en gang, da de andre racer var større hunde. Men denne gang skulle det prøves at have 2 på en gang, og det giver da klart nogle andre udfordringer. Men har altid synes det var utrolig spændene at træne med hundene ikke mindst pga det stærke bånd man får opbygget hen ad vejen.

Hej Tina.
Den adfærd hundene imellem du beskriver i dit sidste indlæg, lyder til at dine hunde har et helt normalt og godt “samliv”. Vær rolig og tryg ved det. Flot klaret af din tæve, så ung hun er, og fra at være en sky og ikke aktiv hund, har hun formået at opdrage og gøre sig til overhund, og samtidig også være hanhundens bedste ven. De to skal nok få et godt langt liv sammen.
Nyd dem, det er en stor oplevelse at have to hunde sammen. Dobbelt glæde og udgifter, men ikke dobbelt arbejde. Og så er det nemmere at få en hvalp, når man har en voksen hund iforvejen.