for knap 3 år siden
Der er altid en risiko når man bedøver, men tænk på hvor mange dyr der hver dag bliver bedøvet og vågner op igen :O)
Mht om der er forskel på narkose og bedøvelse tror jeg at narkose er når man indhalerer gennem en maske, og bedøvelse er en sprøjte den får, og vågner når det er ved at være forbrændt.
Det er jo oftest store hunde der får konstateret HD, dog her jeg flere gange hørt om mindre hunde der også døjer med det, men jeg tror ikke det er noget du skal være så nervøs for..
Mvh Simone
for knap 3 år siden
Dejligt. Man bliver jo bare nervøs når ens lille baby måske er syg! Ja jeg tænkte bare på om det var narkose eller om man kan bedøve en hund helt uden brug af narkose?
Nogen der ved noget om HD, hvis det værste skulle ske?
for knap 3 år siden
Når din hund skal røntgenfotograferes får den en sprøjte med bedøvelse og så sover den ½-1 time og så vågner den op igen og er lidt fuld.
Jeg har 7-9-13 aldrig selv haft en hund med HD, men ved at hofterne måles fra A til E hvor A er perfekte hofter. Hvis den har en mild grad findes der foder som indeholder mere fiskeolie, og dermed gør det nemmere for hofterne at glide i hofteskålen. Fx laver hills sådan en foder – J/D, som mange HD hunde kan gå på uden problemer.
for knap 3 år siden
Jeg har boet i plejefamilie hvor vi havde en labrador som havde HD, hun havde svær til middel med hendes hofter,som betød at hun ikke kunne tåle lange gåture eller lege for meget rundt i haven, men ellers var det ikke noget som man lagde meget mærke til. Den eneste tidspunkt du så at hun havde ondt var når hun havde løbet for meget. Jeg har selv haft projekt om det i skolen og sådan, men kan prøve at se om jeg har stadig har noget om det, men ellers kan man jo finde en masse om det inde på nettet. Men det er ikke noget som vi lagde ret meget mærke til at hun havde. så selvom det var meget slemt med hendes hofter, så var der ikke rigtig de store problemer med hende, man skal bare passe på at deres vægt ikke bliver for meget for deres hofter ellers kan de nemt få smerter.
for knap 3 år siden
Der sidder ikke nogen vildt kloge cavalier ejere derude (eller andre) som ved om racen er disponeret for HD?
Jeg har kikket på cavalierklubbens hjemmeside og googlet, men kan ikke finde noget om det?
Vh Trine
for knap 3 år siden
Hej Trine
Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men jeg kender faktisk til et par stykker her i nabolaget som har været berørt med HD på deres cavaliere, og da jeg snakker jævnligt med den ene af dem har jeg ladet mig fortælle at racen godt kan være disponeret for HD.
Jeg håber ikke det er det din hund har, for det er jo ikke til at holde ud at tænke på at sådan en ung hund skal rammes af sådan noget, så jeg krydser fingre for at det ikke er det !
-Ina
for knap 3 år siden
Jo tak, det gør vi osse. Vi får svar imorgen når dyrlægen har taget billeder.
Ja, det er jo rigtig træls, både fordi jeg skal have undersøgt om forsikringen dækker (ellers kan det jo blive en meget dyr omgang) og fordi jeg er rigtig ked af hvis mnín lille stjerne skal have ondt!
Ved du hvad de har brugt af behandling til deres cavalier?
VH Trine
Tak!
for knap 3 år siden
Hej Trine
Tilfældet ville at jeg på min aftentur med mine hunde mødte den person som jeg omtaler i mit tidligere indlæg. Da jeg nu vidste det her omkring din hund benyttede jeg lejligheden til at spørge ind hvilken type HB hans cavalier havde.
Det var en meget ondartet type som havde gjort at hans hund fra den ene dag til den anden haltede mere og mere og hvor det viste sig at hofteskålen i det ene bagben var smuldret væk og at der ikke var noget til at holde ledhovedet på plads. Og den eneste udvej var altså en aflivning i dette tilfælde. Hunden var cirka 1 år på dette tidspunkt.
