Der er 518 annoncer og 87962 registrerede brugere

Cesar Millan, amerikansk hundetræner kommer beklageligvis til Danmark

166 indlæg
Anonymous
for mere end et år siden
Dansk Kennel Klub har advaret kraftigt imod hans voldelige træningsmetoder, da der for nogle år siden kørte en række udsendelser med ham i TV og advarer nu igen http://dansk-kennel-klub.dk/Nyheder/Nyhed1077.
Nu skal han give et show i Forum bl.a. som jeg har læst det i samarbejde med bladet ‘Vi med Hund’.
Mange protesterer lige nu på Face Book mod hans tilstedeværelse i DK – der protesteres til ICO Concerts (arrangør), ‘Vi med Hund’ og Dyrenes Beskyttelse.
http://www.bt.dk/vi-med-hund/cesar-millan-kommer-til-danmark
Img_2880
for mere end et år siden
Trist at han stadig har tilhængere rundt omkring i verden.
Glemmer aldrig da jeg så et program ham, hvor han skulle helbrede en hund som var vandskræk. Han smed hunden ud i en pool og så var den ellers tvunget til at svømme tilbage til kanten.
Stakkels hunde – de har ikke haft et valg når det kom til valg af familie. Familierne derimod har haft et valg når det kom til adfærdsbehandler. Bare trist at de valgte én som ham.
Dsc01595
for mere end et år siden
Jeg blev også overrasket over at se at han får taletid i Danmark.
Jeg troede egentligt ikke at der var mange tilbage i Danmark, der deler hans holdninger omkring hundeopdragelse. Men arrangørerne må jo mene at der er mulighed for at få fyldt salen op…

Men når alt kommer til alt, så er det da trods alt positivt at medierne, når det kommer til hundetræning, hovedsageligt tager udgangspunkt i positiv indlæring.
Både Viktoria Stillwell, og den nye udsendelse på DR2, viser jo en nogen anden måde at opdrage hund på end Cesar Millan.

Så hvis der skulle være nogle derude der overvejer at tage til foredraget vil jeg da på det kraftigste appellere til at man overvejer at bruge tiden på at læse omkring klikkertræning i stedet. Jeg er sikker på at langt de fleste hunde vil opnå meget bedre resultater ved at bruge disse metoder.

Dsc00947
for mere end et år siden
Hej :)
Jeg har ikke set de programmer, som I omtaler, men nu har jeg læst det, som DKK skriver, og jeg vidste slet ikke, at folk havde den mening om ham…
Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro ud fra, at jeg ikke har set de ting, der bliver nævnt udover det med “sparket”, hvis hunden ikke lystrer ham. Jeg anvender dog ikke nogen af hans metoder, men jeg har da set mange af hans afsnit, og især det med den handicappede pige og de amerikanske cocker spaniels var spændende.
Jeg tænker ofte på, om hunde er velbalanceret og på, om de har det godt i deres hverdag. Den flok han har virker afbalanceret og meget mere “tilfredse” end mange andre hunde, som man ser, men jeg kan godt se, at jeg måske skal se ham og hans metoder med nogle andre øjne.
Anonymous
for mere end et år siden
Nu har jeg aldrig før hørt om omtalte person, men indebærer hans opdragelse fysisk magtanvendelse / afstraffelse – bør man selvfølgelig tage dyb afstand fra hans metoder !

Det ville da svare til at banke ens børn – eller kone for den sags skyld !

Avatar
for mere end et år siden
Jeg tager på det kraftigste afstand fra Cesar Millans metoder. Det indebærer ind i mellem fysisk afstraffelse – jeg så for ikke så længe siden en video, som gjorde at jeg blev ret så dårlig.

Det er en amerikansk trend, som mange kendiser i USA benytter sig af – og det er jo derfor intet under at han er blevet populær. Her er i hvert fald hans hjemmeside: http://www.cesarsway.com/

Men ret beset så er Stillwell, Jarnved mv. jo heller ikke bedrevidene på hunde områder – man kommer længst ved at gøre tingene selv – man opdrager jo også selv sine børn ikke?

