for cirka et år siden
Jeg har en Labrador tæve på 7 måneder, hun vil ikke rigtig spise noget, igår (fredag) spiste hun slet ikke noget og torsdag spiste hun ikke en gang halvdelen af det hun skal have. Og indtil videre så har hun stadigvæk ikke spist noget. Er det fordi hun er stædig og tester mig for at få lov til at få noget andet. Eller er hun bare ikke sulten?
Jeg har lidt på fornemmelsen at det er fordi hun er stædig og forventer jeg giver hende noget andet, min eks kæreste havde en dårlig vane med at give hende alt muligt, kage, saltstænger og andre ting også som jeg ikke mener en hund skal have.
Hun får som reel ikke noget når hun er herhjemme, en gang imellem kan hun godt få lidt, men det er måske en gang om måneden, men når vi er hos min far eller som ude ved min eks så får hun en del, ved ikke om det er det som gør at hun nu ikke vil spise.
Håber der er nogen der kan hjælpe, da hun før har tabt sig fordi hun ikke spiser, og vil helst ikke have at hun begynder at tabe sig igen.
Hun fejler ikke noget, og har snakket med dyrlægen, hendes tænder fejler ikke noget, og hun spiser fint godbidder når vi er ude at træne.
Anne
for cirka et år siden
Spiseværing
Nogle hunde er kvatals-spisere, vi har haft flere af dem, men det er ikke rart at se dem gå fra skålen, og nærmest se ud som om de har kvalme, det har de måske også.
Har du prøvet at strø noget af hendes foder ud på græsplænen? det virker sommetider.
jeg ved godt at det er lidt af en glidebane, men har du prøvet at blande lidt godt i foderet, leverpostej, torskerugn, oksefars, kogt-kylling, måske lidt hunde-dåsemad. Ja, du kan nok høre, at jeg har været hele listen igennem. Nå man har nogle svagspisere, og de helst skal kunne arbejde en hel dag, må man jo finde på noget. Nogen gange kan det hjælpe at starte med at håndfodre, så får de begyndt og kan selv fortsætte.
for cirka et år siden

Hej Anne.
Jeg havde på et tidspunkt problemer med at min hund da hun var hvalp ikke ville spise. Jeg blandede en smule olivenolie eller lidt youghurt i tørkosten for at gøre det mere indbydende for hende, og det fungerede faktisk.- Mht foder går jeg ud fra at du har prøvet forskellige mærker – min får som regel Purina Proplan i forskellge smagsvarianter og spiser det med stor glæde. – Jeg har også haft problematikken mht at andre (gæster her i huset) vil give hende lækkerier fra vores bord, og der må jeg sige, at jeg har været konsekvent og meget kraftigt bedt folk om at lade være. Jeg er sågar blevet lidt små-uvenner med nogle familiemedlemmer/venner pga dette. Hvis du har dén holdning, at hun ikke skal have godbidder af dét I andre spiser, så bør du håndhæve dette overfor andre og forbyde at de giver hende noget – hun har jo ikke godt af det…Jeg ved ikke, om det er derfor hun ikke vil have sit foder, men det er da tænkeligt, at hun ved der findes mere interessante godter – derfor vil jeg råde dig til at sørge for at “menneskemaden” overhovedet ikke bliver givet til hende mere. Håber det lykkes dig at genvinde hendes appetit for hendes egen mad :)
for cirka et år siden
Mange tak for de gode råd, da jeg desværre ingen græsplæne har så kan jeg ikk lige smide det der, men har prøvet og give hende det i hendes aktiverings pyramide og smidt det ud på terrassen og har prøvet at håndfodre hende, men nej, hun spytter det bare ud igen.
Hun har en blanding af Oliver, Royal Canin og Eukanuba, hun startede med at få royal canin også fik jeg en gratis pose af eukanuba på 3 kg som jeg så blandede i for at hun ikk bare skulle spise det sammen hele tiden, jeg skiftede så over til Oliver da mange sagde at det var rigtig godt for hende, men nu vil hun ikk spise noget af det.
