Hej alle

Vores vidunderlige Sir Arthur på 10 måneder begyndte at halte for 2- 3 uger siden, og tilsidst mente vi at han lige skulle kigges på hos dyrlægen – for en sikkerheds skyld, han kunne jo have skadet et korsbånd….

Vores dyrlæge mente at hun lige skulle tage et røngten på hans bagparti bare for at være på den sikre side. Det skete så mandag morgen og hun ringede med den besked, at vi lige skulle komme og snakke med hende – der blev jeg urolig…

Og med grund, for vores Arthur har meget voldsom HD – tja røngten billederne var ikke til at tage fejl af – han har store smerter og lider… Hans lårknogle sidder helt ude på siden og skurre mod hoften…

Nå, men valgtet, hvis man kan kalde det det, er en aflivning eller en stor/dyr operation, der hedder dette: caput femons extirpation
Det er simpelhen hvor de skære hele toppen af benknoglen og så det kun er musklerne der holder benet – der er altså ingen kontakt til kroppen.

De sagde at den operetion kan holde hele livet og det jeg gene vil høre, er om der er nogen herinde der har erfaring fra denne operation og hvordan og hvorledes.

Vi “vælger” selvfølgelig en opreation – han er vores familiemedlem og har meget glæde af ham…men kors hvor er vi kede af det – det er jo dyrt… det havde vi ikke lige regnet med, netop med den race – er der nogen der kender noget til det?

Mange hilsner

Sofie Gehling

Blog: http://gehling.dk

Hej
Hvor er det trist for jer og jeres kære hund. Den har jo lige begyndt sit liv, så det gør mig glad at I vælger at lade den operere.
Jeg kender ikke til dette fænomen med en hund, men jeg kender til et tilfælde med en kat, som var ude for en ulykke og blev opreret på samme måde som jeres hund nu skal.
Der gik et par dage eller tre, efter operationen inden katten begyndte at støtte på benet. Og jeg ved der er en periode hvor benet skal trænes for at musklerne holdes ved lige.
Jeg kan fortælle at katten ikke har fået nogen mén og at den lever et normalt katteliv i dag.
Har I tegnet en sygesikr. på jeres hund? Det er altid godt at gøre, hvilket jeg har på begge mine hunde, hvis det ulykkelige skulle ske. I nogle tilfælde dækker forsikr. helt op til 80%, så det betaler sig.
Held og lykke, men I skriver vel her hvordan det går?
Hilsen Ina

Kender ikke noget til det – men hvor forfærdelig trist at han skal have voldsom HD i så ung en alder – puha – håber det bedste for jer i forbindelse med en operation……

Hej .
Jeg har ikke selv haft nogen med denne operation men har hørt om et par tibetansk Terrier der har fået lavet denne op de har levet med det i mange år og er blevet gamle.
Såvidt jeg har forstået uden komplikationer.
Held og lykke med opreationen.
Hilsen Anna

Hej,

Vi har tegnet udvidet sygeforsikring, MEN der er en klausul på lige netop HD. Jeg har erfaret at det vist er ret normalt på forsikringer… Heldigvis har vi simpelhen fået så god en opbakning fra familemedlemmer til at hjælpe med den store uforudsete regningen – de har simpelthen samlet sammen til os – vi er så rørt!

Vi havde jo også Vores karelske bjørnehund Saxo, som i en meget tidligt alder fik konstateret HD – igen voldsomt og fik en operation, dog ikke denne da han var for stor…..De regnede med at han kun ville leve i højest 5 år, men han blev faktisk 9 år, men det sidste var ikke rart for ham, han kunne ingenting og blev depri. Vi gav den nok for lang tid, men vi kunne simpelthen ikke undvære ham… Det er han på billedet under racebeskrivelsen – en meget smuk hund og med et vidunderligt sind.

Derfor havde vi lige netop valgt en race, som ikke havde tendens til HD, for det tog hårdt på os… her er vi så igen! Og det går ondt på os, at sådan en smuk og sød hund skal have sådan noget skidt – ja jeg er vred, men det nytter ikke noget…

God fredag.
Hilsen Sofie Gehling

Hej Sofie.
Det er en rigtig grim situation, I er havnet i, med Jeres skønne hund, jeg har selv prøvet det to gange. Sidste gang var en ung newfoundlænder, han var for hårdt angrebet til en operation.
Jeg håber på alt det bedste for Arthur, og vær lykkelige for Jeres dejlige familie. Den slags møder man ikke tit.
Hilsen Lillian

Hej Lillian,

Du kan tro vi sætter pris på vores familie – vi passer på hinanden og jeg ved at vi er meget heldige!