Anonymous
for mere end et år siden
Ja, man opdrager selv sin hund. MEN når nu der findes rigtig meget forskning og viden om hundetræning der fungerer (f.eks. klikkertræning), hvorfor så ikke lytte til det?
Anonymous
for mere end et år siden
Som mangeårig hundeejer har jeg for længst opdaget, at man langt bedre kan kommunikere med sin hund, ved at bruge sin egen medfødte ”klikker” – nemlig sin stemme med forskellige fløjtelyde, kombineret med lækre godbidder, alt efter hvilken aktivitet man ønsker hunden skal udføre ! – men sørg for at hunden er sulten under denne træning.!

Hundebøger er da udmærket at læse – men pas på – meget af det der bliver skrevet er efter min mening – bare alt for teoretisk og pædagogisk !

At blive hundeadfærdsbehandler kan nu mere sammenlignes med et brevkursus end en universitetsuddannelse – så at kalde det for forskning – er vist store ord !

Dsc01595
for mere end et år siden
Nu ved jeg ikke hvilke bøger du har læst, men jeg kan nu med 100% sikkerhed sige at jeg er blevet en meget bedre hundetræner efter at have læst de bøger jeg har læst.

Personligt bruger jeg teorien fra klikkertræningen meget i min træning, og kan tydeligt se hvor hurtigt en klikkertrænet hund lærer ny adfærd, i forhold til en traditionelt trænet.

Jeg ville aldrig have vist det jeg ved, den dag i dag, omkring hvordan man sætter de korrekte kriterier for hunden, hvordan forskellige øvelser bedst indlæres osv, hvis jeg ikke havde læst de bøger jeg har læst.

Når man deltager på et træningshold, så træner man typisk 1 time om ugen og jeg synes sjældent at der er tid til at gå meget i dybden omkring indlæringen ved den enkelte hund.
Så her synes jeg at det er rart at kunne hive en bog frem en gang i mellem og få lidt ekstra inspiration.

Jeg siger ikke at man uden skepsis skal tage råd til sig fra ‘eksperter’.
Men når personer som blandt andet Morten Egtvedt og Karen Pryor, som længe har bevist at de ligger langt over den gennemsnitlige hundetræner, med de resultater som de har opnået, rådgiver omkring hundetræning, så vælger jeg nu at bruge de råd de kommer med.

Der er ingen grund til at opfinde det varme vand igen, når nogle personer har brugt hele deres liv på det, og har haft meget stor succes med det…

Dsc01595
for mere end et år siden
Mht. din tvivl omkring hvor meget forskning der er ved hundetræning kan jeg informere dig omkring at der faktisk bliver forsket rigtigt meget i blandt andet indlæringsteori.
Man måler f.eks. rotters hjerneaktivitet mens man udsætter dem for forskellige former for træning. Derudover bliver der forsket meget i straf kontra positiv indlæring.

Så jo, det er en hel videnskab, det med indlæring, og man bliver klogere hele tiden.

Avatar
for mere end et år siden
Jeg bruger også klikkeren – blandt andet har jeg prøvet at klikke træne en 6 år gammel beagle, som aldrig i sit liv havde modtaget nogen form for træning. I løbet af 15 min. opfattede den hvad sådan en klikker kunne bruges til. Jeg bruger dog ikke klikker i forbindelse med mine egne hunde – da jeg mest træner ud fra håndsignaler og enkle kommandoer.

Jeg har læst rigtig mange bøger – nogle bedre end andre og nogle “eksperter” bedre end andre – noget er blevet hængende andet ikke – så man kan vel sige at den metode jeg bruger er en såkaldt “Ina metode” som virker for mig – men igen den er sammenbundet af rigtig mange led og gennem mange år.

Nu så jeg så lige klippet med Cesar Millan i go’aften dannark her for lidt siden.
Altså det var meget stille og roligt – men igen er mange af hans metoder sammenbundet af ting, ideer som han har tillært sig i USA – ting som brugen af eletrisk halsbånd, pig halsbånd – ting som for os danskere kan virke afskrækkende er hverdags ting i USA. Jeg foragter brugen af den slags – da jeg mener der er andre metoder til at få hunden til at holde op med at gø, gå pænt osv.
Eksempelt i studiet med Sankt Bernhard hunden som skulle lære at gå pænt (den havde sele på) – og hvor metoden var at hunden skulle have halsbåndet helt op rundt om ørerne – jeg – og at nogle kan blive forargede over det forstår jeg ikke, for det er jo den metode man bruger i ringen når man er på udstilling med sin hund.