Jeg har overvejet og blande hendes mad med et eller andet, men er bare bange for hun så tror hun har vundet over mig og igen forventer at hvis hun bare lader vær med at spise så hun får noget andet. Jeg har også overvejet at købe en dåse vådkost også blande det lidt også se om hun vil spise, men kan først få købt en næste uge, jeg ved godt hunden ikk har godt at kattemad, men kan jeg måske prøve lidt med det indtil jeg får købt noget til hund?
Ja det med at hun får menneske mad skal stoppe, det er fint nok hun får lidt når vi er nede ved min far, fordi hans hund også for noget, og det er ikk så tit igen at vi er dernede så det går lige, og der har ikk været problemer med det før, men har været meget ude ved min eks hvor hun har været med, og hver gang så har hun fået noget derude, og sidste gang blev jeg også sur på min eks fordi han gav hende kage som slet ikk sundt til hende, og der var lidt chokolade på, og jeg ved hvor farligt det kan være.
Men jo han gav hende hurtigt nogle dårlige vaner, han lærte hende og oppe op af folk selvom jeg har prøvet og få hende til at lade vær med det, for ved selv hvor træls det er med en hund som hopper op hele tiden og ikk kan lade en være. Så lige nu kan jeg godt se hvor dårlig selskab han egentlig har været for hende.
Og fortryder det virkelig nu at jeg ikk har sagt noget til ham, for det er mig der står med problemer med hende nu.
Men vil da prøve og blande lidt sammen med hendes mad, kan Solsikke olie gå? har nemlig ikk lige andet, og pengene er lidt småt så kan ikk lige købe noget, har noget tun som jeg måske også kan blande i.
Men håber da hun snart vil spise bare lidt, for hun har slet ikk spist noget i 1½ døgn nu, og spiste ca kun 50 g i torsdag, og det er jo ikk meget når hun skal op og have 350 g foder om dagen.
for cirka et år siden
Vores labbe havde nogen gange nogle dage hvor han ikke rigtig fik rørt maden, ofte var det fordi han simpelthen var så møgforkælet, at han faktisk havde fået for meget at spise.
Men de gange hvor det var “reelt” nok, hjalp det hvis vi gav ham en lille smule ymer i tørkosten.
Med hensyn til at blande forskellige fodertyper, er det ikke noget jeg er tilhænger af, da man ikke kan finde ud af hvor mange gram hunden skal have pr. dag. Det er jo forskelligt fra producent til producent. Hvis man skal skifte foder er det en god ide at blande det gamle foder med f.eks. 25% af det nye foder og så langsomt øge mængden af det nye, indtil man er helt ovre på det nye. På den måde undgår at hunden får dårlig mave ved at skifte for hurtigt mellem fodermærkerne.
Har du overvejet om det måske kan være at netop denne blanding, kan “modarbejde” hinanden – så hun måske simpelthen får lidt kvalme af at spise det?
Men ellers er jeg stort set enig i at hunden ikke skal have menneskemad – ok, et lille hjørne af en delle eller en bøf hist og pist er da i orden, men IKKE kager, chips og så videre. I værste tilfælde kan det føre til sygdomme hos hunden.
Hvis hun stadig ikke vil spise når weekenden er overstået, synes jeg du skal ringe til dyrlægen, for lige at få en vurdering.
Held og lykke med at få hende til at spise igen – lad os endelig høre hvordan det går.
MVH
Jan
for cirka et år siden
Hun har ikk problemer med blandingen, hun har spist det de sidste tre måneder, og der har intet været, hverken med maven eller noget.
Jeg ved godt man ikk skal blande for meget, er også kun fordi der har været noget tilbage af det gamle inden jeg hældte nyt foder i spanden, og derfor er der stadig noget af det andet tilbage, men jeg har hørt om flere som blander to forskellige foder for at hunden ikke bliver træt af foderet.
Ja ved godt at hunde kan blive syge at menneskemad, og det er også derfor hun ikk rigtig får noget herhjemme. Og nede ved min far er det også kun lidt pizzaskorper og lidt rester af pasta og kødsovs. Men hun får samme potion som min fars hun og det er en lille hun så hun spiser ikk så meget igen. Og da det jo er en Lab jeg har så ved jeg godt at jeg skal holde lidt igen med mad til hende for at hun ikk bliver overvægtig.
for cirka et år siden
Sådan. Hun har lige spist 150 g mad, blandede det med lidt tun og olie, og det gled hurtigt ned. Mange tak folkens.