For et år siden, efter mange undersøgelser, fik vores dreng konstateret autisme, han er nu 5 år…
At opleve den omsorg og vilje til at hjælpe fra begge vores familer, har simpelhen været fantastisk – det kommer jo selvfølgelig ikke af sig selv, men vi sætter meget pris på dem alle.

Venlig hilsen
Sofie Gehling

Hej igen, Sofie.
Du har helt ret, det kommer ikke af sig selv, men i vores travle verden er der mange der glemmer at tænke på det.
Men jeg ønsker Jer alt mulig godt, både med Jeres lille dreng og Jeres hund.
Mange hilsner Lillian

Jeg Sofie
Jeg læste lige at jeres dreng har fået konstateret autisme. Jeg ved godt det er udenfor hundesnak her, men jeg har selv to drenge med infantil autisme.
Store drenge. Hvis du har lyst må du gerne kontakte mig pr. email da jeg har en hjemmeside som retter sig mod autisme!
mvh.
-Ina

Hej Lillian, tak for din omsorg, det varmer..

Hej Ina,

Jeg vil meget gerne se din hjemmeside og vide mere…
det er en underfundig verden man lever i med sådan et barn – vores gudklump! ;-)
jeg finder din e-mail adresse.. er det ok?

Venlig hilsen
Sofie G

Hej Sofie
Hvor er det det godt, at i har støtte hos jeres familier, sådanne situationer kan man næsten ikke klare selv. Også her ønsker vi jer al mulig held og lykke, selvfølgelig også med Sir Arthur.
Varme tanker Lonni

Hej Sofie
Ja det er helt fint du sender en mail
-Ina

Det jeg synes er væsentligt, det er hvordan den anden hofte ser ud? Tit er begge hofter jo ramt. Og så er det måske bare et spørgsmål om tid før den stakkels hund skal igennem det samme igen…

En anden meget væsentlig ting er: Hvad siger opdrætter? Det er altså vigtigt, at der ikke kommer flere hvalpe med så voldsom HD..

Ikke alle operationer går godt. Nogle gange bliver hunden meget bedre efter en operation. Andre gange kommer hunden ikke til at kunne bruge det opererede ben ordentligt.
Og operationen er så radikal, at der er ingen vej tilbage. Det kan ikke gøres om.

Du kunne selv prøve at google på “femoral head and neck excision” -som man også kalder den pågældende operation.

Det er en stor operation og det varer mange uger før jeres hund kan gå nogenlunde igen…

Har I mulighed for at gå til svømning med ham? Det kunne hjælpe ham en masse, —sikkert både inden operationen, men i allerhøjeste grad osse efter operationen, hvor han skal til at have opbygget muskler til at holde benet på plads uden hofteledet.

Hej Sofie.
Hvor er det synd for Sir Arthur og jer.
Blev Sir Athur ikke kørt ned på et tidspunkt?
Kunne “det” måske stamme fra uheldet og så alligevel være dækket ind af forsikringen!
God week-end på trods af det hele og mange tanker.
Freja

Hej Birgitta,

Den anden hofte er også medtaget, så ja, det kommer nok senere. Jeg er faktisk ret nervøs for den operation, men hvad kan vi ellers gøre?? Det der også bekymre mig er, at han bliver ved med at halte, det skulle være pga. en forstrakning. men hverken ro eller hvile hjælper og det skal altså være ok til operation.

Vi har mulighed for hundesvøming hos vores dyrelæge, vi er heldigvis knyttet til et af de bedste steder på Fyn.

Ang. opdrætteren, så har jeg kontaktet hende og hun vil faktisk stoppe hendes opdræt med det samme – og det er jeg glad for, for som du siger, der må ikke avles flere… fandme så synd for vores lille hund, som vi jo elsker så højt.

Jeg vil gå ind og søge det du skriver – manglede faktisk lige den betegnelse.