Img_2880
for mere end et år siden
Jeg så også go’ aften Danmark i aften og den metode han brugte på hunden, kunne jeg aldrig drømme om at bruge på min egen hund udover de 5 minutter vi er i ringen 4-5 gange om året. Det virker da meget harmløst, men hvis Ticko skulle gå sådan i snor ville han blive bims! At han ikke kan snuse til jorden ville gøre at han bare ville trække endnu mere afsted indtil han så kom hen til en lygtepæl i snusehøjde.
I andre programmer har jeg også set ham, træne hunde på samme måde som i dagens program. Og her lægger han op til at man skal gå sådan med hunden ALTID! Hvor meget vil en hund så få ud af sin gåtur når den ikke må snuse til noget? Ja, jeg synes det er synd, hvis en hund skal trækkes rundt i en snor hver dag, ligeom man gør det på udstillinger.
I_sofa75
for mere end et år siden
Som opfølging på indlægget fra Frejas far : Alt i vort samfund bygger på forskning, således også hundeadfærd.

Jeg har selv været med siden de dage, hvor det var almindeligt at tæve hunden til den lystrede, over pighalsbåndet (som nu er forbudt) til kvæleren og vore dages adfærdsbehandlere, hvor hunden kan få et traume, hvis man siger fy til den.

Men adfærdsbehandlerne har fået sat focus på positiv træning og måde at omgås hunde på, det er godt !!

Gamle dages metoder med at træde hunden over poterne, hvis den hopper op, eller dyppe den lille hvalps snude i tis, florerer desværre stadig, så teori og pædagogik er vigtig, hvis gamle urimelige metoder skal til livs.
Derfor kan man jo godt sortere i det man hører/læser og finde sin egen vej, så længe man er åben for læring.

Klikkertræning er helt fint, man kan klikke hurtigere, end man kan tale, derfor er det effektivt, og ville da hellere gå til foredrag om den metode, end Cecar Millans….

Img_0925
for mere end et år siden
Jeg har også set nogle af hans programmer og vi fik vist da jeg gik til hundetræning med min gamle hund om hvordan han i virkeligheden trænede hundene, og må indrømme at jeg blev meget overrasket og virkelig forbavset. Så jeg tager meget afstand fra hans metoder og træne hund på.
Jeg mener godt at man kan lære noget ved at læse bøger, men mener nu også at man træner sin hund bedst på egen hånd, for alle hunde er jo ikk ens og derfor er det jo også forskelligt hvilken træning de skal have.
Jeg har aldrig brugt klikker på min hund, men bruger håndtegn og fløjte. Fløjten bruger jeg når vi er ude at gå til at kalde hende til mig igen da jeg ikk selv kan fløjte så højt til at hun kan høre det hvis hun er langt væk.
Men jo positiv indlæring har en god virkning, har set folk som slår deres hunde når de ikk høre efter, og det eneste man får ud af det er en sky hund som er bange for en, og en eller anden dag ender du med at den vender sig imod dig og bider. Og sådan en hund ønsker jeg ikk at få.
Anonymous
for mere end et år siden
Jeg købte også ”klikkeren”da den kom frem, men skrottede den hurtigt igen. Problemet med ”klikkeren” er i mine øjne, at man kun kan gøre hunden opmærksom på, at den skal reagere – men ikke på hvad !

Bruger man derimod forskellige menneskeskabte lyde – og det er sådan set ligegyldigt om man fløjter, pifter, taler eller whatever – bare man er konsekvens og hver gang bruger nøjagtig samme lyd samt evt. tegnsprog så hunden kan genkende og forstå betydningen af den tiltænkte kommando!

