Vi er en familie på seks som overvejer at få hund. Børnene er i alderen 3-10 år så vi går jo efter en børnevenlig hund. Gerne en som både kan gå med på en lang tur men også til nød engang imellem kan nøjes med en hurtig luftning eller en løbetur i haven. Skal helst kunne opdrages forholdsvis nemt og ikke gø alt for meget. Tænker lidt i en selskabshund og synes rigtig godt om Coton de tulear racen.
Den skal kunne være alene hjemme op til 7 timer om dagen men skal ellers helst kunne tages med alle de steder vi nu kommer – dvs ikke være utryg.
Er der nogen som har nogle gode forslag – evt erfaringer med Coton eller lign hunde?

Hej Pernille og Co.
Jeg har selv to hunde af racer som er beslægtede med Coton de Tulear (Bichon Frisé og Havanais/Lhasa Apso), så jeg forstår jo godt at I er faldet for denne type hunde :-). Jeg synes der er rigtig mange plusser ved at have disse hunde, ikke mindst at de er fældefri (kræver dog nogen pelspleje).

De lever også fint op til de fleste af jeres krav, dog vil jeg sige, at I får ikke en lydløs hund. De er typisk oprindeligt avlede som alarmhunde i templer og på slotte, og det betyder, at de meget gerne vil fortælle når der kommer nogen til døren el. der sker noget spændende i haven

Hej!

Jeg er selv ejer af en beagle, som egentlig passer til nogle af jeres krav – men ikke alle, idet den ikke altid er lige let at opdrage og gerne skal have nogle ordenlige lufteture hver dag.

Ud fra jeres indlæg kommer jeg til at tænke på cavalier king chales spaniel, så den kunne I måske læse lidt om. De er gode “begynderhunde”, blide og venlige, nemme at opdrage og har en størrelse, så de nemt kan tages med på tur.

Vh Elisabeth

Hej Gitte,

Tusind tak for svar. Faktisk er mange af de ting du skriver inde i vores overvejelser. Vi tænker at der nok skal gå min. ½ år endnu inden vi får hunden således at vores yngste barn er lidt større – men han er nu heldigvis en meget forsigtig omsorgsfuld dreng så jeg er ikke så bange for at han íkke vil behandle den ordentligt. Samtidig vil vores ældste barn være gammel nok til at gå hjem fra SFO selv og lufte hunden.
En anden ting som du måske kan svare på – kan man have denne type hund uden snor? Vi har tidligere haft en beagle og den skulle altid være i snor for ikke at stikke af, og det tænker jeg er rigtig besværligt – specielt når ungerne nu feks gerne vil lege med den. Haven er selvfølgelig hegnet ind, men jeg synes det er lidt træls hvis hunden altid er smuttet så snart en dør står på klem.
vh Pernille

Boston terrier – måske ?

www.Gammelbygaarden.dk

Hej Elisabeth,

Vi har faktisk selv engang haft en beagle da børnene var helt små – det var en helt fantastisk og køn hund og usædvanlig børnevenlig, men med kæmpe jagtinstinkt og som stak af ved hver given lejlighed. Samtidig var dens motionsbehov for stort og så trak den så meget i snoren at det var svært både at gå med hund og barnevogn. Den kom derfor til en anden familie hvor den heldigvis har det supergodt – men det er netop pga denne historie at jeg er bange for at komme til at vælge en forkert hunderace, for det er altså ikke sjovt at skulle af med sin hund.
Jeg kan godt se at denne der cavalier king charles spaniel også har været nævnt i andre anbefalinger – jeg kender kun en, og den er meget nervøs – derfor havde jeg lidt afskrevet den race, men måske jeg skulle kigge lidt på den.

vh
Pernille

M.h.t. snor el. ej, så har jeg altid mine i snor når jeg går med dem ved vejen. På fritløbsområder holder de sig altid i nærheden af mig/os – de kan godt komme ud på en forholdsvis stor radius, men så snart de opdager, at vi er ved at være for langt væk kommer de spænende som små lyn :-). Men som sagt på gade og vej er de altid i snor – de er nemlig meget nysgerrige og vil meget gerne i kontakt med alle andre hunde, også dem på den anden side af gaden, så der tager jeg ingen chancer.

M.h.t. at smutte ud af døren, så er de meget forskellige, den ene ynder at spæne ind til naboen og jage deres katte (det var dog lidt værre da hun var yngre – hun er vist ved at være lidt mere sat efterhånden :-), men hun er nem at fange ind igen, mens den anden ikke går mere end ca. 5 skridt væk fra hoveddøren og kommer straks man kalder.

De er aldrig stukket af og det er jeg ret sikker på ikke sker, da de er meget knyttede til os. Det er også en egenskab som kendetegner gruppen af selskabshunde generelt.

Jeg vil forresten lige gøre dig opmærksom på at der i det seneste nr. af “Vi med Hund” er et tema om børn og hunde, hvor der er rigtig meget god info omkring anskaffelse af hund når man har mindre børn.

Hvad med cavalier king charles?

En boston terrier synes jeg lever rigtig godt op til jeres krav. Rosa vores boston tilpasser sig vores liv fuldkommen – er med på lange gå og cykel ture den ene dag og er tilfreds med en hyggetur i haven den næste.
Hun gør ikke meget er supernem at opdrage, går tit uden snor og kommer Altid og promte når vi kalder. Vi har 2 børn på nu 4 og 9, da vi fik Rosa var de 2 og 7 og det er bare gået så godt. Begge vores børn kan gå tur med Rosa self. er den lille med opsyn og den store går bare tur ned af vejen. Rosa er bare den dejligste nemme lile hund og er så utrolig god at have med overalt.

Hvilken hund folk foreslår, vil jo være alt efter hvad for racer de selv holder mest af.
Jeg ville dog foretrække en der kommer fra et privat hjem, da de oftest har været mest i menneskehænder, og fra start føler en tryghed omkring mennesker.
Selv er jeg meget glad for labrador, da man næsten kan lære dem alt når man har mad i lommen.
En formel 1 er mindre end en almindelig labrador, og er lige som mange andre hunde, en god familie og vagthund.
Og så lider de i mindre grad af “mindreværds-kompleks”, hvor mange små racer ofte gøer meget af mennesker og andre dyr.
Vi har selv en papilon, og det kan være ret anstrengende for ørene :) .

der er mange hunde der trives storartet i en børnefamilie. generelt plejer jeg at sige små børn-stor hund, store børn- lillehund. men se med lidt kritiske øjne på den 3 årige, børn er forskellige og nogle har nemmere end andre ved at efter leve " hunderegler" end andre. Jeg har selv norwich terrier sammen med små børn og børn med handicaps, det går ganske udemærket. børnene ved at de skal efterleve vores hunderegler : løb ikke efter hunden, løft ikke hunden og kram ikke hunden. Det med krammet er sværeste at lærer små børn, de vil jo så gerne være kærlige overfor hunden. det er ikke så galt med en stor hund der kan rejse sig og gå, men en lille hund vil nemt føle sig fanget og truet ved denne form for kærlighedsytringer. men med lidt omtanke kan det godt lade sig gøre at have små hunde og små børn sammen til stor glæde for begge parter. min den yngste elsker f.eks. at grave i sandkasse sammen med terrieren. det er en pragtfuld måde for dem at være sammen på. og en terrier er jo glad for at grave.