Hvad ville du selv gøre med hensyn til den operation? Hvis du kan svare på det… ved det er svært!

Hej Freja

Ja, det er ham der blev påkørt ;-), men det har “desværre” ikke nogen forbindelse – det er undersøgt. Tak for den tanken…

god blæseaften til alle..

Sofie Gehling

Hej Sofie

Nu synes du nok jeg er en ond person.
MEN, har i slet ikke overvejet at aflive ham istedet for at udsætte ham for operation som måske slet ikke går godt?

Hilsen Gitte

Hej
Nu syntes jeg denne tråd er ved at tage en uheldig drejning. Til syvende og sidst er det jo Sofie og Carsten som skal træffe en beslutning om hvad de skal gøre. Det er en meget ulykkelig situation at skal stå og “spille vorherre” for man kan aldrig vide om man gør det rigtige eller ej. Det er klart at Sir Arthur ikke må lide og det er en forfædelig stor operation at udsætte ham for. Men der er jo også tale om et familie medlem og det er familien der kender deres hund bedst, alt taget i betragtning.

Jeg har selv stået og skulle træffe et valg omkring min dalmatiner for 1½ år siden. Her var det nyrerne, eller rettere et sammenklappet urinrør, som gjorde at han ikke kunne tisse. Han skulle igennem en lang og smertefuld operation hvor han først skulle have urinvejen opereret ud af siden og gå med pose på, derefter skulle man oprere for at finde ud af om nyrerne havde taget skade. Der var ingen prognoser på om han ville blive rask, i dette tilfælde.
Dengang traf jeg beslutningen om at give ham fred, eller rettere min hund fortalte selv at den ikke magtede det mere.
I dag er jeg stadig i tvivl om jeg gjorde det rigtige, eller min hund kunne været blevet reddet, det svar får man aldrig.
Så kan det diskuteres om man vil være ond og “bare” vælge en aflivning, for så er det jo uigenkaldeligt forbi, eller man vil gøre en insats, som selvfølgelig koster mange penge, og vælge en operation.
Det handler for mig om at se det gennem hundens øjne og hvordan den vil opleve forløbet.
Tanker fra Ina

Uh, Sofie….. Når du spørger mig direkte om hvad jeg ville gøre…….

—Jeg har haft en stor berner sennen, der via arv og forkert opfodring på alt for store mængder protein, udviklede dårlige ben. Især albuer.
Dengang var operationer for ledsygdomme stadig på forsøgsstadiet.

Men Ramses fik opereret sit ene forben. Senere skulle han have opereret det andet. Men den første operation blev ikke vellykket nok til at det var muligt at forsøge at operere den anden albue.
Ramses måtte kun luftes i snor, hvor han før var en meget aktiv og livlig hund, —for sin race. Han skulle holdes på sparsom kost, —endnu mere sparsom fordi han jo ikke fik rørt sig så meget. Og tyngde var lig med smerter…..
N

Hej,

Først vil jeg lige svare Gitte:

Hej Sofie

I skal vide at jeg føler med jer i den situation i står i. Det er hæsligt at skulle vælge livet til eller fra for sit kæledyr.
Jeg har sidste år stået i en situation hvor jeg måtte overveje hvad jeg ville gøre, hvis min dejlige tæve havde ødelagt et korsbånd i sit bagben.
Det ville indebære operation, lang tids genoptræning, luftning i snor, og aldrig mere jagt!!
Jeg havde besluttet da jeg tog ind på dyrehospitalet for at få resultatet af div røntgenundersøgelser, at det var ikke et liv for hende. Uanset hvor glad jeg ellers er for hende.
Heldigvis slap jeg med skrækken, og 3 ugers luftning i snor.
Jeg mener at vi nøje må overveje hvor grænsen går for de behandlinger vi udsætter vores hunde for.
De kan sagtens have smerter uden at vi umiddelbart mærker det.
Som Ina så rigtigt siger, så er det den enkeltes beslutning, og dette indlæg er også bare ment som et besyv til de spørgmål der er kommet.
Jeg har efterhånden gået den tunge gang til dyrlægen med forskellige hunde i mit liv. Det er og bliver hæsligt!
MEN, det er en del af det ansvar man påtager sig, når man får en lille hvalp i huset.