Vi har 3 hunde. en gammel reteriever blanding på 10 år, en Berner-tæve på 6 år og dens hvalp, en tæve på 1½ år.
Det sidste halve år en vores gamle tæve “blevet gammel” sover meget og kan i perioder virke nedtrygt. Men skal vi på tur hyler hun stadig af begejstring.Vi har lige været en tur i Skagen hvor hundene var med. Efter denne tur var hun usædvanlig stille i ugen efter. Hun har en del “fedtknuder” rundt på kroppen.
Nu er hun så blevet urenlig om natten. Hun har faktisk aldrig været urenlig heller ikke som hvalp.
Det er så synd for hende da hun jo godt ved det er forkert og hun virker igen nedtrygt. Men er stadig glad og livlig når vi skal afsted på skovtur og er stadig “jagthund” når der er nye mulvarpeskud i haven.
Vi har det sidste halve år haft en fornemmelse af op-og nedture. og er nok kommet til konklusionen at det nu er tid for en lidt sværer beslutning.
Jeg vil selvfølgelig kontakte vores dyrlæge som jeg har fuld tillid til nok skal råde mig i denne situation.
Vi skal 14 dage i sommerhus og det bliver et helvede at have en urenlig hund med. og hvem vil passe hende? hun kan jo ikke være alene i mere end 6 timer. Og hvad hvis hun får det dårligerer når vi er væk. Det vil forøvrigt også være synd at køre afsted uden hende, som altid har været med os.
Jeg har det ikke så godt med vore beslutning om hendes skæbne men håber på lidt opbakning her.
/Susanne

Hej Susanne

Det er aldrig en nem beslutning at tage når livet begynder at volde besvær. Uanset hvor gammel ens hund er – så står man i en afmagtsituation – for man vil gerne blive ved at alt skal være som det altid har været.

Du ved selvfølgelig bedst selv om tiden er inde – du har set nogle tegn som fortæller dig at hun er blevet træt og at livet er blevet mere besværligt. Hunde viser ikke deres sande jeg – de vil være glade og elske at komme ud på gårtur eller hvad I nu laver af ting og sager – derfor er det også endnu mere svært at tage sådan en beslutning.. Med hensyn til hendes urenlighed så kunne det måske skyldes at blæren er blevet slap og hun derfor ikke kan holde sig så godt mere. De indre organer – ja hele kroppen ændrer sig når alderdommen begynder at sætte ind – sådan er det jo også med nogle mennesker, når vi kommer til års.

Godt du har en god dyrlæge som kan støtte – evt. kunne denne måske overtales til at komme hjem til jer, så det sker i jeres hjem og der hvor hun er mest tryg.

Håber det bedste for jer alle sammen
Ina og beaglepack

Hej Susanne,

øv hvor er det trist, og som Ina skriver, ved du jo selv bedst hvornår det er tid ,men uanset, hvor syge vores hunde er, er det altid en tung og svær beslutning at ta.
Men det lyder til at hun har haft et dejligt hundeliv, og jeg håber i giver hende en god afslutning også.
Sender en masse varme tanker til jer, og håber det bedste for jer alle.

Eva

Hej Susanne.
Øv en træls og trist beslutning, du og din familie står overfor.
Men jeg føler faktisk lidt, at du allerede har svaret – Når du beskriver problematikken omkring jeres forestående ferie.
Jeg synes det vil være rigtig synd, både for hende, og jer andre, hvis hun ikke må komme med jer på ferie (Og skal passes et sted hun ikke plejer at blive passet) – og det er også synd hvis hun kommer med, og I får en træls ferie, fordi hun går og drypper.
Når så svær en beslutning skal træffes, skal man tænke på hunden, og ikke sine egne følelser. Det er med garanti ikke rart for din hund, at hun ikke kan holde på vandet længere. Hun er jo opdraget til, at hun skal udenfor for at tisse.
Så længe hunden er glad, og har det godt, så gør det ikke så meget, at kræfterne bliver færre, og tiden i kurven bliver længere. Men når hunden begynder at få gener, og humøret også svigter, så synes jeg det er ved at være tid.

Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvornår I skal afsted på ferie, men hvis jeg var dig, ville jeg kontakte den dyrlæge du nævner, og få en tid til en helbredsundersøgelse, først og fremmest. Alt afhængig af hvad den siger, og hvordan humøret på hunden er, så kan det være en idé at fastsætte en dato, hvor der er god tid til, at I kan få sagt farvel. På den måde kan I forberede jer en smule, og få nogle rigtig gode dage med hunden. Og på den måde kan I undgå, at skulle tage en kvik beslutning, omkring noget så stort.

Jeg sender et kæmpestort trøstekram, og en masse gode tanker. En del af et godt hundeliv, er også at få en god afslutning, når nok er nok.

Tak for jeres opbakning og trøstende ord.

Ja jeg har faktisk taget beslutningen og jeg har også bestilt tid hos dyrlægen på mandag
Jeg tror jeg vil følge jeres råd med at lade dyrlægen komme herhjem for hun er så bange for at komme derned. Det ved jeg heldigvis at jeg sagtens kan få min dyrlæge til.

Jeg ved godt jeg ikke skrev det med det er ikke tis hun er urenlig med. Havde det så bare været det!

Lige nu sover hun ude i vores baggang, sammen med de 2 andre og der kan hun gå ud når hun vil. Men hun er ikke glad når det bliver aften og vi siger hun skal komme med derud. Hun har altid sovet under trappen hvor der er dejligt varmt.

Nej hun er ikke en glad hund mere og vi må prøve at vænne os til tanken og gøre hendes sidste dage gode
/Susanne

Der kommer en dag, vi ved det alle, men det gør det ikke nemmere.
Kunne de da så ikke bare pludselig blive rigtig syge, så man var en vej vist, men det er jo oftes ikke tilfældet.
Jeg tror det er den rigtige beslutning I har taget, vi må hele tiden have for øje, at vi ikke må holde dem i live for vores egen skyld.
Men hvor er det svært. Jeg har det selv inde på livet, da min gamle hund på godt 12 år, har fået kræft i sin ene forpote. Jeg holder øje med hende, begynder hun at halte eller på anden måde ikke at have det godt, så må jeg sige farvel til hende. Men heldigvis har hun det stadig godt.

Det er nok den sværeste beslutning, man som hundeejer kan komme ud for.

Jeg ønsker jer begge (Susanne og Inger) – al mulig “held og lykke”, hvis man kan sige sådan. Jeg sender jer et stort trøstekram.

Kom endelig med opdateringer, jeg er sikker på vi er en masse som står klar, også hvis der skal sendes varme tanker, trøstekram osv.

Mvh. Kathrine Nielsen

Tak for alle de gode ord.
Jeg har nu været hos dyrlægen og hun havde flere gode bud på hvorfor den er blevet urenlig.
Måske er den ved at blive senil. Den sidste tid har den også været anderledes, nervøs og urolig.
Den har måske også smerter hele tiden. Derfor fik vi en 3- dags kur smertestilende så vi kan konstaterer om den får det bedre af det. De 3 dage er nu gået og jeg synes det er svært at sige om det har nogen efekt. Den er ikke så urolig om natten og der har ikke været uheld. Så noget hjælper det da.
Så kommer spørgsmålet: hvor stammer evt smerter fra? er det gigt eller har den noget i indre organer der giver smerter?
Jeg synes ikke jeg er kommet tættere på et svar og hunden har det stadig ikke godt.
Men selvfølgelig skal den have en chance og vi afventer til i næste uge og ser hvordan weekenden går i sommerhuset.
Det er bare det at vores egen dyrlæge går på ferie og hvis jeg skal have hende til aflivning hjemme er det inden fredag. De andre dyrlæger på dyrehospitalet vil ikke køre ud som jeg har en aftale med hende om.
Jeg var ellers ret afklaret i mandags da jeg var hos hende men bliver alligevel i tvivl jo længere jeg tænker over det.
/Susanne

Oh – jeg forstår rigtig godt at du ligesom trækker lidt tilbage – det er svært at skulle tage sådan en beslutning.

Jeg kender jo slet ikke dig eller din hund – men kunne sagtens forestolle sig at den har rigtig ondt – det kan være gigtsmerter – men også tegn på at kroppen bare er ved at give op – her tænker jeg på urenligheden – og at forhale situationen med piller syntes jeg ærlig talt er synd for hunden – det er min helt personlige mening, og sådan ville jeg også se på det hvis det var en af mine egne hunde -

Jeg har også måttet aflive min dalmatiner kun 7 år gammel, fordi dyrlægen skulle prøve det ene så det andet – og det ville jeg ikke være med til, da jeg kunne mærke at min højtelskede Pongo bare ikke kunne klare det – derfor fik han fred – og det har efterfølgende været hårdt for mig at gå igennem – men jeg er glad for at jeg holdt på mit og ikke lod min hund lide unødigt.

