for knap 3 år siden
Hej alle sammen
Min kæreste og jeg overvejer at anskaffe os en hund. Vi læser begge, og er forholdsvis meget hjemme, så vi tænkte dette ville være et godt tidspunkt, men vi kan ikke finde ud af hvilken slags hund vi bør få. Vi vil gerne have en rigtig venlig hund, der både er til hygge på sofaen, og som vi kan lege og træne lydighed med. Det skal lige siges at vi bor i lejlighed, men med adgang til en stor park, så vores overvejelser går på en hund af medium størrelse. Vi har set lidt på en beagle eller en cocker spaniel, da begge racer virker rare og venlige. Er der nogle som har nogle gode råd eller erfaringer som kunne hjælpe os med valget, det ville være en stor hjælp.
Venlig hilsen Lise
for knap 3 år siden
Hej Lise,
Går selv med overvejelser omkring hvilken hund vi skal have men har faktisk på forhånd valgt beagler og til dels også cocker spaniel fra. Grunden til dette er at vi tidligere selv har haft en beagle og selvom den var den sødeste venligeste hund kunne jeg alligevel ikke finde på at få den igen pga jagtinstinktet. Den gik konstant med næsen nede i jorden og trak helt vildt i snoren, omend vi havde gået på skole og trænet rigtig meget med den. Den forsøgte altid at klemme sig ud af døren når der kom nogen og havde den succes med det, stak den af. Og den kunne aldrig gå uden snor medmindre vi var i en hundeskov. Har talt med mange beagle ejere som har haft samme problemer. En svær hund at opdrage medmindre man har en godbid foran den. Det samme tænker jeg lidt med en cocker – at den også stadig har stort jagtinstinkt – nogen på vores vej har en som konstant stikker af – men venlig, det er den.
Pernille
for knap 3 år siden
hej lise kan se at du mangler gode råd til hvad for en hund i skal vælge, da i bor i lejlighed vil jeg nok synes at i skulle under søge om ikke en lhasa-apso ville være noget for jer. det er en rigtig lejlighedshund.Jeg har en annonce inde med hvalpe fra samme race , ikke fordi du skal købe mine men det er alletiders hund , der ikke kræver så meget motion og adgang til have.men prøv at undersøge lidt om racen den er dejlig.
Elona
for knap 3 år siden
Hej Lise
Der er for og i mod beagler og cockere. Hvis I skal vælge en af disse to racer vil jeg absolut anbefale beaglen. Cockeren kræver meget aktivering (er selv vokset op med to af slagsen) Beaglen er mere moderat hvad angår aktivering – men den “kræver” at få lov til at bruge sin næse og her er det træning der skal til for at dette ikke tager overhånd og det kan lade sig gøre hvilket mine hunde er et eksempel på. Jeg ejer selv to beagler (hanner) og ville bestemt ikke vælge anderledes. Men her kræver det igen at den kommende ejer virkelig sætter sig ind i den type hund man er faldet for uanset hvilken det måtte gælde.
Du kan hvis du har lyst læse og følge med på min hjemmeside omkring racen beagle, for at lære mere omkring denne race. www.beaglepack.dk
-Ina
for knap 3 år siden
Hej Lise
En Cairnterrier er osse en super skøn hund, som er meget venlig og super rar.
Den elsker at leget og træne algility.
Jeg har selv de hunde og avler dem osse selv,den er bare så skøn og er meget velegnet til at bo i lejlighed.
for knap 3 år siden
Hej lise du kan gå på min hjemmeside og se og læse meget om Cairner
www.123hjemmeside.dk/cairnterrier1
for knap 3 år siden

Ja jeg er ikke i tvivl om hvad jeg ville vælge,Australsk Silky Terrier dels pga størrelsen, den er ikke størrer end den sagtens kan bo i lejlighed. Det er en meget trofast hund som ikke fælder og så elsker der hygge og at sove i sengen er bare dejligt. Kig min annonce på Gipote hvis det har vagt din interesse. Håber du finder lige den hund det passer ind i dit liv.
