Der er 327 annoncer og 114936 registrerede brugere

cavalier hvalpe

5 indlæg
Dscn1365
for knap 7 år siden
Jeg søger lidt hjælp til at få nogle svar, som jeg synes er svært at finde, når man som jeg kigger meget efter en cavalier king charles spaniel hvalp..

jeg synes de fleste hvalpe bliver stambogsført i DRU. jeg kunne godt tænke mig at komme til hvalpetræning osv med min hvalp (når jeg får en), men kan man ikke det hvis man ikke har en DKK stambog??

motion?? jeg har en veninde, der kender nogen, der har haft en cavalier og hun påstår meget hårdnakket at cavalier er en jagthund og sådan er det bare… det synes jeg bare ikke er det indtryk jeg får af racen når jeg læser om den.. selvfølgelig skal alle hunde have motion, men jeg fik indtrykket af denne race at den ville passe godt til os, da vi bor i lejlighed og ikke har have o.lign..

der er flere der har en cavalier i området og det er ældre mennesker i lejligheder, så jeg syntes det lød lidt mærkeligt..? :o)

hun siger også at det ville være synd at have en cavalier i en lejlighed. den er 88 kvm stor, dejlig rolig. vi arbejder selvfølgelig, men de fleste hunde kan jo lære at være hjemme i 8-10 timer..? eller hva?!

og så tænker jeg også.. stueopdræt over for kennel/avler.. fordele/ulemper.. jeg har læst at racen kan have problemer med hjertet, så jeg hælder mest til at finde en, der har avlet cavalier i nogle år, men det er måske ikke så nødvendigt?!?!

jeg vil sætte stor pris på et svar på disse spørgsmål… er faldet fuldstændig for racen.. :o)

Hundcat
for knap 7 år siden
Hej Pernille

Jeg kan godt forstå at du er faldet for racen, den er dejlig.

For det første, nej den behøver ikke at have stambog for at du kan gå til hvalpe træning. De fleste steder tage de alle hvalpe ind.

Motion, det kan godt være, at man i gamle dage brugte den som jagthund, og at der stadig er noget jagt gener i den, men den bliver altså mest brugt som familie hund i dag. Og med nogle gode gåture, leg og aktivering skulle det være fint.

Det er ikke synd at have den i en lejlighed, der er flere tusinde mennesker der har hund i lejlighed. Det handler bare om at hunden kommer ud ofte nok, og bliver stimuleret og aktiveret.

Du kan læse mere om racen her
http://www.gipote.dk/racehunde/Cavalier%20King%20Charles%20spaniel

Jeg håber mine svar har hjulet lidt..

Held og lykke

Dscn1365
for knap 7 år siden
hej Kim

mange tak for svarene. det var lige hvad jeg havde brug for!!

så kan jeg godt fortsætte med at lede efter den helt rigtige avler.. håber på at der kommer en lille hvalp til her til sommer.. wee :o)

mange hilsner Pernille

Hundebilleder_046b
for knap 7 år siden
Du kan sagtens gå til træning uanset om hunden har stamtavle eller ej, det er kun DKK’s lydighedskonkurrencer som man ikke kan deltage i.

Alligevel vil jeg nu stærkt anbefale en hund med DKK-stamtavle, pga. sundheden.

Racen har jo et stort sygdomsmæssigt problem vedrørende en hjertesygdom som hedder endocardiose. Nogle undersøgelser nævner en frekvens på helt op mod 80% af alle Cavalier King Charles, som udvikler hjerteproblemer i større eller mindre grad.

Indenfor DKK er det derfor en del af avlsrestriktionerne at avlshundene skal hjertescannes inden avl (og IKKE bare lyttes på af en tilfældig dyrlæge) og hvis scanningsresultaterne viser middel til svær grad af endocardiose udelukkes hunden fra avl. Alle resultaterne fra hjertescanningerne af DKK-stambogsførte hunde registreres og offentliggøres, både på hundewebben og på specialklubbens hjemmeside.

Dermed har man mulighed for at undersøge resultaterne på hundene i stamtavlen inden et hvalpekøb.

Denne mulighed har man ikke hos andre klubber.

Så min anbefaling vil helt sikkert være at gå efter en DKK-opdrætter, som er åben omkring racen (aktivitetsniveau, motionsbehov, sygdomme osv.)

Anonymous
for knap 7 år siden
Hejsa Pernille

Jeg har selv købt en cavalier i DRU i sin tid og har nu 3 af dem, det er en skøn race, derfor har vi 3 i dag.

Vil så lige nævne, at ved at mange i DRU hjertescanner deres hunde, da vi selvfølgelig også går op i vores hunde og vil dem det bedste. Kender flere cavalier ejer der tjekker hjerte, knæ og øjne inden de avler på deres Cavalier.

Men det med at være alene hjemme i 8-10 timer, tror jeg ikke er sundt for nogen hunde, slet ikke cavalieren, da den knytter sig meget til mennerskerne omkring sig.

Vh GP

5 indlæg

Du skal logge ind før du kan skrive på forumet

 Du kan logge ind her