for 9 måneder siden
Hejsa,
For 4 gang siden marts har Gaia (DSG, 16 mdr) fået øjenbetændelse :o( ØV!
Nogle der har erfaring med om det kan være allergisk betinget?
Denne gang startede det onsdag, hvor øjet begyndte at blive rødt og danne pus. Fik fucithalmic hos dr. Dyr, og det hjalp med det samme. Var på weekend hos forældrene, hvor øjet stort set ikke dannede pus. Efter 1½ time hjemme søndag, begyndte øjet igen at danne pus, og gør det stadig her mandag. Så nu er jeg i gang med den store rengøring og tæppevask, i et forsøg på at udelukke støv som årsagen…
Dr. Dyr mener bare hun har haft snuden for langt fremme på gåturen, men synes ikke det kan være rigtigt hun får det så tit. Mine forældres DSG på 10 år har aldrig haft det…
Nogle kloge ord fra hundefolket?
MVH
Henriette & Gaia
for 9 måneder siden
Det kan sagtens være en allergisk reaktion. Jeg har haft en dalmatiner der var allergisk i svær grad overfor husstøvmider, lagermider og i det hele taget luftbåren pollen
Det er stort set umuligt at hplde alt støvfrit, så skal tæpperne af gulvet og man skal have møbler der ikke tager i mod så meget. Det er vigtig at hundens sovesteder og der hvor dn opholder sig mest holdes så støvfrit som muligt.
Det er også en god ide at være OBS på det foder hunden indtager – med hensyn til lagermider f.eks. så et foder uden korn eller så kornfrit som muligt kan måske hjælpe.
Nogle hunde er dog disponeret for at få flere problemer med øjnene end andre hunde – så måske vil det være en ide at få en dyrlæge der er specialiseret i øjensygdomme til at kigge på det – det kan være et problem med blinkhinden f.eks.
for 9 måneder siden
Sidste, år havde jeg også øjenbetændelse igen og igen hos 2 hunde, og gjorde li’så meget rent som du, men det behøver ikke at ha’ noget med ens eget hjem at gøre, det kan sagtens være luftbårent (som nævnt) – træk, kulde/varme, planter eller mødet med andre hunde – der er rigtig mange muligheder – hér måtte vi ty til skrap medicin for at få bugt med det – fusichalmic virker fint, men husk at føre behandlingen til ende, har du kun behandlet et par dage, kan du ikke regne med resultatet.
I år har jeg været mere efterladende med rengøring, uden at øjenbetændelse er opstået, måske handler det også om hundens immunforsvar – min ældste er snart 12 og havde ikke haft øjenbetændelse før, med det vil jeg sige, at selvfølgelig er der en årsag, men den kan ramme hvis omtændighederne er der – dine forældre har indtil nu været “heldige”..
for 9 måneder siden
Tak for et par gode svar.
Jeg holder udkig efter om der skulle være andre udløsere i nærheden, men forklaringen kan sagtens være at hun bare er superglad og nysgerrig på verden, og derfor får samlet sig lidt til.
Vil overveje et foderskifte, hvis hun render ind i endnu en omgang – hun er nemlig rigtigt glad for sit RC foder. En øjenspecialist lyder heller ikke dumt.
Kører selvfølgelig behandlingen til ende, og i dag tirsdag er øjet meget pænere – om det så er støvsugningen, medicinen eller held, det vides ikke… Men jeg er glad når Gaia-fisen trives ;o)
for 9 måneder siden
Vores ene
CKC får jævnligt øjenbetændelse. Øjenene kan nogle gange være næsten lukkede om morgenen. Jeg bruger et brev kamillete i 1/3 kop kogende vand. Når det er helt lunkent drypper jeg det i øjet med en vatrondel. 4-6 skyl i løbet af dagen og det er væk. Han er meget “hanhund” og jeg har ham mistænkt for at strø jord/skidt i øjnene på sig selv, da han skraber meget i jorden, så der står støvskyer op omkring ham – samt ruller sig i sandet på stranden….. Nogle siger at kamillete ikke må bruges – jeg har altid brugt det til mine hunde gennem årene og det virker rigtig godt.
for 9 måneder siden
Ja, kamillete er et gammelt husråd, men det anbefales ikke længere til hverken børn eller dyrs øjenbetændelse, da det kan skade mere end gavne ved at ødelægge øjets naturlige bakterieflora, i stedet er det bedre med kogt lunkent vand eller en saltvandsopløsning fra apoteket.
Brugte også kamillete af og til til mine forlængst afdøde hunde, men i dag vil jeg hellere være safe than sorry…
for 9 måneder siden
Jeg bruger øjentrøst te – det er bedre end kamille – da det har en rensende effekt – bruger det også på mig selv – i sær når mine øjne er trætte