for knap 3 år siden
Jeg tror i har ret med hensyn til beagler og cockerspaniels, at de har et meget stærkt jagtinstinkt som gør dem en smule besværlige at holde i byen. Vi har også været ved at overveje en engelsk bulldog, da den i højere grad synes at passe til de ønsker vi har om en hund: venlig,rar med en god del personlighed. Er der nogle der har erfaringer med denne race? Vi har snakket med et par kenneler, og kan se at en hvalp med gode papirer koster 18-20.000. Men da vi ikke skal bruge en hund til avl og udstillinger, men bare vil have et nyt familiemedlem, synes vi det er meget dyrt. Vi ved godt en engelsk bulldog er en af de dyrere racer, og vi vil også gerne betale hvad det koster for en sund og rask hund. Det kunne derfor være interessant at høre om det er muligt at købe en bulldog uden f.eks. stamtavle, til en anden pris?
for knap 3 år siden
Hej!
Jeg vil bare lige slå et slag for cockeren, da selv har en rigtig dejlig en af slagsen. Han er 9 mdr og fuld af sjov.
Han er meget omsorgsfuld, for når min søn på knapt 4 år er ked af det nærmest sætter han sig på han og snuser ham i ansigtet. han elsker at blive krammet og have den tætte fysiske kontakt.
Selvom det er en jagthund med behov for megen aktivering, så kan den altså godt begå sig i byen i en mindre bolig. Jeg bor selv i rækkehus i byen, og jeg kan godt gå løs med min hund. han stikker ikke af, da jeg fra starten har lært ham at gå uden snor.
Hvis man ikke er til en hund der vil følge med i alt hvad man laver, så er det ikke en cocker man skal have. Den forlanger at blive bnrugt og har en super god næse til sporarbejde. Hundetræning er et must, hvis man vil have en masse ud af sin huns, men den kan altså også sagtens forenes med at putte og hygge. Oscar ligger på en spisebordsstol ved siden af mig i selv samme øjeblik:)
Det kunne også være, at en Fransk bulldog var noget ved. Det er også en dejlig frisk hund, som størrelsesmæssigt passer godt ind i en lejlighed og de er ikke lige så dyre som den Engelske bulldog. Har set annoncer fra alt mellem 5000-15000 kr.
God jagt, og jeg håber du finder den helt rigtige hvalp:)
for knap 3 år siden
En boston terrier synes jeg lever rigtig godt op til jeres krav. Rosa vores boston tilpasser sig vores liv fuldkommen – er med på lange gå og cykel ture den ene dag og er tilfreds med en hyggetur i haven den næste. Elsker at hygge foran tvet gerne med puder og dyner i sofaen!
Hun gør ikke meget er supernem at opdrage, elsker at træne og lære tricks, går tit uden snor og kommer Altid og promte når vi kalder. Rosa er bare den dejligste nemme lile hund og er så utrolig god at have med overalt.
for knap 3 år siden
Ligesom Didde vil jeg også foreslå en Boston Terrier – som ikke er en terrier af gavn – kun af navn :0)
Se evt. vores hjemmeside:
www.Gammelbygaarden.dk
for mere end 2 år siden
Nu er det et stykke tid siden jeg skrev dette indlæg. Vi bestemte os for at få en engelsk bulldog. Vi har haft hende i 2 uger nu, og det har vi på ingen måde fortrudt. Det er en rigtig dejlig og glad lille rolig hund, som elsker at hygge sammen med resten af familien på sofaen. Hun snorker som en gammel sømand, men vi elsker hende højt. Men tak for alle de gode råd..
Hilsen Lise
for mere end 2 år siden
Tillykke med hende :0) – det med at hun snorker – det kan man vænne sig til ;0) – God Jul…
for mere end 2 år siden
Også jeg vil sige tillykke med Jeres lille bulldog, det er en skøn hund.
Jeg kender til snorken!!!!! Jeg har en pekingeser-hvalp på 7 måneder. Han sover ved siden sf min seng, og han snorker til tider så meget og højt, at jeg skubber til min man, i den tro at det er min mand! Men jeg tror, at man vænner sig til det.
Hilsen Lillian