for cirka 2 år siden
jeg har en gårdhund som elsker leg og træning. jeg er 12 år og er begydt at lave agility i bag haven. jeg har købt sådan e tunnel som han ikke tør at gå igennem lige meget hvor mange godbidder jeg har i hånden. men kan man lære ham det, jeg ville nemlig ikke tale hårdt ell skælde ud…
PS en der nogen som kender et sted hvor de sælger billigt agility ting?
for cirka 2 år siden
Hej Lise
Jeg har købt både sprig og slalom stænger i netto. De kostede vist 100 kr. pr. del. det er godt nok et stykke tid siden, men det kan jo være Netto får det igen.
Det med din tunel. Du kan jo prøve, ikke at folde den helt ud. Få din Far eller Mor til at holde hunden. Vis din hund nogle rigtig lækre godbidder og sæt dig ned i den anden ende, så din hund kan se dig gennem røret, kald på den med lys stemme. så kan det være den tør løbe igennem.
Held og lykke med det.
Hilsen Anne
for cirka 2 år siden
Hej Lise,
Tunnellen er en af de forhindringer som godt kan virke skræmmende på mange hunde. Til at starte med skal du slå den helt sammen, så det faktisk bare er en ring. Når han er fortrolig med at gå el. løbe igennem den, skal du langsomt udvide den så han til sidst kan løbe igennem den i helt udstrakt længde. Når det “sidder i skabet” kan du lave forhindringen sværere ved at lave et knæk på den, så han ikke kan se igennem den – men det er først når han er blevet helt fortroligt med den i lige linie. Det er vigtigt at du sætter tunellen fast med de kroge el. bøjler som følger med – den må ikke kunne rulle rundt.
Det er godt at du er tålmodig med ham og er bevidst om ikke at skælde ud.
Udstyret er desværre lidt dyrt – det billigste sted jeg kender der dette (
www.zooplus.co.uk), men det er en udenlandsk hundewebshop, så det kræver at du har en voksen som kan handle for dig. Hvis du ikke har nogle slalompinde, kan du godt bruge ganske almindelige bambuspinde som man køber i byggemarkedet – det koster i hvert fald ikke alverden og hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det kan du jo hygge dig med at male dem hvide.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne
for cirka 2 år siden
Ups Anne, der kom du mig lige i forkøbet :-)
for cirka 2 år siden
He he. ja det må man sige.
Jeg er lige startet til agility.
Jeg synes, simpelthen det er så sjovt.
Håber Holly bliver vild med det.
Hilsen Anne.
for cirka 2 år siden
Vores agility-træner her i Ribe har en datter på din alder, som engang i mellem løber med en af hundene – og det går rigtig flot. Super, at du er blevet bidt af sporten. Du kan få meget ud af det, hvis du kan komme med på et hold. Men ellers kan du lave mange af tingene selv, det behøver ikke koste penge. Du har fået et par gode tips til slalom, og tunnelen har du også styr på. Men balancebommen er jo f.eks. kun et bræt og nogle lægter, og mange af de andre forhindringer kan man også improvisere. For hunden er det vigtige jo ikke, at den ser nogle flotte baner, men at den lærer at gøre det, du beder den om. Og så synes jeg det er fint, at du selv nævner, at du ikke vil kommandere eller skælde ud. Det skal jo også være sjovt for hunden – en form for avanceret leg, kunne man sige. Balance kan jo også være et væltet træ i skoven, tunnelen kan være et kloakrør – ja, kun fantasien sætter grænser. Held og lykke, og mor jer godt! ps. vi skal deltage i vores første konkurrence 30.maj – det bliver spændende. Jeg tror, jeg er lige så stort legebarn som du er, men 4 gange så gammel…godt og vel…
for cirka 2 år siden
Hej Lise
Jeg har lige været i Maxi-zoo i dag. Ved ikke om der ligger en der hvor du bor.
Men i hvert fald så jeg, at de sælger billigt agility udstyr, spring, slalom og en ring på et stativ. Det minder meget om det jeg har købt i netto og det er helt fint.
Hilsen Anne
for knap 2 år siden
Jeg er en pige på 11 år som har en Border Collie han på 2 år der hedder Nuser. Jeg går til agility en gang om ugen på begynderhold, men han synes springene er for lave, så derfor er vi blevet tilbudt at rykke op på et hold for store hunde. Jeg synes du skal starte til agility på et hold. Det er meget sjovere når der er andre, og så kan man også få lært alle øvelserne rigtigt.
Kærlig hilsen Cecilia og Nuser :-D