Nu er jeg glad igen. Troede ikk det ville hjælpe, men det kunne jeg se at det gjorde.
Tror jeg vil købe noget lakseolie til hende og hælde over hendes mad, så kan det være det bliver lidt mere lækkert for hende, kan godt ske hun bare har syns det var kedeligt. For nu vil hun da gerne spise det når der lige kommer lidt olie på.
for cirka et år siden
Tillykke med det
dejligt at høre.
Men du behøver nu ikke at være så betænkelig med hensyn til at blande noget lækkert i foderet, jeg tror det i længden godt kan blive kedeligt.
Vores hunde får altid en klat leverpostej eller andet godt i deres mad.
for cirka et år siden
Okay. Ja tror også det blev kedeligt for hende.
Men er dejligt hun spiser igen. Hun blev også ved med at slikke skålen for olie. hehe. Så tror virkelig hun kunne lide det.
for cirka et år siden
Mine beagler får altid 2-3 forskellige typer foder – disse blandes ikke sammen – men opbevares hver for sig. Det vil sige at de om morgenen får den ene slags og middag får de en anden osv. Det fungerer bare super godt – og de får samme kvantum foder pr. dag uanset type foder. Foder vejledningen er altid kun en vejledning og generelt kan man ikke bruge denne til ret meget – da man må følge hundens almen befindende. En foder vejledninge er
KUN lavet for at foderproducenterne kan sælge deres foder.
Mine beagler får henholdsvis et foder med meget protein og fedt samt noget med moderat protein og fedt – dette sikrer at de er i en rigtig fin foder tilstand. Grunden til dette er at man kommer hele vejen rundt og man undgår kræsenhed.
Derudover får de også en vådfoder af høj kvalitet som variation ind i mellem. Når man fodre varieret behøver man derfor heller ikke at tilføre ekstra olie mv – det kan faktisk skade mere end det gavner.
Har Bella svært ved at spise i perioder er det langt bedre at anvende lidt godt vådfoder sammen med tørfoderet – så er jeg ret sikker på hun spiser :)
for cirka et år siden
Godt at høre at hun spiser igen. Som Inger siger, skal du nok ikke være bange for at pifte maden lidt op, bare du bruger noget ordentligt til at gøre det med. Jeg ville også købe lakseolie på et tidspunkt til Aggi, men blev i butikken, hvor jeg køber hendes foder, gjort opmærksom på, at det foder hun får i forvejen indeholder lakseolie, og så ville det blive for meget at tilføre yderligere. Så du skulle måske lige checke indholdet i hendes foder, før du evt tilfører noget, det har i forvejen.
for cirka et år siden
Dejligt at se, at det går godt med fodringen nu. Og hvis du ikke kan vænne din eks af med at give hunden alle de der ting, som en hund ikke må spise – så tving ham til at spise en tilsvarende mængde hundemad hver gang – så stopper han nok…… ;-D
for cirka et år siden
Hahaha Kaj, super god ide.
Anne Marie, min ca 7 mdr gamle hvalp gør nogenlunde det samme. Jeg har jagtet rundt for at finde noget mad hun vil spise. Ligegyldigt hvad jeg finder på, så er det max et par dage hun vil have det. Jeg er nået frem til, at hun sådan set spiser det hele, når hun gider. Ligenu får hun Orijen hvalpefoder (1. forsøg: fik hun dårlig mave, 2. forsøg: spyttede hun det ud, men nu spiser hun det) og for at gøre det anderledes får hun det spredt ud på gulvet, eller med lidt olie på eller iblandet Nature Harvest. Nogengange spiser hun, andre gange ikke. I dag har hun kun spist her til aften.
Hun virker ikke for tynd, men vokser heller ikke så meget lige i øjeblikket.
for cirka et år siden
Jeg pifter ofte min hunds mad op :)
Det er bare forskelligt, hvad jeg pifter det op med.. Dog er Tun, Torskerogn og Leverpostej det foretrukne.
Min hund har aldrig være typen, der kastede sig over sit foder. Det gør hun stadig ikke – men hun spiser og har en god vægt :) Hun får Orijen – skiftevis Regional Red, og den med fisk. En uge med det ene, og en uge med det andet.