Den alder din hund har nu svarer vel i menneske år til 70-75 år – (kan ikke lige huske regnestykket helt) -

Nu er det op over og panikken sætter ind da dyrlægen skal på ferie – jeg ville nok få det overstået – tænk ikke på dig selv, men på din hund.

Ina

Ny status på denne historie.

Vi fik ikke vores gamle hund aflivet i sommer og det er gået nogenlunde. Den har haft det okay og kun haft få dage hvor den har haft det rigtig dårlig.

Grunden til vi ikke fik det gjort det dengang var egentlig vores store søn på 21 år som har en psykisk lidelse og var i den priode meget “ramt” og da han fandt ud af hvad vi havde planer om brød han helt sammen. Vi opgav både p.g.a. tidsmangel og vi skulle jo lige tilgodese ham også.
Så hunden fik et halvt år mere.

Jeg talte med dyrlægen for 2 uger siden i anden anledning og hun mener den er dement og fungerer fordi den er hjemme i sin vante omgivelser. Den har dage hvor den er urolig og traver rundt om natten. Den har indimellem også haft uheld om natten.

Vi skal nu på ferie og de andre hunde skal i pension. Jeg talte med dyrlægen om hvad der er bedst for den gamle hund: at komme i pension elle blive passet hjemme. Herhjemme er der ikke nogen hjemme men vi kan få nogen til at komme hver dag. Måske er vores søn også hjemme nogle dage eller måske er han slet ikke hjemme.

Dyrlægen mener så nu at ligemeget hvad der bliver valgt for den gamle er det “ikke godt” Dagligdagen bliver anderledes og den bliver forviret.

Så nu er der ingen vej uden om. Det skal ordnes inden vi tager afsted. Men jeg har besluttet ikke at involverer vores børn på 21, 23 og 25 før det er overstået.
Og tiden skal bestilles i dag.
Det er så svært det her men jeg ved som ansvarlig hundeejer at det er noget der skel gøres.

Jeg har aftalt med vores dyrlæge at hun kommer hjem og afliver den her så den ikke skal ind på klinikken for det kan den ikke lide.

Tænker på jer, jeg ved hvor svært det er, men jeg tror også det er den rigtige beslutning.

Det var dog trist at høre – men samtidig så forstår jeg det også. Det er svært at give slip – men man skal først og fremmest tænke på hunden.

Jeg ved også det er svært i forholdet til familien – har selv to sønner med autisme, så det er også inde på livet her i huset. Vores ældste beagle blev opereret i sidste uge og det var ved at få hele verden til at ramle for den yngste søn – så jeg måtte bede dyrlægen ringe til os så snart det var ovre, så han kunne få ro på.

Håber I kommer godt igennem det hele og bagefter så huske alle de dejlige minder man har om sin hund.

Tænker på jer.

men i skal da glæde jer over at dyrlægen kommer hjem til jer, det bliver det helt rigtig at være hjemme.
En værdig måde at forlade et langt og godt hundeliv.

Kære Susanne.

Jeg føler med dig og din familie. Ligemeget hvormange hunde man har, er det altid svært at sige farvel til en gammel hund. Det vænner man sig aldrig til. Jeg har selv prøvet det med 7 hunde og to katte. Fire af vores hunde og een af kattene, (vores søns kat i 17 år) ligger begravet i vores have. De andre blev hos dyrlægen, som ordnede det videre fornødne.
Både min mand og jeg var ved vores dyr, til de sov væk. Jeg selv sad med dem på skødet, da de fik den bedøvende sprøjte.

Vær sikker på at I og dyrlægen har taget den helt rigtige beslutning for hunden, og at I så skånsomt som muligt kan forklare jeres sønner det. Det siger dit indlæg mig.

Vi mennesker skal tænke på, hvad der er bedst for vores dyr, og er så “heldige” at vi smertefrit kan hjælpe dem op i “hundehimlen” ved med en sprøjte at lade dyrlægen give dem fred.

Så er tiden bestilt og det sker i morgen.

