Nu er jeg godt nok ved at blive lidt ked af det efterhånden. Jeg synes, at jeg gør det så godt for min hund, en Bolonka Zwetna 4 år gammel.
Men, i alle mulige situationer, vil hun bare ikke lystre. Kun hvis jeg har en lækkerbid, så skal hun nok komme!!
Eksempler:
hun kommer ind i stuen, men lægger sig på “behørig afstand” og kommer ikke hen, hvis jeg kalder på hende. I stedet bliver hun liggende eller siddende og ligesom afvejer om hun kan “vinde noget” ved at gå hen til mig (eller min datter)
Desuden er det yderst sjældent, at hun kommer og lægger sig hos mig, som jeg ofte ser andre hunde gøre hos deres ejere.
Kun hvis jeg har mandlig besøg af en hun ikke kender, ligger hun sig på ved mine fødder eller meget tæt på.
hun ligger på sin pude og jeg kalder på hende. Dette ignorerer hun også.
vi går ude på terrassen og hun smutter ud af lågen, hvis den står åben. Så prøver jeg at kalde hende til mig. Her ignorerer hun mig også. Hvis jeg går over til hende og beder hende om at gå hjem, så lunter hun bare afsted.
er hun ude i haven og er begyndt at gø, beder jeg hende om at komme ind. Hun kigger på mig, men ignorerer min ordre fuldstændig. Kun hvis jeg spørger hende om hun skal have en “guf”, kommer hun.
Det er som om, at hun egentlig slet ikke bryder sig om mig, men at hun kun vil modtage og modtage og modtage og…
I dagligdagen er det MIG, der ordner alle de praktiske ting: pelspleje etc., som jo ikke er hendes favoritbeskæftigelser. Dertil skal lige nævnes, at jeg prøver at dele sol og vind lige. Har hun været i bad, er blevet klippet, fået ordnet negle eller blevet børstet, så afslutter jeg altid disse ting med en “guf” givet af mig, så hun ikke skulle få tendens til at associere mig med “helvedets onder”…
Kan du hjælpe mig?? Det håber jeg, for det er da godt nok ved at køre lidt på min psyke.
Måske giver jeg hende for meget plads i dagliglivet. Fx. sover hun mellem hovedpuderne i min seng – eller hos min datter.
Venligst
Marlene Bech
theadom@get2net.dk






Det er mig eller hunden