Desuden, så får hun hver aften en lille smagsprøve på det kød, som vi andre har spist. Her til aften fik hun f.eks. et lille stykke kylling ovenpå hendes mad. Jeg synes det er synd, at hun hver dag går og (ofte længe) – kan dufte hvad jeg laver til aftensmad. Så når jeg og min familie selv er færdige med at spise, går hun hen til madskålen, og så får hun en smule af det kød, som vi har fået.
Det er en rigtig god ordning, og så ryger resten af maden også ned :)
Hun er dog en meget forvent dame, som er møg forkælet, især med mad. Men sådan her fungerer det rigtig godt, og hendes vægt er lige som den skal være :)
Jeg ville ikke selv gide, at spise det samme hver eneste dag. Så det skal min hund heller ikke. Basen skal naturligvis være hendes foder, og det er dét hun skal spise sig mæt i. :)
for cirka et år siden
Susanne – jeg har godt nok sagt det før, men hvor er din Beagle altså bare så fin, og hvor ser hun dejlig ud! :) Og sikke da en strand, at blive luftet på. Luksus! :)
for cirka et år siden
Tak, Kathrine – det var sødt sagt! Ja, stranden er dejlig at lufte på – dog er Beagles jo ikke ligefrem vandhunde, men vi er dog kommet dertil, hvor hun tør hente en pind eller bold i “soppe” højde :-)
for cirka et år siden
Kære Anne Marie (og co.)
BARF. Åbenlyst valg fordi det er mest optimalt for din hunds velvære og sundhed -samtidigt vil det eliminere situationen omkring, at skulle “snyde hende” til at spise… vægten er også nemmere at styre når man ved hvad man putter i dem :)
Var jeg dig ville jeg undersøge om der ikke var en engageret forhandler i dit område – det er rart at have en “inkarneret barfer” ved hånden i opstarten. God info side er fx www.utika.dk.
Fortsat pøj pøj,
Christine
for cirka et år siden
Hvor er jeg bare træt af de her
BARF fikserede folk som proklamerer at det er det eneste rigtige. Det er det langt fra. Videnskabelige undersøgelser viser nemlig at der ingen dokumentationer findes på at
BARF er det bedste for din hund. Det er et salgs trick på ligefod med et hvilket som helst foder produkt.
De samme undersøgelser viser også at hundes levealder er steget markant i de seneste 25 år hvor det eks.vis har været mest brugt at fodre med tør foder.
for cirka et år siden
Går ud fra, at jeg hermed blev kategoriseret som “barf-fikseret”, Beaglemor – og det alene på baggrund af, at jeg skriver at Barf er den mest optimale ernæringsform? (læs:
IKKE “det eneste rigtige”…)
Det er vel netop meningen med det aktuelle forum, at give ideer og input til de folk der starter tråden – som ønkser at høre andre folks meninger?
Her opfordrer jeg såmænd bare til at tænke sig ud af "tørfoder"boksen – og det bør jeg kunne uden at skulle have en sviner af en, der tilsyneladende ikke har gjort sig nogen erfaringer med råfodring.
Min udtalelse springer iøvrigt ud fra mange års erfaringer med tusindvis af hunde, der på alle måder har fået bedre liv, fysisk og psykisk – alene pga foderskifte til råt.
Videnskabelig dokumentation er ikke nødvendig når man dagligt ser målbare resultater på hunde, der bliver sundere, stærkere, gladere og har mere mentalt overskud – alene på grund af at de får lov til at spise sig mætte. Jeg kender til undersøgelser (U-videnskabelige!) der viser at hunde lever gnst 2-3 år længere med barfen.
Jeg vil slet ikke starte diskussionen over nettet – det er for lavt. Der burde være plads til folk med andre meninger end din.
Christine
for cirka et år siden
Jeg kommer med mine mening intet andet – folk har bare så travlt med at det her er det eneste rigtige – det tror jeg ikke der er nogen der rigtig ved når det kommer til stykket.
Og jeg taler nedsættende – hvad gør du selv Fru Løwe
Der skal være plads til at vi alle kan ytre os – det har jeg gjort – andet ligger der ikke i det ;)