Den skal begraves i haven sammen med de 3 andre hunde der ligger der. Vi har ikke gravsteder men vi ved hvor hver enkelt hund ligger.

Det er en mærkelig fornemmelse men det bliver også en lettelse at kunne holde ferie unden at bekymre sig om den.
Jeg er spændt på hvordan de andre vil reagerer, om de vil savne eller “ude af øje ude af sind” De har jo stadig hinanden.

Nåh det stakkels pus !
Jeg kan godt forstå dig – man er både ked af det og lettet.

Måske ville det være en god ide at de andre hunde får taget afsked – lige får snust farvel når det er ovre. Hunde ved meget mere end vi tror også på det område.

Jeg vil tænke på jer i morgen

mange hilsner
Beaglepack og Ina

Ja, det vil blive en svær dag i morgen, selv om beslutningen har været længe undervejs, – hvordan, de resterende vil reagere, og hvordan i vil “gøre” omkring dem, er jo helt personligt.

Jeg har ikke oplevet, de resterende har udvist anden adfærd, ved at miste et flokmedlem, men det handler vel om hvordan man lever, og om hver enkelt er vant til at ha’ alenetid og adskillelse fra flokken.

En værdig dag til jer i morgen….

Jeg vil også tænke på dig imorgen. Jeg ved hvor svært det er. Men det giver lidt mere med ro, når i har haft tid til at forberede jer på at hendes liv må slutte nu.

Kun en af mine unge hunde reagerede på, at hun mistede sin mor en tæve på 7 år., hun var kun 2 år, og de var meget afhængige af hinanden, dengang havde vi kun dem og en hanhund på 11 år.
Begge ændrede adfærd nok fordi tæven, der døde var overhund i flokken. Og hun havde kun været syg i 3 dage, blev fejlbehandlet af dyrlægen, hvorfor hun måtte aflives.Nu var der så ingen til at “styre” dem. Så måtte jeg træde til.

De andre hunde, jeg har haft har ikke reageret på at en af dem forsvandt ud af flokken.
Ikke engang Denise, der blev alenehund, da Columbine blev aflivet, var hun med hos dyrlægen i sit bur bagi bilen, På vej hjem, havde vi Columbine i en kasse, på bagsædet, og der blev hun til næste dag, hvor hun blev begravet i haven.
Vi bibeholder heller ikke deres hvilesteder som grave. Kun det første år, derefter er de bare en del af haven, men vi ved hvor de ligger i havens bede.

De andre hunde vil være jer en stor hjælp, til at klare sorgen.

Så er det overstået og det blev gjort så fint, jeg vil ikke sige smukt, men jeg er lettet og tilfreds på min gamle hunds vegne.
Dyrlægen kom og hunden hilste og vidste straks hvem hun var, og ville ind unde trappen, hvor dens plads er. Jeg holdt den lige tilbage og hun gav den en bedøvende sprøjte, som hun havde klar, i låret. Den fik lov at gå ind og lægge sig og vi snakkede lidt og lod den være. Den sov dybt i løbet af 5 minutter og den fik så den sidste sprøjte og i løbet af de minutter det tog for dyrlægen at sprøjte det ind, udåndende den i et langt suk.
Hun lyttede og konstaterede at den var død.
Jeg lukkede de andre hunde ind og de kiggede lige og hvalpen på 2 år undrede sig lige over at der var stille under trappen. Den gamle hund på 7 år var slet ikke henne og snuse, den holdt en vis afstand. Den var også lidt “tam” resten af dagen.
Mens jeg begravede den var de ude hos mig men holdt en vis afstand.
I dag til morgen har de opført sig som de plejer så, det er nok “glemt”
Jeg synes nok der er lidt tomt og det værste var at fortælle børnene det, især vores søn på 21 som kørte rundt i landet i sin lastbil og ikke kom hjem i går. Han startede med at trøste mig og da han ringede tilbage var det omvendt. Han var 10 år da vi fik hunden og det har altid været “hans” hund.
Men jeg er glad for min beslutning og glad for forløbet. Det kan anbefales at lade en hund aflive hjemme i trygge omgivelser. Den mærkede intet og oplevede heller ikke at vi ville den nonget “ondt” som det jo egentlig var

Susanne, et stort kram til dig. En smuk afsked fik i, og det var den helt rette måde.