Jeg tror konsekvens i det hele taget, er alfa og omega og er utrolig vigtig ved indlæring af hunde, – og såmænd også af ens egne børn. Ved hunde nytter det f.eks. ikke at give dem godbidder ved spisebordet om søndagen men ikke om mandagen. At man en gang imellem har svært ved at ”stå” for deres sørgmodige og bedende øjne, kan vores hunde altså ikke gennemskue.

Men det er da helt fint, hvis nogen har glæde af ”klikkeren”

Jeg er da enig i at diverse hundebøger har været medvirkende til at ændre menneskets indstilling til det bedre – så langt de fleste mennesker i dag, går ind for positiv indlæring.

100_3834
for mere end et år siden
På gipotes facebookside er der lige nu en tråd om denne Cesar Millan. Han var åbenbart i aftenshowet på tv2 igår, men det program ser jeg desværre aldrig. Nå, hvis jeg havde vidst han kom, ville jeg da have set det. Der er link til en artikel på Ekstrabladet, med link til Youtube osv. Jeg kan kun sige: Hvis alle nybagte hundeejere for pokker da fik æ´ finge ue a´ æ´ gaskanal og kom afsted til hvalpetræning fra starten, læste de rigtige artikler og bøger, og blev dygtige hundeførere – så var der jo ikke brug for idioter som ham! Jeg tror da kun han er i den branche for pengene!

Palle: dit problem med klikkeren som nævnt i din indledende sætning tyder kun på, at du ikke har sat dig ordentlig ind i, hvordan den bruges, inden du gik igang. Der findes kurser og artikler om emnet – men jeg må da også indrømme, at jeg også selv har købt een, trænet lidt med den, og ladet den ligge igen. Ikke fordi jeg ikke tror den duer, men den passer ikke lige til min måde at lege med hund på.

Anonymous
for mere end et år siden
Har lige set klippet på youtube – sygt !!

http://www.youtube.com/watch?v=eQUegRGo0kw

Hrothwulf_-_gipote
for mere end et år siden
Cesar Millan, der efter eget udsagn er mexikaner, har jeg har fornøjelsen af at følge i mange år. Jeg har haft stor glæde af at se og lære hvorledes han håndterer mangfoldige problemstillinger.

Jeg har også bemærket mig at han, på de originale programmer i alle tilfælde, fremhæver en “disclaimer” hvor han beder folk om ikke at gentage hans øvelser på egen hånd.

At han kan forstå hundene bedre end de fleste af os turde være åbenlyst, og det er netop denne forståelse af hunden der er værd at aflure og lære fra.

Det bliver spændende at høre videre fra ham i København.

mvh

Flemming

Anonymous
for mere end et år siden
Det skal siges at det eneste kendskab jeg har til manden, er det lille ovenstående klip fra youtube.

Jeg tror alle os der på et tidspunkt i livet har prøvet at have en stor aggressiv hund – kan se hans optræden på klippet er rent skuespil – sådan mener jeg ikke den type hunde reagerer. – så pas på ikke at falde for en dygtig skuespiller – hunden virker til at være trænet til den viste adfærd.

Det minder alt for meget om diverse vækkelsespræster – som påstår de kan helbrede mennesker for alle mulige sygdomme !

Og bruger han på nogen måde korporlig afstraffelse – er det sygt – efter min mening.

Anonymous
for mere end et år siden
Hvis en hund bider i en el-ledning, eller løber ud foran en bil, hvorfor skal den så straffes korporligt, hunden gør jo ikke noget bevist forkert ? – Jeg håber ikke du længere træner hunde med den indstilling !!

Men på den anden side er det også min erfaring, at især ved meget store brugshunde kan man i ganske få tilfælde, blive nødt til at markere hvem der er overførerhund ! – Det er jo også det ulve i naturen gør.

Som træner må du da også have forståelse for, at man i hundebøger ikke kan vise forståelse for nogen som helst form for fysiks magtanvendelse. Husk på at mange hundeejere og især nybegyndere ikke kan vurdere – hvornår man evt. kan bruge håndfaste metoder !!

Men – med hunde med normal adfærd – mener jeg sagtens man kan opdrage en hund efter udelukkende godbidmetoden !!

166 indlæg

Du skal logge ind før du kan skrive på forumet

 Du kan logge ind her