Det er ikke rart at få det her at vide, lige aftenen før din hund skal undersøges. Og jeg vil skynde mig at sige at det er absolut sjældnet at dyrlægerne ser den slags, og det var også noget ham jeg snakkede med understregde.
Forsøg at holde humøret oppe, for det skal nok gå alt sammen :)
-Ina
for knap 3 år siden
Hej Trine,
Krydser fingre for at det ikke står så slemt til med Kahla, som du frygter – håber på det bedste for din dejlige lille hund.
Det man mest hører om Cavalier King Charles Spaniels og sygdomme er hjertesygdom og så senest den frygtelige hjernelidelse som blev vist i BBC-udsendelsen fra England for nylig :-(
På det hold, hvor jeg gik til agility med Mille var der to Cavalier King Charles Spaniels som begge var meget lydige og også dygtige til agility, men de havde et særdeles adstadigt tempo og var bemærkelsesværdigt stille i pauserne, og jeg kan ikke her bagefter lade være med at tænke på om det f.eks. kunne være p.g.a. en uopdaget hjertelidelse. Hvis et menneske har dårligt hjerte er tempoet jo også meget nedsat.
Skulle det vise sig at Kahla har problemer med hofterne er det godt, at du får det undersøgt grundigt allerede nu hvor hun er så ung, så du kan få lagt en plan for hendes fodring, træning og dagligdag fremover. Pøj, pøj med det.
Mvh
Gitte
for knap 3 år siden
Vi krydser fingre for at det kommer til at gå godt imorgen:-) Jeg har nu heller ikke hørt at det skulle være et stort problem inden for racen, “kun” det med hjertesygdom. Lad os endelig vide hvordan det er gået. Rigtig meget pøj pøj med det. Hilsen Carina og Co.
for knap 3 år siden
Tak alle sammen, vi krydser fortsat fingre.
skriver når vi har fået svar
for knap 3 år siden
Stor lettelse!
Kahla er åbenbart bare en hund med meget mærkelige bevægelsesmønstre, for røngten viste at alt varq helt normalt og pænt, både knæ og hofte.
Tak for opbakningen og hjælpen.
Verdens dejligste dag!
VH Trine
for knap 3 år siden
Nej hvor dejligt og sikke en lettelse det må være at få vished.
Det har ganske givet været nogle hårde dage at komme igennem, så nu kan i rigtig nyde det dejlige påske vejr uden spekulationer :)).
-Ina
for knap 3 år siden
YES YES!! Ej hvor er det bare mega godt. Dejligt at hun er i tip top. Puha. God nyhed må man sige… Nyd påsken:-) Hilsen Carina
for knap 3 år siden
Pyha Trine, hvilken lettelse. Tillykke med at du har en rask og dejlig hund.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne
for knap 3 år siden
Hej Trine
ja, sikken en dejlig lettelse for jer:-). Jeg tænker allerede på, når Vilja skal hd/aa fotograferes i nov. Men jeg får lov til at være med, så det er herligt.
Vh Lonni
for knap 3 år siden
Tak allesammen. . . !
Vi skal bare nyde påsken nu med gåture på strand og i skov.
Jeg fik heldigvid osse lov at være hos hende og holde hende under røngten, var rigtig dejligt at man kunne holde øje med hende selv.
Håber Vilja osse er i tip top form!
Vh Trine
for knap 3 år siden
Hej Trine
Det gjorde mig oprigtigt glad at læse, at din lille hund ikke fejler noget i sine hofter. Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen, da jeg selv har en lille Cavalierpige på 8-9 mdr. Hun har så desværre et “lidt løst” knæ på det ene bagben, men det er ikke noget vi mærker ret meget til.
Vh Anne
for knap 3 år siden
Ihh hvor træls for hende. Men så længe det ikke generer hende er det jo ikke det store problem!
held og lykke med hende!